"De er jo skøre de test. I bedste fald ubrugelige, i værste fald demokratisk forstyrrende i deres banalisering af kommunalpolitik. Men tør man ikke være der som kandidat? Mit råd til vælgerne er: læs materialer, gå til vælgermøder, se på din by, tænk dig om."

Sådan skrev Herlev-borgmester Thomas Gyldal (S) på Twitter kort efter kandidattestene til kommunalvalget var oppe. Testene er populære, og ved folketingsvalget i 2019 blev alene DR’s test gennemført mere end 2,5 millioner gange, og mange har resultatet med i overvejelserne, når de stemmer. Men ikke alle ser positivt på testene, og de møder kritik af formuleringer, favorisering og for ofte at give vidt forskellige resultater.

- I bedste fald gør de opmærksom på valget, i værste fald stemmer folk efter, hvad testen fortæller. De peger på et udsnit af ting, men rummer ikke de nuancer, den kommunalpolitiske hverdag indeholder. Den samtale, jeg har med borgere på gaden i Herlev, er mere nuanceret og givende, siger han.

Borgmesteren kalder kandidattest et fint element, der giver valgkampe kolorit og underholdning. Men de er blevet så udbredte, at de har fået autoritet, og derfor bør medierne deklarere dem og tilføje en advarsel om at søge mere information. 

- Problemet er, at de rent faktisk forsøger at give udtryk for, hvem man skal stemme på. Det bekymrer mig, når især unge førstegangsvælgere bruger dem som rettesnor for, hvad man skal stemme, siger Thomas Gyldal.

Svært fravalg

Kasper Møller Hansen, valgforsker ved Københavns Universitet, ser også kritiske punkter ved testene, men ser det ikke som et problem. Han opfordrer dog alle til at tage flere test flere gange, da de ikke kan stå alene.

En kortlægning af kandidattest viste i 2014, at de kan øge interessen for valg og hurtigt og simpelt oplyse om kandidater. Testene er blevet en fast del af valgkampe, og ifølge Kasper Møller Hansen er de kommet for at blive. Kandidaternes eksponering er højere her end ved valgplakater og vælgermøder, og derfor kan et fravalg være svært.

- Man kan bruge rigtig meget tid på at svare som kandidat, og de er måske træt af, at der er så mange forskellige. Men kandidater kan måske føle sig tvunget til det, selvom de hellere vil ud og snakke med mennesker, siger han.

En af de kandidater er Vejles borgmester, Jens Ejner Christensen (V). Sidst fravalgte han dem, da politik er for vigtigt til “sjove” test. I år har han overgivet sig, da man må være der, hvor vælgerne er. Men politik kan ikke blot koges ned til få linjer.

- Jeg vil meget, meget hellere have samtalen og det fysiske møde, end at politik bliver noget, man finder i en skabelon med nogle udsagn og en matrix, der viser, hvem man skal stemme på, siger Jens Ejner Christensen.

Han håber ikke, at det er den vej politik kommer til at bevæge sig, men at man hellere skulle dyrke samtalen og møderne rundt i landets forsamlingshuse. Ifølge Vejle-borgmesteren er politik kompliceret, og spørgsmål er ofte i en kontekst, der ikke kan gives ordentligt svar på i en test.