“Der er et behov for, at vi bliver klogere på, hvordan chatbot-tjenester kan hjælpe os, og hvordan vi håndterer de udfordringer, de også giver. Da teknologien udvikler sig med lynende fart, skal vi på vognen NU!”

Sådan lød det i en nyhed bragt på Aarhus Kommunes intranet sidst i maj.

Med opfordringen “giv los med robotterne - men tænk dig om!”, introducerede kommunen den taskforce, der i den kommende tid skal afdække, hvilke muligheder og risici, der er forbundet med anvendelse af kunstig intelligensværktøjer som ChatGPT. 

- I første omgang ville vi sikre os, at der var en baseline, så man arbejder med persondata på en sikker måde, men prøver at lave nogle små erfaringer, siger stadsdirektør Martin Østergaard Christensen om kommunens beslutning om at slippe robotterne løs, inden taskforcen er kommet i gang.

De såkaldt generativ AI-værktøjer, der kan bruges til at strukturere og skabe nyt indhold, brillerer ved at kunne løse opgaver, som kun mennesker indtil for nylig kunne udføre. 

- Det kommer til at transformere os som kommune, siger it- og digitaliseringschef Lone Juric Sørensen, der er sat i spidsen for taskforcen.

På alle niveauer og forskellige steder i organisationen er der forventninger om, at kunstig intelligens skal være med til at transformere den måde, man arbejder på, oplever hun. 

- Man forventer, at det på sigt kan gøre os smartere, hurtigere og erstatte nogle typer af opgaver, som vi laver i dag. Og det er nødvendigt, for som alle andre, har vi problemer med rekruttering, siger hun.

Masser af erfaringer

Efter sommerferien er hun så småt i gang med at samle op på de eksperimenter, der allerede er gjort med generativ AI rundt om i kommunen. Og medarbejderne er allerede nået længere, end it- og digitaliseringschefen havde forventet. 

- Der er faktisk gjort flere erfaringer, end jeg troede, siger hun.

Brugen af generativ AI-værktøjer begrænser sig langt fra til ChatGPT. Også Googles Bard og Bings chatbot er blandt de værktøjer, som medarbejdere har forsøgt sig med, ligesom billedgenereringværktøjerne Midjourney og Dall-E benyttes af medarbejderne.

- Nogle steder har man kun brugt værktøjerne en smule, mens der andre steder er en mere moden anvendelse, siger Lone Juric Sørensen.

For eksempel i forhold til at skrive udkast til strategioplæg, talepapirer, notater og præsentationer, eller til opsummering af lange tekster.

Borgmesterens afdeling har desuden brugt værktøjerne til at få inspiration og input til stillingsopslag, mens udviklere på tværs af organisationen bruger teknologien til at dokumentere og finde og rette fejl i kode. 

Man har flere steder også forsøgt sig med at bruge teknologien til at gennemlæse offentlige høringssvar og sammenfatte dem i notatudkast.

- Når vi frem til at få trænet en model til gennemlæsning af høringssvar, som kan lave høringsreferat og udkast til notater, er vi godt på vej, siger Lone Juric Sørensen.

Der er forskel på, i hvor høj grad de forskellige magistratsafdelinger har taget værktøjerne i brug. Det handler blandt andet om, i hvilken udstrækning man arbejder med persondata. 

- Vi har et par magistratsafdelinger, der er rigtig dygtige, for eksempel Teknik og Miljø. De arbejder i mindre grad med personfølsomme oplysninger, så de kan tage nogle skridt hurtigere end andre kan, siger Lone Juric Sørensen.

Sociale forhold og Beskæftigelse vil for eksempel også gerne bruge teknologien mere, fortæller hun, men for dem gør også etiske udfordringer det langt mere dilemmafyldt.

Møder modstand

Der er generelt meget opmærksomhed på, hvad man ikke må. Og teknologien møder også en vis modstand sine steder i organisationen. Modstanden går især på bekymringer i forhold til reglerne i GDPR.

- Modstanden kommer fra dele af organisationen, hvor man har mange personfølsomme oplysninger, hvor man vil være sikker på, at vi som medarbejdere har styr på, hvad vi må bruge værktøjerne til. Der er en bekymring for, om vi kan styre det, siger Lone Juric Sørensen.

Arbejdet med den nye teknologi er en balancegang mellem to yderpunkter, fortæller Lone Juric Sørensen. Det ene yderpunkt er de medarbejdere, der af frygt for at gøre noget forkert ikke tør gå i gang, og det andet er de teknologibegejstrede, som både kan og vil.

- Vi skal være i stand til at navigere i de to yderpunkter og skabe tryghed der, hvor der er frygt for at gøre noget forkert, og sikre at der er rammer for dem, der har mod til at give den gas.

Derfor bliver GDPR-spørgsmålet et af de første, taskforcen kommer til at tage op. 

Derudover kommer etiske problemstillinger til at fylde meget, forudser Lone Juric Sørensen. Dem vil der være behov for at vende i et større fællesskab blandt andet i samarbejde med KL, mener hun. 

Men der er ingen tvivl om, i hvilken retning udviklingen går.

- Vi er ambitiøse omkring det. Vi vil det her. Der er nogle forventninger om, at vi skal det, men vi er ikke naive i forhold til nogle af de udfordringer, der ligger i det, siger hun.

- Vi skal lære mere om potentialer og udvikling, inden vi kan implementere.

Vil tidligt ind

Det var kommunens digitaliseringsstyregruppe bestående af digitaliseringschefer fra alle magistratsområder, der tog initiativ til at nedsætte en taskforce på området, hvorefter idéen blev fremlagt i Magistraten - det der i størstedelen af kommunerne svarer til Økonomiudvalget.

- Hvis ikke vi havde gjort det, var det nok blevet efterspurgt politisk, siger stadsdirektør Martin Østergaard Christensen, der sammen med den øvrige direktørgruppe efter sommerferien kommer til at have generativ AI som et dedikeret tema. 

Der begyndte at tegne sig nogle muligheder ved den nye teknologi, fortæller Martin Østergaard Christensen.

- Det er et instrument, som kan lette arbejdsopgaver. Der er så mange kvalitets- og ressourceelementer i det i forhold til at gøre tingene billigere, nemmere og i bedre kvalitet, siger han. 

- Vores dagsorden handler om at afdække muligheder og risici, så vi kan gå ind i det med åbne øjne. Taskforcen skal hjælpe til at gøre det risikofrit, så det ikke bliver brugt på en måde, som er stærkt uhensigtsmæssig, og som ikke kan rulles tilbage. Derfor vil vi tidligt ind, så vi kan definere, hvordan de skal bruges.

Udover formaninger om ikke at indtaste personoplysninger og forretningshemmeligheder, er der ikke lavet nogen egentlig politik på området. Hvilke typer af værktøjer, der skal omfattes taskforcens afdækning, er op til gruppen selv.

Lone Juric Sørensen forventer, at taskforcen kommer til at se på kunstig intelligens generelt og at den blandt andet vil komme med anbefalinger til sikker anvendelse og en form for videns- eller inspirationskatalog over, hvad man kan bruge generativ AI til.

Man er netop nu i gang med at bemande taskforcen, der skal bestå af forskellige faglige kompetencer fra alle magistratsafdelinger. 

- Det er vigtigt, at vi får bemandet bredt, så vi kan arbejde med forskellige problemstillinger. Det vil både være nogle med forstand på data og kompetencer inden for jura, informationssikkerhed og GDPR og teknologieksperter, siger Lone Juric Sørensen.