Danmarks befolkningstal har i maj rundet en milepæl og er for første gang nået op på seks millioner mennesker.

Nu bor der 6.001.008 indbyggere i Danmark. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

- Vi skal helt tilbage til 1973, da vi rundede fem millioner indbyggere, og nu skal vi vænne os til at sige, at der er seks millioner indbyggere i Danmark, siger Jonas Schytz Juul, der er direktør for personstatistik i Danmarks Statistik, i en pressemeddelelse.

Ser man tilbage i tiden, har befolkningstilvæksten været drevet af et fødselsoverskud. Det vil sige, at der bliver født flere børn, end der er dødsfald.

Men siden 1973, hvor Danmark rundede fem millioner indbyggere, har indvandring haft stigende betydning for væksten i befolkningen.

- Fødselstallet i Danmark har været faldende i en periode, hvor indvandringen er steget. Det betyder, at indvandring har haft en øget indflydelse på befolkningstilvæksten i forhold til tidligere, siger Jonas Schytz Juul.

I 2024 var fødselsraten i Danmark på 1,47 barn per kvinde.

Ifølge forskningsprofessor ved Rockwool Fonden Peter Fallesen skal hver kvinde have 2,1 barn, hvis befolkningen skal kunne opretholde den samme størrelse i et samfund uden ind- og udvandring og med konstant dødelighed.

- De meget lave fødselsrater lige nu er delvist drevet af, at kvinder med korte uddannelser får færre børn. Men også af, at der bliver flere og flere kvinder med længere uddannelser, og de får simpelthen børn senere i livet.

- Når folk får børn senere i deres livsbane, skubber vi nogle fødsler foran os, som presser fødselsraten ned, siger forskningsprofessoren.

Fødselsraten vil stige

Prognoser for udviklingen i fødselstallet er ikke en eksakt videnskab og diskuteres i forskerkredse.

Peter Fallesens forskning tyder på, at fødselsraten vil stige i de kommende årtier.

- Mit bud vil være en fertilitetsrate på omkring 1,7-1,75, siger han.

Når den danske befolkning vokser i øjeblikket, skyldes det ud over indvandring også, at befolkningen generelt lever længere end tidligere.

Ifølge en beregning fra Dansk Erhverv er der i dag 272.000 flere personer i aldersgruppen 65-79 år end i 2008. Det svarer til en stigning på 43 procent.

Samme beregning viser, at gruppen på 80 år og derover er steget med 121.000 personer. Det svarer til en stigning på 53 procent.

Både fordele og ulemper

I Dansk Erhverv påpeger seniorøkonom Kristian Skriver, at den aldrende befolkning rummer udfordringer, når det handler om at have arbejdskraft nok.

- Danmark står de kommende årtier over for oprustning af forsvaret, grøn omstilling samt demografisk modvind, hvor flere ældre kræver pleje og sundhed.

- Det er opgaver, som alle kræver hænder, siger han i en skriftlig kommentar.

At befolkningen bliver ældre, rummer både fordele og ulemper, påpeger Peter Fallesen.

Det vil betyde, at der kommer til at mangle arbejdskraft, eksempelvis i ældreplejen. Men samtidig spares der offentlige udgifter til eksempelvis daginstitutioner og skoler.

- En dansker begynder ikke rigtig at give overskud for samfundsøkonomien, før man er fyldt 25-26 år, siger han.

En ny demografisk fremskrivning, som forskere fra Syddansk Universitet har lavet for Politiken, viser, at Danmarks befolkning vil skrumpe markant i de kommende årtier, hvis den nuværende udvikling fortsætter.

I 2096 vil der ifølge fremskrivningen være knap 5,3 millioner mennesker i Danmark.

Og heraf vil lidt flere end halvdelen være indvandrere og efterkommere, hvis både fødselstal og indvandringstal fortsætter som nu, skrev Politiken mandag.