I Aalborg drømmer man om at blive europæisk kulturhovedstad i 2032, og det samme gør man i Helsingør.

Derfor har de to kommuner afsat henholdsvis 3 mio. kr. og 2,2 mio. kr. i 2026 til selve ansøgningen, som skal indsendes til efteråret. Også Odense og Næstved flirter med idéen om at kunne kalde sig for europæisk kulturhovedstad. 

Men hvad får en kommune egentlig ud af det – og er det pengene værd?

Ifølge Louise Ejgod Hansen, kulturforsker ved Aarhus Universitet, er svaret langt mere komplekst, fordi alting ikke kan gøres op i kroner og ører. 

Men der er helt klart noget at vinde.

- En kommune kan bruge det at være kulturhovedstad til at løfte kulturlivet og det fællesskab, der er om kultur, siger hun og påpeger, at der også sker et bredere løft af, hvad der kan lade sig gøre i en kommune, siger Louise Ejgod Hansen.

- At samle kræfterne og sige, “nu gør vi noget særligt ud af det”, gør ikke kun noget for borgerne og turisterne, men også for alle de aktører, der er involveret i projektet.

Borgmester: Det skal være en folkefest

I Aalborg Kommune er ambitionen for en mulig titel som europæisk kulturhovedstad klar, fortæller borgmester Lasse Frimand Jensen (S).

- Det er mit håb og min ambition, at det skal være en folkefest. Det skal være for de mange og ikke for de få, siger han.

Samtidig understreger borgmesteren, at kulturhovedstaden skal have en vedvarende effekt og række ud over selve året, hvor titlen bæres.

Men det stiller også særlige krav til et ejerskab, der rækker ud over både borgmesteren og  kommunens medarbejdere – det skal ud og leve i lokalsamfundet og i civilsamfundet.

Lasse Frimand Jensen drager en parallel fra sin barndom til en lokal miljøkampagne, som blev en succes, fordi alle netop gjorde en indsats, fra børnehaver til idrætsforeninger og kommunen.

- Det er den type effekt, jeg gerne vil opnå. Det skal ikke bare være et enkelt arrangement, men noget, der sætter sig i mennesker og skaber flere kulturoplevelser og stærkere fællesskaber, siger han.

Den lokale opbakning og sammenhængskraft har også vist sig at have stor betydning for en kulturhovedstads succes, fortæller Louise Ejgod Hansen:

- De kulturhovedstæder, der har været mindst succesfulde, er dem, hvor det meget bliver en eventbaseret købekultur. Altså man køber en masse ind, som rykker ind lige præcis i det år, fordi der er penge, og så forsvinder det igen bagefter.

Hun peger på vigtigheden af, at lokale aktører får mulighed for at skabe noget større. På trods af at der ikke er lavet undersøgelser af, hvordan langtidseffekterne er for tidligere kulturhovedstæder, kan hun hurtigt udpege en række tiltag som lever i bedste velgående i Aarhus Kommune, der var kulturhovedstad i 2017.

- Der er projekter, festivaler og samarbejder, som udspringer af Aarhus Kulturhovedstad. Der kom en ny generation af kulturproducenter og kulturledere ud af det, forklarer hun.

Konkret fremhæver hun blandt andet projektet Kulbroen i Aarhus Sydhavn, som blev igangsat under kulturhovedstadsåret og en baby-dansefestival på teateret Bora Bora, der fortsat afholdes hvert andet år.

Selv hvis en kommune ikke kommer længere end til ansøgningsprocessen, er der noget at vinde.

- Al erfaring viser, at også de byer, der ikke får titlen, sætter gang i en udvikling. Der opstår netværk, partnerskaber og nye idéer. Selv hvis man ikke vinder, får man lyst til at arbejde videre med det, påpeger hun.

Økonomien er ikke til at regne med

Selvom Kulturhovedstad 2017 har sat sit aftryk i Aarhus Kommune – også udover de specialdesignede fliser, som stadig ses i bybilledet – er det vanskeligt at sige, hvorvidt det er økonomisk rentabelt at være kulturhovedstad.

Ifølge Louise Ejgod Hansen er økonomien noget af det sværeste at måle, fordi mange faktorer spiller ind:

- Return on investment-beregninger tager ikke højde for, hvad pengene ellers kunne være brugt på eller for de negative effekter.

Turisme kan fortrænge andre besøgende, og nogle borgere vælger måske at forlade byen i de periode, hvor der er flest arrangementer, forklarer hun og tilføjer:

- De mere nuancerede beregninger er ikke lige så politisk opportune, fordi afkasttal ofte bruges til at legitimere investeringerne.

