Mandag var det tre år siden, at russiske tropper invaderede Ukraine og sendte et utal af mennesker på flugt, blandt andet til Danmark.

Mange af flygtningene har siden fået en ny hverdag i Danmark.

Syv ud af ti herboende ukrainske flygtninge - 69 procent - svarer i en undersøgelse, at de ønsker at blive i Danmark, selv hvis krigen en dag ikke længere udgør en trussel mod deres hjembyer.

Det viser undersøgelsen fra Rockwool Fonden og Københavns Universitet med svar fra over 8000 ukrainere i Danmark over 18 år.

I en lignede undersøgelse fra foråret 2023 ønskede 50 procent at blive.

- Udviklingen kan forklares med, at flere har fundet sig til rette i Danmark, fået arbejde og sociale netværk, siger Mette Foged, seniorforsker i Rockwool Fonden.

- Og måske ser de også en mere sikker økonomisk fremtid for sig her i landet fremfor i Ukraine, der skal igennem en stor og udfordrende genopbygning.

Udviklingen skal imidlertid tolkes forsigtigt, siger seniorforskeren.

- Helt konkret er det oplagt, at nogle af dem, der gerne ville rejse hjem, er rejst hjem. Derfor stiger andelen, der ønsker at blive, siger hun.

Gruppen af adspurgte er ikke helt den samme, og nogle har været her lang tid, mens andre har været her kortere tid.

Flest uden nær familie i Ukraine vil blive

Ifølge medforfatter til undersøgelsen lektor Karen-Inge Karstoft fra Institut for Psykologi ved Københavns Universitet er der - med de forbehold - dog et tydeligt øjebliksbillede.

- Der er en større andel af de herboende ukrainere, der giver udtryk for, at de ønsker at blive, siger hun.

Ifølge seniorforsker Mette Foged kan man se en ændring blandt dem, der er blevet i Danmark og igen har svaret på undersøgelsen.

- Der ser vi også en udvikling mod, at en lidt større andel ønsker at blive, siger hun.

Undersøgelsen fortæller ikke direkte noget om, hvorfor så mange ukrainere ønsker at blive boende.

Men "noget af det har nok at gøre med", at langt størstedelen af dem ikke har nær familie i Ukraine, fortæller Mette Foged.

- Fire ud af fem har hverken partner eller børn i Ukraine. Denne gruppe er langt mere tilbøjelig til at ønske at være i Danmark, siger hun.

Siden krigen brød ud, har godt 52.000 ukrainere fået opholdstilladelse i Danmark efter særloven, der giver ukrainerne lov til at arbejde og gå i skole i Danmark samt benytte sig af sundhedsydelser.

Særloven er blevet forlænget med et år ad gangen og gælder nu indtil marts 2026.

En del af ukrainerne er rejst ud af landet igen.

Høj beskæftigelsesprocent

Ifølge Beskæftigelsesministeriet er der i februar omkring 38.800 fordrevne fra krigen i Ukraine med ophold i Danmark efter særloven.

Næsten 14.000 af dem er i arbejde. Det svarer til 81 procent af dem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet.

42 procent af ukrainerne i den nye undersøgelse angiver, at "frygten" for at blive sendt tilbage til Ukraine udgør "et stort eller seriøst problem" i deres hverdag. Undersøgelsen er lavet mellem oktober 2024 og januar 2025.

- Det er paradoksalt, at der er en helt klar midlertidig opholdstilladelse og samtidig så stort et ønske i gruppen om at blive på længere sigt, siger Karen-Inge Karstoft.

Dansk Flygtningehjælp udtalte fredag til Ritzau, at politikerne på Christiansborg bør se på, hvordan der kan lægges nogle mere "langsigtede spor" ud for Ukrainernes ophold i Danmark.

- Det kunne for eksempel være særlovsophold med en længere horisont end et år samt mulighed for, at særlovsophold også kan tælle med, hvis man senere vil søge om permanent ophold, sagde Mette Blauenfeldt, chef for Viden og Udvikling i Dansk Flygtningehjælp Integration.

- Det er meget stressende for de her mennesker, at de kun kan planlægge et år frem.