Regionsvalget gik stort set, som det plejer, vælgere og medier gav det ikke stor opmærksomhed, og sammenlægningen af de to regioner på Sjælland blev ikke et blodbad for yderkommunernes kandidater – tværtimod blev kommunerne uden for hovedstaden godt repræsenteret, og kritikken af centraliseringen udeblev. 

Kommunalvalget blev en anderledes intens affære. Valget af borgmestre blev dækket og fulgt intensivt af medier og borgere over hele landet. Posterne blev efter kommunalvalget fordelt under stor opmærksomhed, og vælgerne kan i lokalavisen og på kommunens medier følge, hvem der er blevet borgmester, og hvem der er ansvarlig på de forskellige fagområder fra skole til ældre og miljø. 

Anderledes svært er det at få overblik over de mange kommunale samarbejder og selskaber på tværs af kommunegrænserne, som skyder op.

Flere nye fælles opgaver

En nyskabelse ved dette valg er de 17 nye sundhedsråd på tværs af kommunerne – en sidegevinst af sundhedsreformen, som også skabte Region Østdanmark. Det kræver lidt mere research at finde ud af, hvilke politikere vælgerne kan stille til ansvar her. 

Ikke mindst vil det være svært at vurdere, om politikerne i sundhedsrådene reelt repræsenterer deres partier eller deres kommuner, og dermed vurdere, hvad ansvaret med at styrke det nære sundhedsvæsen og koordineringen på tværs indebærer. 

En anden vigtig national opfindelse er de 23 lokale treparter, som også er nedsat på tværs af kommunerne med afsæt i de 23 vandoplandsstyregrupper, også en uriaspost med et mere uklart lokalpolitisk mandat. 

Dertil kommer den myriade af mellemkommunale selskaber og samarbejder indenfor affaldshåndtering, transport, beredskab, it eller specialiserede socialtilbud, hvis politiske ledelse også bliver udpeget i forbindelse med kommunalvalget. 

De samarbejder og selskaber er enten etableret på foranledning af staten som de fælles beredskaber, eller de opstår, når kommunerne selv indser, de er for små til at løfte en given opgave selv. Et eksempel på det er en ny fælles it-serviceorganisation med 17 sjællandske kommuner. Tendensen er, at jo mere specialiseret opgaven er, jo mere søger kommunerne samarbejde.  

I forbindelse med valget omtales posterne i de mange forskellige mellemkommunale samarbejder og selskaber ofte som ”ben” på grund af de honorarer, der følger med bestyrelsesposterne. Derefter hører vælgerne sjældent om, hvad der foregår. Prioriteringen i de mellemkommunale samarbejder foregår typisk om mødeborde langt fra offentligheden, og det er svært for både medier og vælgere at følge med. 

Da jeg for nogle år siden ville skrive en artikel om ledelsen af de mellemkommunale selskaber, måtte jeg opgive at finde forskning indenfor området, men fik medhold fra mange forskere i behovet, og noget er på vej. 

I dag råber Dansk Erhverv også op om et demokratisk problem med de mange kommunale paragraf 60-selskaber og anbefaler, at kommunerne i stedet privatiserer eller udliciterer de opgaver, de ikke selv kan løse.

Diagnosen er den samme, kommunerne er for små til at løfte flere opgaver selv. Løsningen i dag er ofte samarbejde med de styringsudfordringer, det giver. De mange nye kludetæppetiltag på tværs af kommunerne kan derfor også ses som et væsentligt tegn på, at der igen er behov for en kommunalreform.

 Reformregering 2.0

Mere spekulativt vil en ny kommunalreform være en oplagt opgave for en version 2.0 af reformregeringen efter valget. Denne gang ikke med fokus på landområderne, men på udeladelsessynden i hovedstadsområdet ved sidste kommunalreform, hvor bl.a. kommunerne på vestegnen gik helt fri af reformen. 

En ny kommunalreform kan kobles sammen med en udligningsreform, som styrker yderområderne finansieret ved at effektivisere og sammenlægge kommunerne i hovedstaden. Den kan godt sælges. Et sidste tegn på det er Løkkes indikationer på, at han da godt kunne tænke sig at arbejde med indenrigspolitik igen efter valget.