Kort før sommerferien landede et ministerbrev på bordet hos landets skoler. Brevet var sendt med ministeriets logo i hjørnet og stilet til elevråd, lærere, pædagoger, skoleledere og skolebestyrelser med venlig hilsen Mattias Tesfaye. I brevet skriver ministeren blandt andet: 

”Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg selv er særdeles kritisk over den dramatiske stigning i børns samlede skærmforbrug... Jeg er ikke på vej med at gennemføre et generelt forbud mod hverken mobiltelefoner eller andre skærme...  I første omgang har jeg en klar forventning om, at man på alle skoler forholder sig aktivt til elevernes brug af skærme… Jeg vil også godt opfordre til, at man anlægger et forsigtighedsprincip, og at computere, iPads og mobiltelefoner kun indgår i undervisningen, når det kan begrundes pædagogisk.”

Nyt styringsredskab

Holdningerne til mobiltelefonerne og skærmene i skolerne har præget debatten, men holdningerne til selve ministerbrevet er også delte.

- Ministeren må gerne have holdninger og ytre sig i den offentlige debat, men det er noget miskmask, når han bruger systemet og sin position til at sende breve ud til skolerne med sine personlige holdninger, mener Tage Jørgensen, skoleleder på Skovagerskolen i Jelling og formand for den lokale skolelederforening i Vejle Kommune.

- Det er helt uklart, hvad mandatet bag brevet er, når der ikke ligger en konkret politisk beslutning bag. Hvis jeg skal stramme retorikken, så vil jeg sige, at det er magtmisbrug. Ministeren har den lovgivende magt, og så skal han lade kommunerne om at være udøvende, siger skole-lederen.

I Slagelse Kommune tager skoleleder Henrik Hallig omvendt brevet med ophøjet ro. Han føler mest af alt lettelse over, at skolerne slap for lovgivning om mobiltelefonerne. Han mener, at det er en væsentligt bedre tilgang med et ministerbrev end lovgivning, især fordi langt de fleste skoler allerede har haft eller har dialogen om mobiltelefonerne. Det nye er debatten om skærmene i undervisningen. Her oplever Henrik Hallig en minister, der bruger brevet til at presse på for, at skolerne skal tage mere aktivt stilling, end de gør i dag.

- Jeg har overhovedet ikke noget problem med, at ministeren sender os et brev. Jeg synes egentlig, at det er befriende, at vi har en minister, som rejser en debat. Så længe vi kan arbejde videre med det lokalt sammen med vores medarbejdere, elevrådet og skolebestyrelsen, siger skoleleder Henrik Hallig, som også er formand for skolelederforeningen lokalt. Han er vant til at navigere i mange forskellige holdninger og forventninger til Folkeskolen, og ministerens brev er bare endnu en brik i spillet.

Columbusæg

Den virkelighed genkender ledelsesrådgiver Klaus Majgaard, som selv er tidligere kommunaldirektør og har skrevet flere bøger om strategisk pædagogisk ledelse. 

Klaus Majgaard fortæller, at skoleledere i forvejen bruger meget tid på at regne ud, hvornår noget er en ordre, og hvornår det er et godt råd. Ligesom brevet fra ministeren er åbent for skolelederens egen fortolkning. Skolelederen kan se det som en instruks, en slags debat-indlæg eller noget midt i mellem. Det er ikke anderledes end den kommunikation, skoleledere kan opleve fra deres egen forvaltning og lokalpolitikerne.

- Meget ledelse er præget af den her dans mellem hierarkiske og ikke-hierarkiske virkemidler, og der er en pointe i at lære at leve i mudderet som leder i det offentlige. Det er en måde at forholde sig til opgavens kompleksitet.  Det vil være et morads af styring, hvis ministeren skulle lovgive om brugen af mobiltelefoner. Det ved Tesfaye på den ene side godt. På den anden side så mener ministeren, at der er et problem med skærmene, og han vil gerne vise handlekraft. Løsningen bliver at sende et brev til skolerne med et politisk signal. Det er egentlig lidt af et politisk Columbusæg, for på den måde undgår ministeren at kompromittere regeringens frisættelsesdagsorden, og han pådrager sig heller ikke et ansvar eller en udgift, siger Klaus Majgaard.

