Det er et grundlæggende princip i politik: Pengene skal passe. 

Med en tom kiste kommer man ikke langt. Når Christiansborgs politikere vil løse tidens problemer, må de prioritere pengene. 

Men den samme prioritering findes ikke, når det handler om at indføre nye regler. I årtier har skiftende regeringer så at sige overdynget samfundet med nye love og krav. 

I et typisk folketingsår behandles der i alt 200 lovforslag. Det er ét forslag per arbejdsdag. 

Og det har store konsekvenser for både virksomheder og den offentlige sektor, der skal levere velfærd til borgerne. 

Sådan lyder analysen fra Jonas Herby, tidligere specialkonsulent i Cepos og nu stifter og direktør af det nye Institut for Reguleringsstudier. 

- Den helt grundlæggende årsag til problemet med stigende bureaukrati er, at der ikke er nogen prioriteringsmekanisme. Mens der er en naturlig bremse for, at det offentlige forbrug ikke stikker af, så findes der ingen bremse for nye regler, siger han og fortsætter:

- Vi har meget store problemer med regulering, som trænger til at blive løst. Selvom vi 40-45 år har sagt, at der er for meget bureaukrati, så bliver der ved med at komme mere, og det går hurtigere og hurtigere

Et bureaukrati, der er gået over gevind

I årtier har skiftende regeringer haft som erklæret mål at tage et opgør med bureaukratiet. 

Alligevel er antallet af ansatte i det offentlige eksploderet. Mængden af regler og love er steget markant. 

Det går ud over kommunerne, har det også lydt fra KL. Organisationen har tidligere udstillet en stribe eksempler på, hvordan “statens detailkrav” spænder ben for levering af velfærd til borgerne.

Bureaukratiet er gået over gevind, har det lydt fra KL. 

I en nyligt udgivet rapport peger Jonas Herby og instituttet på konsekvenserne af en “lovgivningsmaskine, der producerer mere og hurtigere”:

Der er nok at tage fat i: 

• Folketinget behandler langt flere lovforslag end tidligere. På et folketingsår løber det typisk op på 200 lovforslag, svarende til et forslag hver arbejdsdag.
  
  
• Hastigheden i Folketinget er høj. Det ses både på antallet af hastebehandlede lovforslag og, at høringsfristerne er korte. F.eks. havde 24 pct. danske lovforslag, der blev sendt i høring, en frist, der var kortere end normen på fire uger. Det er siden corona steget til 32 pct.
  
  
• Skiftende regeringer har skåret markant ned i deres brug af lovforberedende udvalg. En funktion som skal sikre, at et lovudkast er så gennemarbejde som muligt, før det præsenteres for Folketingets politikere
  
  
• Spørgeskemaundersøgelser peger på, at 69 pct af embedsmændene i ministerierne og styrelserne selv synes, at hastigheden er så hurtig, at det går ud over kvaliteten i lovgivningen.
  
  
• En analyse viser, at regelmængden siden 1989 er blevet firedoblet. Og ikke nok med det: Meget få love bliver regelmæssigt evalueret, lyder det i rapporten.

Det har altsammen konsekvenser for samfundet, mener Jonas Herby. I kommunerne betyder det konkret, at der spildes ressourcer på administration og efterlevelse af krav og regler på bekostning af servicen. 

- Man ender med at levere en dårligere service, når man er bundet af for mange regler. Det rammer kommunerne og hele den offentlige sektor i bund og grund, siger han.

Odysseus og sirenesang

Jonas Herby mener, at man på Christiansborg alt for ofte glemmer de langsigtede perspektiver i at føre politik.

Jonas Herby sammenligner situationen med den græske fortælling Odysseen. 

Her skulle den græske helt Odysseus sejle skibet en gruppe af  sirener, der lokker søfolk ned i dybet med deres sirenesang. 

For at forhindre sig selv i at  ændre kursen og styre skibet mod klipperne bandt han sig  fast til masten. 

Budskabet med fortællingen er, at når sirenerne lyder, skandalen ruller, eller et problem bliver fremhævet, bør politikerne lægge bånd på sig selv. Den langsigtede kurs skal fastholdes.

Og det kræver, at man ikke per automatik indfører nye regler og love. 

- Vi har brug for nogle mekanismer, der holder samfundet og i bund og grund politikerne på sporet, så vi får implementeret regler i en hastighed og med en kvalitet, så vi lever op til de langsigtede mål. 

Brug for et værn

Jonas Herby mener, at en af årsagerne til automatikken med at indføre nye regler  er, at ministre politisk har brug for at vise handlekraft, når der opstår en sag.

Men er der ikke også mange tilfælde, hvor der er et reelt behov for ny lovgivning?

- Det er tit rigtigt. Men der er også en del gange, hvor det ikke er. Der er masser af eksempler på det. 

Han henviser til, at politikerne tilbage i 2015 efter en stigning i tyverier af nummerplader landet over indførte en lov om at skrue pladerne fast. Men da loven først trådte i kraft, var der allerede sket et markant fald i tyverierne. 

Problemet var gået væk af sig selv, fortæller Jonas Herby. 

Og det eksempel bør man lære af. Om det så gælder problemer på skoleområdet eller en skandalesag på et plejehjem. 

- Plejehjemmet, skolen eller kommunen  kan jo også løse en del problemer, uden at man bør gribe ind fra ministerens side. 

- I bund og grund skal man se på, om der er et behov for nye regler, og om reglerne reelt set løser behovet. Der er en masse regler i det offentlige, der er blevet til for at dække en minister, uden de har den tilsigtede effekt ude i kommunerne, siger han. 

Risikerer vi ikke, at vi skærer i nogle værn for borgernes retssikkerhed, hvis vi begynder at skære i reglerne?

- Jo, det er noget, der gør det ekstra svært i den offentlige sektor. I det private har man altid mulighed for at vælge noget andet. Hvis du synes burgeren er dårlig på McDonalds, så kan du køre ind på Burger King næste gang. Sådan er det ikke i den kommunale sektor. Der er man oftere bundet til det, kommunen tilbyder. 

Han henviser til, at der er mange regler, som vi ikke kender effekten af.

- Man kan ikke bare fjerne regler, for de er der ofte af en grund. Men det ændrer ikke på, at reglerne også skal virke efter hensigten. Man støder ofte på, at reglerne ikke er baseret på evidens. Og de bliver ikke evalueret, så vi ved ikke, om de virker.

Og hvis ikke de har effekt på kvaliteten af servicen til borgerne, så tager reglerne bare unødigt ressourcer fra kommunerne.

Han mener derfor, der bør være større fokus på løbende at evaluere de love og regler, som Christiansborg udstikker. 

Essensen handler om prioriteringer

Men hvordan binder man så politikerne til masten ligesom Odysseus? 

Jonas Herby peger her mod et eksempel, der før er blevet fremhævet i den politiske debat. 

I den canadiske provins British Columbia indførte man for 20 år siden et princip om, at hver gang en regel skulle indføres, skulle man sløjfe to. 

Det førte til en reduktion af regler på 40 pct. 

Ifølge Jonas Herby tjener eksemplet som inspiration. For med reduktionen fulgte der også økonomisk vækst. 

- British Columbia er det bedste eksempel, som jeg har set. Men det handler ikke bare om én regel ind og to ud. Det er ikke det vigtige. 

- Essensen er, at systemet bliver tvunget til at prioritere og se på, om de gældende regler er tilstrækkelige, inden man laver en ny.