Hvis man skal starte med det positive i en ny stor international undersøgelse om læsefærdigheder, viser den, at danske voksne generelt de seneste cirka ti år er blevet bedre til basale færdigheder i læsning og regning.

Men andelen af danskere, der har et lavt færdighedsniveau i læsning og kun kan læse korte og simple afsnit, er det samme som for godt ti år siden.

18 pct. - knap hver femte dansker - kæmper med basale læsefærdigheder.

Konklusionen kommer i den internationale PIAAC-undersøgelse - en forkortelse for Programme for the International Assessment of Adult Competencies - foretaget fra 2022 til 2023.

Tesfaye: Det går for langsomt

Undersøgelsen måler læse- og regnefærdigheder blandt folk mellem 16 og 65 år. Det er en udvikling, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) ikke ser på med milde øjne.

- Jeg er ellers normalt et tålmodigt væsen, men jeg synes, at det går for langsomt lige her, siger han og tilføjer, at han ikke synes, det er godt nok.

Danmark ligger på et lavere niveau end i de andre nordiske lande som Norge, Sverige og Finland, der er blandt de 31 lande, som har deltaget i undersøgelsen.

PIAAC måler færdighedsniveauet på en skala fra nul til fem, hvor lav færdighed er lig nul til et. Det svarer til, at man kan læse korte, simple afsnit og udvælge ord blandt to alternativer, der giver mening til en sætning.

Voksne med færdigheder på et lavt niveau findes i mange forskellige befolkningsgrupper. Dog er 55-65-årige særligt overrepræsenteret i den gruppe.

Tesfaye bider blandt andet mærke i, at der nok er mange mennesker med lave færdigheder, der for 20 til 30 år siden har slået sig på skolen og er blevet svigtet.

- Men når tallene ikke bevæger sig mere positivt i den rigtige retning, så er det jo et udtryk for, at der også kommer mange unge ud på arbejdsmarkedet, som også har de problemer.

- Vi kan ikke bare lade tiden gå og så regne med, at det går over af sig selv. Tallene viser jo, at selv den tiårige periode ikke rigtig rykker ved det tal, siger han.

Handler om tillid

Det hæfter også læseforsker Thomas Illum Hansen fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole sig ved.

Det er simpelthen ikke lykkedes at tilrettelægge undervisningen i folkeskolen, så alle elever har fået interesse i læsning og læsestof.

Det handler om tidligt at få lagt et fundament, så læsning opleves som meningsfuld og ikke som noget, der primært er forbundet med vanskeligheder og modstand, siger han.

- Det er et grundproblem. For så bliver læsningen en teknisk færdighed, som man skal kunne, men den bliver ikke forbundet med glæde eller fordybelse, siger Thomas Illum Hansen.

Forsøg med ordblinde

Anna Karlskov Skyggebjerg, der er leder af Nationalt Videnscenter for Læsning, minder om, at der sådan set er ret mange muligheder for at få hjælp for voksne med læseproblemer.

Men viden om dem skal udbredes, mener hun.

- Vi har ret mange tilbud til voksne med læsevanskeligheder, men har de incitamenterne og kender de til udbuddet? Det gør de nok ikke altid. Og de har tit haft en skolegang, hvor de har mødt nederlag, siger hun.

Hun vil også passe på med at rette skyld med bestemte sektorer eller personer.

- I stedet for at "blame" folk, så giv de 20 pct. de rette tilbud, siger hun.

Hvad angår værktøjer, fremhæver Tesfaye de digitale af slagsen, der kan hjælpe læsesvage voksne godt på vej.

Han fremhæver blandt andet et forsøg, hvor forældre til ordblinde børn bliver tilbudt hjælp.

- Når vi nu ved, at det er arveligt, så mener jeg også, at vi burde henvende os til forældrene og tilbyde de her værktøjer langt mere proaktivt, end vi gør i dag, siger han.