Som konservativ er det svært at få armene ned efter det netop overståede kommunal- og regionalvalg, hvor vi havde markant fremgang over hele landet. 15,24 pct. af stemmerne til kommunalvalget og 14,14 pct. til regionalvalget endte det med. Det er ikke sket af sig selv, men skyldes en masse visionære personers hårde arbejde. Lokalpolitik handler nemlig både om at vise nærvær og have ambitioner for sit lokalområde. Og det har mange konservative kandidater haft. 

Samtidig har mange af de vigtige konservative mærkesager fået lov til at fylde mange steder i valgkampen. Det handler blandt andet om at have høje ambitioner for det grønne område og om at passe bedre på vores natur. For mere end 50 år siden indledte den konservative finansminister Poul Møller kampen mod ”røg, støj og møg”, og dette konservative hjertebarn har de senere år for alvor sat dagsordenen. Andre ting som frie valg i ældreplejen, mere frihed til familierne og en fornuftig og ansvarlig økonomisk politik har også fået lov til at fylde i denne valgkamp. Klassisk konservativ politik har uden tvivl fået mange til at sætte krydset ved en konservativ kandidat.

35 KU’ere valgt ind

Fremgangen kan også mærkes i Konservativ Ungdom, hvor vi kan glæde os over, at mere end 35 unge KU’ere er blevet valgt ind i kommunalbestyrelser og regionsråd i hele Danmark. Samtidig er nye medlemmer kommet til under og efter valgkampen. Oplevelser, der står i skærende kontrast til den tid, hvor jeg selv meldte mig ind i den konservative bevægelse. Dengang vi på landsplan rodede rundt nede ved spærregrænsen. Det var nogle hårde år, og jeg har selv oplevet omvæltningen. Da jeg som 19-årig blev valgt til kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk, blev det en stor KV17-succeshistorie. Nu har det spredt sig til hele landet lige fra Hjørring og Vejen til Guldborgsund og København, hvor unge KU’ere er blevet valgt for første gang.

Vi er så klar

Det er altså et resultat af hårdt arbejde, dedikation, klare konservative løsninger og et parti, som giver plads til, at unge kandidater kan udfolde sig og gøre deres indflydelse gældende de næste fire år. Det er noget, andre partier kunne lære af. For i mine øjne er det et sundhedstegn, når et parti giver plads til næste generation. 

Selv kan jeg som genvalgt kommunalbestyrelsesmedlem kalde mig 2. viceborgmester i Lyngby-Taarbæk fra årsskiftet samt starte på mit arbejde som nyvalgt regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden. Det bedste ved det hele er, at min historie langt fra er den eneste. 

Vi er masser af unge konservative i hele Danmark, og for os er indflydelse noget, som vi knokler benhårdt for at få. Vi er klar til at trække i arbejdstøjet mange år frem for at være med til at skabe løsninger på de udfordringer, der findes rundt om i hele Danmark.