Også Trine Bille, kulturøkonom og professor ved CBS, forklarer, at man som kommune ikke skal gå efter at blive kulturhovedstad på grund af direkte økonomiske gevinster.

- Det vil være en dårlig forretning, siger hun. 

Til gengæld kan det have en positiv værdi på længere sigt for kommunens og borgerens livskvalitet, hvis man som kommune satser på at udbygge institutioner og netværk og understøtte kulturlivet på forskellige måder, forklarer Trine Bille.

Aalborg har som sagt afsat tre millioner kroner til ansøgningsprocessen. Bliver byen udvalgt, følger endnu en kommunal investering på 80 millioner kroner – suppleret af statslige, private og europæiske midler.

Borgmester Lasse Frimand Jensen lægger ikke skjul på, at økonomien spiller en rolle i Aalborg:

- Erfaringer fra andre steder viser, at investeringer i kultur kan give et betydeligt afkast. For eksempel har man set, at for hver 100 kroner, en kommune investerer, kan den få omkring 130 kroner tilbage, siger han.

Men han understreger samtidig, at det også handler om livskvalitet for borgerne. Ifølge borgmesteren, viser undersøgelser, at 34 pct. af kommunens borgere sætter mest pris på kulturoplevelser  ved at bo i kommunen. 

Derudover mener 74 pct. af erhvervslivet, at kultur er vigtig for at tiltrække og fastholde arbejdskraft.

Kan styrke kulturel udvikling og regionalt samarbejde

Der, hvor forskningen er mest entydig, er på de kulturelle og sociale effekter, forklarer Louise Ejgod Hansen.

- Man kan være ret sikker på, at det skaber en kulturel udvikling. Det sætter gang i nye formater, nye fællesskaber og engagerer borgere gennem frivillighed. Der opstår en stolthed – en følelse af, at ‘vores by kan det her’, siger hun.

Det er præcis den effekt, Aalborg håber på sammen med en styrket internationalisering.

- Jeg håber, at aalborgenserne og nordjyderne vil være stolte, og at vi styrker kulturlivet og giver flere talenter mulighed for at udfolde sig, siger borgmesteren og tilføjer:

- Vi vil gerne være en kommune, der vokser, og derfor skal vi også sætte Aalborg på verdenskortet. Vi har allerede 167 nationaliteter i byen, og antallet af internationale borgere vokser.

For Lasse Frimand Jensen handler projektet heller ikke kun om Aalborg. Han kalder det en nordjysk satsning og fortæller, hvordan det stærke samarbejde på tværs af regionen allerede eksisterer bl.a. i form af “kulturkampen”.

Titlen som kulturhovedstad kan styrke dette samarbejde:

- Vi er nødt til også at turde tænke stort. Som hovedstad i Nordjylland har Aalborg en rolle som lokomotiv for resten af regionen, påpeger han.

Louise Ejgod Hansen er enig i, at man kommer længst som kulturhovedstad, hvis man får flere kommuner med i samarbejdet. 

Hun henviser igen til Aarhus, hvor der lykkes at få hele Region Midtjylland med, og hvor det regionale blev en central del af kulturhovedstaden.

Og det leder hende til en vigtig pointe: Alle kan blive kulturhovedstad.

- De fleste danske kommuner ville for så vidt kunne løfte en kulturhovedstad, måske med undtagelse af nogle af de helt små ø-kommuner. Men det vil være på meget forskellige præmisser, siger hun.

Budgetterne for kulturhovedstæderne rundt i Europa har også været vidt forskellige, og det handler derfor ikke om, hvor mange penge man bruger, men hvordan man bruger dem, forklarer hun.

I Helsingør er det især den lokale forening Elsinore 2032, der driver ambitionen om at blive europæisk kulturhovedstad. Efter flere års forberedende arbejde har projektet for nylig opnået bred politisk opbakning i byrådet, som har afsat omkring 4,5 millioner kroner til ansøgningsprocessen.

Kommunen.dk har forsøgt at få interview med både borgmesteren og formanden for kulturudvalget i Helsingør Kommune, men begge har afvist at stille op til interview. I et skriftligt svar oplyser kommunen, at næste skridt nu ligger hos foreningen:

“For Helsingørs vedkommende ligger bolden lige nu hos Foreningen Elsinore 2032, som inden længe kommer med bud en konkret programtitel, der skal indgå i ansøgningen.” 

“Fra kommunalt hold er der stor spænding og forventninger til Elsinore 2032s bud på et overordnet projekt til ansøgningen,” skriver kommunikationschef Martin Deichmann. 

Hvis flere kommuner har lyst til at smide deres lod i puljen om at blive kulturhovedstad, kan man inden den 5. oktober nå at sende sin ansøgning til den foreløbige udvælgelsesfase.