Budskabet blev banket ind i valgkampen.

Grøn Trepart kommer ikke til at redde drikkevandet. 

Men hvorfor egentlig ikke? 

Når man alligevel er i gang med en kæmpe arealomlægning for klimaet og naturens skyld, virker det logisk at tænke beskyttelsen af grundvandet og drikkevandet ind i de planer. Og så alligevel ikke. 

Grøn Trepart blev ikke designet til at beskytte drikkevandet – og derfor er indsatsen for drikkevandet i dag frivillig og ujævn.

Drikkevandsbeskyttelse var ikke opgaven

- Grøn Trepart handler ikke om drikkevandsbeskyttelse. Den handler om, at man omlægger areal i Danmark, for at reducere kulstof- og kvælstofudledning til de danske farvande, påpeger Lise Lotte Toft, direktør for Danske Vandværker. 

Det har det i hvert fald handlet om, i første fase af Grøn Trepart. 

DR har undersøgt, hvordan drikkevandsbeskyttelse flyttede sig længere og længere ned på dagsordenen, dengang Grøn Trepart blev forhandlet. 

I december 2023 blev drikkevandet nævnt to gange pr. side i dokumenterne om Grøn Trepart. I den endelige rammeaftale mellem KL og regeringen nævnes drikkevandet nul gange. En lignende historie findes om biodiversitet og vild natur.

Danske Vandværker blev ikke en del af Grøn Trepart. Det ville de ellers gerne, men de var ikke inviteret, fortæller Lise Lotte Toft. 

Alligevel sendte de deres lokale vandværker i byen, for at banke på hos de lokale treparter, og minde dem om, at de jo sagtens kunne inkludere hensynet til drikkevandet i deres omlægningsplaner.

Problemet er, at det har været frivilligt. Det giver noget unødvendigt dobbeltarbejde, mener Lise Lotte Toft: 

- Det er tosset, at man nu laver nogle skitser for arealomlægningen, og hvis man skal have hensynet til grundvandet med senere, så skal man nærmest starte forfra.

Opgaven ligger lokalt

Det er lokal trepartsformand for Limfjorden Henrik Dalgaard (K) sådan set enig i. Han ville gerne have haft det med fra starten, men kortet over de grundvandsdannende områder var ikke klar. 

- Det var regeringen selv, der sagde, at det var vi ikke klar til endnu. ‘Det skal vi løse i 2027, når de nye drikkevandskort er klar’, sagde de. Men nu fylder det hele debatten, at man skal lave et sprøjteforbud, siger Henrik Dalgaard (K), formand for Trepart Limfjorden. 

- Her i valgkampen har man åbenbart godt vidst, hvad for noget jord der skal beskyttes. Det er alligevel fantastisk, for det gjorde man ikke for seks måneder siden. 

I aftalen om Grøn Trepart fra sommeren 2024 står der, at “der skal senest i 2027 tages konkret stilling til, hvordan der på baggrund af drikkevandskortlægningen sikres en samlet beskyttelse af de sårbare grundvandsdannende områder.”

Drikkevandsbeskyttelse var altså ikke opgaven for de lokale treparter, og drikkevandskortlægningen ventes først færdiggjort i starten af 2027. 

Men på Fyn var de nye kort klar lidt tidligere end i resten af landet.

I Treparten for Det Sydfynske Øhav, havde de derfor de nye kortlægninger med, da de lavede skitseplanerne. Det var de også nødt til, fortæller forperson for Treparten Jesper Kiel (EL):

- Der er mange steder, hvor man ikke har taget drikkevandet med i første omlægningsplan, fordi man har haft projekter nok, der kunne lave kvælstofreduktion. Det har vi ikke haft, fortæller han.

- Vi har været nødt til at tage alle redskaber i brug for at komme i mål. Vi kunne ikke nøjes med vådområder og lidt skovrejsning, vi var nødt til også at tage drikkevand med.

Jesper Kiel er derfor ekstra spændt på, hvordan debatten om drikkevandsbeskyttelse ender, da det har stor betydning for den trepart, han står i spidsen for. De er afhængige af drikkevandsbeskyttelse og skovrejsning, for at nå i mål med deres kvælstofreduktion.

Et færdigt drikkevandskort er ikke nok

Danske Vandværker har lavet en analyse af drikkevandsbeskyttelsen på Fyn i lyset af omlægningsplanerne. 

Selvom man havde kortet over de sårbare grundvandsdannende områder (SGO’er) på Fyn, er det kun 40 pct. af de grundvandsdannende områder på Fyn, der er blevet en del af skitseplanerne. 

Lise Lotte Toft mener ikke, at incitamentet til at beskytte drikkevandet er stærkt nok i Grøn Trepart:

- Ja, drikkevandet er med i Grøn Trepart, men det er frivilligt at tage det med, og det er ikke godt nok, siger Lise Lotte Toft.

På Fyn varierer det meget fra kommune til kommune, hvor stor en andel af SGO’erne der bliver beskyttet af Grøn Trepart. 

I Svendborg er det hele 78,2 pct., men i Faaborg-Midtfyn er det kun 5,9 pct. 

Derudover køber Lise Lotte Toft ikke helt forklaringen med den manglende kortlægning. 

- Der ligger jo tusind kort i MARS-systemet, så lidt groft sagt ved vi godt, hvor mange af områderne med drikkevand ligger.

Danske Vandværker går ind for et sprøjteforbud. Det betyder ikke, at Grøn Trepart slet ikke skal spille en rolle i beskyttelsen af drikkevandet. 

- Vi foreslår, at man tænker drikkevandsbeskyttelsen ind i takt med, at kortene bliver færdige, for de er rigtig godt i gang. De er færdige med Fyn, og ret langt i Nordjylland og på Sjælland.

Men grundlæggende håber Danske Vandværker på, at regeringsforhandlingerne ender med det sprøjteforbud, som meget af valgkampen har været centreret om:

- Vi tror ikke på frivillighed længere. Derfor tror vi på et nationalt sprøjteforbud fra staten. Så er det ikke længere frivilligt, så skal der eksekveres på det. 

- Det næste er så, at der skal laves en klar ansvarsfordeling mellem stat og kommune og en solidarisk finansieringsmodel.