Kommunen.dk
MENU

Vinderen af kommunen.dk’s valgkonkurrence er fundet

Genvalg til Henrik Dahl, farvel til Martin Henriksen og stemmeprocenten snød quiz-deltagerne.

Vinderen af kommunen.dk’s valgkonkurrence er fundet

Genvalg til Henrik Dahl, farvel til Martin Henriksen og stemmeprocenten snød quiz-deltagerne.
Billede

Kenn Schoop kan nu kalde sig Danmarks bedste spåkone.

Som den eneste deltager havde Kenn Schoop, som er lektor på Sydkysten Gymnasium i Ishøj og cand.mag. i samfundsfag og historie, 10 rigtige svar i kommunen.dk’s konkurrence om at forudsige resultatet af folketingsvalget.

Tre deltagere have ni rigtige svar, nemlig Anette Poulsen, Bjørn Christensen og Jørgen Aafalk.

Flere spørgsmål drillede quizdeltagerne. Kun meget få havde ventet, at Henrik Dahl (LA) ville blive genvalgt i Sydjylland, mens omvendt to tredjedele troede på genvalg til Martin Henriksen (DF). Han røg som bekendt ud. Desuden havde langt de fleste forventet en højere stemmeprocent og et lavere antal nyvalgte.

Til gengæld havde de fleste forudset, at Mette Frederiksen ville blive stemmesluger.

Herunder kan du se quizzen og de rigtige svar. Tak til dem, der valgte at deltage.

Facitliste:

Hvor mange partier bliver repræsenteret i det nye folketing (excl. grønlandske og færøske)?
8 eller derunder
9
10
11 eller flere
De ni partier i det gamle folketing plus Nye Borgerlige, i alt 10.


Hvem af disse partiledere får flest stemmer?
Mette Frederiksen (S)
Lars Løkke Rasmussen (V)
Kristian Thulesen Dahl (DF)
Pernille Skipper (EL)

Mette Frederiksen fik 43.489, Lars Løkke 40.745, Pernille Skipper 33.024, mens 2015-valgets topscorer, Thulesen Dahl, med nedgang til 23.119 blev overgået af både Inger Støjberg (V), Tommy Ahlers (V), Nicolai Wammen (S) og Jacob Mark (SF).


Har nogen af partilederne trukket sig eller meddelt, at de gør det, på valgaftenen/natten eller dagen efter valget?
Nej
Ja, en
Ja, to
Ja, tre eller flere
Anders Samuelsen (LA) trak sig dagen efter valget.

Hvem af disse Venstre-politikere får flest stemmer?
Kristian Jensen (V)
Inger Støjberg (V)
Jakob Ellemann-Jensen (V)
Tommy Ahlers (V)

Støjberg fik 28.420, Tommy Ahlers 26.420, Ellemann 19.388 og Kristian Jensen 10.759.


Hvad bliver stemmeprocenten? (85,9 i 2015)
Under 85 procent
85-87 procent
Over 87 procent
Stemmeprocenten blev 84,6, den laveste ved et folketingsvalg siden 2005.


Hvor mange af de 179 mandater i det nye folketing er kvinder? (67 i 2015)
66 eller derunder
67-69
70 eller derover

Præcis 70 kvinder blev valgt


Hvor gammel er det yngste medlem af det nye folketing?
20 år eller derunder
21-22 år
23-24 år
25 eller derover

22-årige Aki-Matilda Høegh-Dam fra grønlandske Siumut er yngst.


Hvor mange partier indgår i den siddende regering syv dage efter valget kl. 12?
1
2
3 eller flere
V-K-LA-regeringen fungerede stadig som forretningsministerium en uge efter valget.


Hvor mange dronningerunder bliver der afholdt?
Ingen (regeringen fortsætter)
En
To
Tre eller flere
Ved quizzens skæringsdato 19. juni var der afholdt én dronningerunde.


Hvem af disse bliver valgt ind i Folketinget (mulighed for flere svar)?
Kristian Andersen (KD)
Pernille Vermund (NB)
Anna Libak (V)
Jens Rohde (R)

Kristian Andersen var 191 stemmer fra et kredsmandat i Vestjylland, mens Anna Libak fik 145 personlige stemmer færre end Claus Hjort Frederiksen, som tog det sidste V-mandat i Nordsjælland.


Hvem af disse fortsætter i Folketinget efter valget (mulighed for flere svar)?
Martin Henriksen (DF)
Carolina Magdalene Maier (ALT)
Henrik Dahl (LA)
Mette Gjerskov (S)

Martin Henriksen og Carolina Magdalene Maier mistede begge deres plads, da deres partier røg ned på et mandat i Københavns Storkreds.


Hvor mange byrådsmedlemmer bliver valgt til Folketinget? (36 ved FV15)
30 eller derunder
31-35
36-40
Over 40

26 byrådsmedlemmer blev valgt ind. Det noget højere antal i 2015 skyldtes især, at DF dengang fik valgt hele 23 byrådsmedlemmer.


Hvor mange af de 179 er nyvalgte (ikke valgt i 2015)?
50 eller derunder
51-59
60 eller flere

66 var nye i forhold til 2015.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

RELATEREDE ARTIKLER
FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR