For første gang efter et valg skal kommunaldirektør Erik Meldgård Bendorf ikke skifte borgmester. Det har han ellers prøvet fire gange i Svendborg Kommune, der er en af de såkaldte svingkommuner. Men borgmester Bo Hansen (S), som blev borgmester i 2017, genvandt magten i november.

Han satte sig i stolen efter fire år med Lars Erik Hornemand (V), som både var borgmester fra 2013 til 2017 og i perioden fra 2005 til 2009. I de mellemliggende fire år var socialdemokraten Curt Sørensen borgmester.

Erik Meldgård Bendorf oplever dog ikke de mange skift som problematiske. Han har været privilegeret, siger han. De borgmestre, som han har samarbejdet med, har alle medvirket til en god overlevering i forbindelse med skift fra rød til blå og tilbage igen. De mange systemskift forklarer samtidig, at han ikke bare ser sig selv som kommunaldirektør for hele byrådet af navn, men også af gavn.

- Jeg er meget bevidst om, at jeg ikke er ansat af borgmesteren, men af hele byrådet. De øvrige politikere i byrådet skal også se mig som samarbejdspartner og ikke som en modstander. Det er noget, jeg ofte taler med min direktion om. Alle politikere skal opleve, at vi hjælper dem i deres arbejde, og at vi står til rådighed med viden og fakta i det omfang, de ønsker det. Alle partier skal kunne stole på os og stille spørgsmål til en sag eller budgettet, uden at borgmesteren og resten af byrådet behøver blive involveret, forklarer kommunaldirektøren.

Ydmyghed over den nye

Selvom kommunen ofte har skiftet borgmester, er det ikke noget, kommunaldirektøren forbereder på forhånd.

- Jeg har ikke en plan klar, men tager noter på de politiske ønsker fra spidskandidaterne i valgkampen. Det er klogt at være ydmyg og opmærksom på, hvilke behov forskellige borgmestre har, siger Erik Meldgård Bendorf.

- Det sværeste ved at skifte borgmester er, at du hurtigt skal bygge et tæt samarbejde op med en ny. Det kræver en forventningsafstemning fra starten. Jeg har en tradition for at have lange samtaler med borgmesteren efter valget om forventninger til samarbejdet, og hvad der er på den politiske agenda.

Derudover er det vigtigt ikke at glemme den afgående borgmester i processen, siger kommunaldirektøren, som selv har prøvet at få en tidligere borgmester retur på posten efter fire års pause.

Derfor har han prioriteret god tid til at tale med de afgående borgmestre om overleveringen, og hvornår forvaltningen skal begynde at bane vejen for den nye borgmester. Det handler om at vise respekt for, at den afgående borgmester er valgt frem til årsskiftet.

- Du skal ikke bare vende bedetæpperne om på valgnatten. Jeg har ikke et fast system, udover at jeg forsøger at imødekomme både afgående og tiltrædende borgmesters forventninger, siger Erik Meldgård Bendorf.

Det er lykkedes indtil nu. Han tillægger især den danske tradition med neutrale embedsmænd og den kommunale konsensustradition, hvor mange beslutninger bliver truffet i enighed, og hvor en stor del af driften kører uændret videre, æren for den relativt gnidningsfri overgang fra én borgmester til en anden.

På valg hver dag

Erik Meldgård Bendorf forstår ikke “strategisk uenighed” som begrundelse for afbrudte samarbejder mellem borgmestre og kommunaldirektører efter et valg. Strategien er politikernes primat – så det giver ikke mening for ham at tale om strategisk uenighed, påpeger han.

Erik Meldgård Bendorf lægger i stedet vægt på, at der skal være god kemi, for at samarbejdet fungerer med en ny borgmester. Hvis kemien ikke er der mellem den nye borgmester og kommunaldirektør, er der kun én løsning: Kommunaldirektøren må finde et andet job, mener han.

- Nogle byrødder siger, at vi embedsmænd er heldige, fordi vi ikke skal på valg hvert fjerde år. Sådan ser jeg ikke på det. Byrådet kan hver eneste dag stoppe samarbejdet med direktionen og kommunaldirektøren. Vi er på valg hver eneste dag.