Ved folketingsvalget i 2019 blev DR’s kandidattest taget mere end 2,5 millioner gange, og den er blot én af mange test, som kan give vælgere et vink om, hvilke kandidater de er enige med. Mange har testresultatet med i overvejelserne, når de stemmer, men ikke alle ser positivt på testene og deres indflydelse.

En kandidattest spørger typisk til brugerens holdning på en skala fra “helt uenig” til “helt enig”. Herefter beregnes, hvor enige de er med kandidaterne ud fra afstanden mellem deres besvarelser.

Men det kan give midtsøgende kandidater en fordel, da de har kortere afstand til flere besvarelser, lyder det fra Aske Mottelson, forsker ved IT-Universitetet i København.

- Det vil typisk være fordelagtigt for en kandidat ikke at have for stærke holdninger, hvis man skal højne sine muligheder for at dukke hyppigt op som match. Man kan jo spørge politikere, som leverer svar til testene, om det er noget, de er opmærksomme på. Min anekdotiske erfaring viser, at de godt er klar over det, siger han.

Københavns Universitet kortlagde i 2014 erfaringer med kandidattest. Her peges der på risikoen for manipulation, og at politikere og partier kan spekulere i svarene. Ved folketingsvalget i 2019 undrede flere sig fx over, at Lars Aslan (S) dukkede op som en af de mest populære kandidater. Han blev beskyldt for bevidst at have modereret sine svar, men afviste selv dette.

I dag bruges der en simpel model for beregningerne for at skabe transparens. Men ifølge Aske Mottelson vil man med fordel kunne beregne resultatet anderledes og tilføje flere lag. Valget af model vil dog altid have konsekvenser for resultatet.

- Jeg tror ikke, testene selv påstår, at de er retvisende. De er mestendels for sjov. Problemet er naturligvis, at mange blindt følger de matches, de får, siger Aske Mottelson.

Kan ikke stå alene

Undersøgelsen fra 2014 peger på, at spørgsmål kan risikere at forenkle problemstillinger og favorisere enkelte partier. Men de kan også øge interessen for valg og hurtigt og simpelt oplyse om kandidater. Ved de seneste valg er testene blevet en større del af valgkampene, og ifølge Kasper Møller Hansen, valgforsker ved Københavns Universitet, er de kommet for at blive.

- Hvis du sammenligner med valgplakater og vælgermøder, så kommer de slet ikke i nærheden af den eksponering, kandidaterne får ved kandidattest, siger han.

Kasper Møller Hansen er enig i, at testene har deres svagheder og favoriserer visse kandidater. Han opfordrer til at tage forskellige test flere gange, da de ikke kan stå alene. 

- I en undersøgelse har halvdelen af brugerne af kandidattest svaret, at de følger resultatet. Men det betyder ikke, at de laver deres stemme om efter det, men at de også kan blive bekræftet i deres valg, siger Kasper Møller Hansen.

Andre eksperter ser også en favorisering af nogle kandidater i testenes udformning. Men ifølge Jens Villiam Hoff, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, gælder det yderfløjene og partier med klare holdninger. Betydningen tvivler han dog på.

- Om de flytter stemmer? Det er ret beskedent. Vælgerne tager testene, men tager det med et gran salt. Det er mere sjov, end det flytter stemmer, men det kan være en strømpil, siger han.

“Ved ikke”-knap fjernet

Altinget har siden 2001 lavet og samarbejdet med andre medier om kandidattest, bl.a. med DR siden 2013. Københavns Universitets undersøgelse peger på, at udviklerne af kandidattest har magt over resultaterne. Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, forsikrer, at man er ansvaret bevidst og tager arbejdet seriøst.

- Vi bruger lang tid på at udforme afbalancerede spørgsmål, som omhandler aktuelle problemstillinger. Vi gør alt for at stille spørgsmål uden at være biased, men så neutrale som muligt. Vi anstrenger os meget for at lave så god en test som muligt, siger han.

Jakob Nielsen kender til kritikken, men ser ikke problemer ved testen. Men testen bliver løbende justeret og forbedret. “Ved ikke”-knappen er blevet fjernet, så kandidaterne er nødt til at udtrykke en holdning, og et spørgsmål er fjernet efter kritik af præmissen. Også her opfordres der til at tage testen flere gange.

- Kandidattest er ikke en facitliste, men et journalistisk produkt, en hjælp til at få informationer om kandidater, der stiller op. Det er ikke en automat, hvor man trækker en holdning, men hvor man kan blive klogere, siger Jakob Nielsen.

Altingets test er ikke blot til sjov, men ifølge chefredaktøren fyldt med substans og holdninger. For Jakob Nielsen handler det om, hvordan man bruger testen, og at man tager den seriøst.

- Hvis nogen bruger seks sekunder på en kandidattest og ikke tager andre, så er det jo et problem. At deltage i et demokrati er en opgave og kræver noget, det er ikke bare underholdning, siger han.