Tage Jørgensen, skoleleder i Vejle kommune, kan godt se fidusen, men han er ikke enig.

- Det kan godt ske, det her er det nye sort med breve fra ministeren, men det er skidt. Jeg forholder mig sådan set ikke til indholdet i det konkrete brev. Ministeren skal lade være med at sende os flere breve. Han må tage debatten i offentligheden og påvirke den vej igennem og så se, om han kan få flertal for sine synspunkter i Folketinget, siger skolelederen.

Klaus Majgaard er enig i, at ministerens autoritet bag brevet er uklart, sådan som skolelederen fra Vejle Kommune beskriver det. Der er hverken et entydigt folketingsmandat eller forskningsmandat i brevet. Det er baseret på ministerens holdninger og erfaringer, og det vil blive fortolket og modtaget forskelligt. Autoriteten bag brevet vil også være forskellig fra kommune til kommune. Det vil afhænge af, om de kommunale politikere og forvaltningen bakker brevet op, modsiger det eller slet ikke forholder sig til det. 

Tilsvarende vil reaktioner fra skolebestyrelse, lærere og pædagoger være forskellige, så det er slet ikke entydigt, hvordan skolelederen skal forholde sig til brevet.

- Styring og frihed har altid sprunget buk over hinanden. Hyrdebrevet om skærmene er udtryk for ministerens forsøg på at indfange dilemmaet mellem styring og frihed, den balance må de kommunale politikere og ledere sætte sig ind i og prøve at være solidarisk med, anbefaler Klaus Majgaard.

Men hvad sker der, hvis skolerne ikke lever op til ministerens forventning?

- Det ved vi ikke, men det er ikke en overvejelse, nogen skoleleder kan undgå. Vi er nødt til at lære at begå os i en verden, hvor hierarkiske og ikke-hierarkiske logikker blander sig med hinanden. I en ondartet udgave kan det blive en måde, hvor de magtoverlegne overlæsser dilemmaer på de magtunderlegne. En minister kan vise handlekraft uden at påtage sig de formelle konsekvenser. I en mere godartet udgave kan det være en åbning for en nysgerrig dialog om, hvordan vi forvalter det dilemma, det er at skulle frisætte og styre på samme tid, siger ledelsesrådgiver Klaus Majgaard.

Tilbage i Slagelse Kommune er skolelederen ikke i tvivl om brevets status.

- Jeg betragter ikke ministerens brev som bindende, og der har ikke været nogen opfølgning på det fra kommunens eller forvaltningens side. Det havde været anderledes, hvis det havde været et brev fra borgmesteren eller udvalgsformanden, så ville jeg have set det mere som en instruks end en opfordring. Det er kommunen, som er min arbejdsgiver, siger Henrik Hallig.

Kommunalpolitikere på et sidespor

Henrik Hallig har selv en løbende dialog med borgmesteren og lokalpolitikerne i Slagelse Kommune, men har ikke talt med dem om brevet fra ministeren. Han ved derfor heller ikke, hvad kommunalpolitikerne siger til, at ministeren sender breve direkte til skolerne og på den måde dekobler kommunalbestyrelsen i kommunikationen.

- Nogle lokalpolitikere kan måske være uenige i selve indholdet i ministerens brev. Så det er nok alligevel bedst, ministeren ikke sender breve alt for tit til skolerne, men kun i spørgsmål, der påvirker mange og har stort fokus, siger Henrik Hallig.

Og lokalpolitikerne skal heller ikke begynde at sende breve, hvis det står til de to skole-ledere. Det vil være for kunstigt. De foretrækker begge en direkte dialog med politikere og forvaltning.

- Hvis lokalpolitikerne har en ide eller noget, de gerne vil stramme op overfor, så synes jeg, de skal rejse det i fagudvalget, og så kan forvaltningen tage det med os. Det er egentlig meget enkelt, siger Tage Jørgensen fra Vejle Kommune.