Kommunerne har afsat 452 mia. kr. på det samlede driftsbudget for 2025. De store velfærdsområder står til at få tilført flere midler, men det betyder nødvendigvis ikke, at borgerne i alle kommuner kommer til at mærke et løft i serviceniveauet.

Samlet set budgetterer kommunerne med at bruge 6,2 mia. kr. mere på service i 2025 end de budgetterede med at bruge i 2024, når der tages højde for inflationen.

- Det er en betydelig større vækst i de kommunale serviceudgifter, end hvad vi har set i mange år, siger Kurt Houlberg, som er økonomiforsker hos Vive.

Og det er faktisk på tværs af de store velfærdsområder, at kommunerne budgetterer med at bruge flere penge, forklarer han.

Det gælder på ældreområdet, folkeskolen og det specialiserede socialområde.

- Kigger man på de absolutte tal, stiger ældreområdet mest med 2 mia. kr., svarende til en stigning på 3,2 pct.. Procentuelt stiger området for udsatte børn og unge mest med 3,4 pct., siger han.

Ældreområdet stiger bl.a., fordi den nye ældrelov træder i kraft, hvor igennem der kommer 0,5 mia. kr., mens tidligere puljemidler fra staten nu er omlagt og ligger hos kommunerne selv. Herfra kommer også 0,5 mia. kr.

Kurt Houlberg understreger, at selvom der er afsat større beløb på de store velfærdsområder, kan man endnu ikke sige noget om den reelle stigning pr. borger før de nye befolkningstal for 2025 bliver offentliggjort i februar.

Men professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh har alligevel nogle bud på, hvorfor netop de områder står til at have højere udgifter i 2025.

"Smertensbarn"

Det specialiserede socialområde har gennem de senere år vist sig som en udfordring for størstedelen af kommunerne.

Professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh kalder det et “smertensbarn” i kommunal økonomi, og der er også gode forklaringer på, hvorfor kommunerne igen i år har afsat flere penge til området.

- Hvis man sammenholder budgetterne med regnskaberne over en årrække, vil man ofte se en tendens til, at man overskrider budgetterne, og det er en indikation af, at det blev dyrere, end man troede, men det er en lige så markant indikation af, at man faktisk har underbudgetteret gennem årene, siger han.

På det specialiserede voksenområde er udgifterne steget med hele 22 pct. fra 2012 til 2022, mens udgifterne på det specialiserede børneområde er steget med syv pct. i samme periode.

Nødvendige penge

Per Nikolaj Bukh forklarer, at der på børneområdet har været en opfattelse af, at udgifterne er steget for meget, og der derfor er blevet budgetteret med mindre end nødvendigt.

På syv områder inden for det specialiserede børneområde har kommunerne samlet afsat 24 mia. kr. i 2025, hvilket er lige under to mia. kr. mere end i 2024. I 2023 blev der afsat en mia. kr. mere end i 2022. Og i 2022 blev der afsat omkring en halv mia. kr. mere end i 2021.

Kaster man et blik alene på botilbud for voksne på det specialiserede område, steg budgettet med 1,7 mia. kr. fra 2020 til 2022, mens det steg med lidt over to mia. kr. alene fra 2024 til 2025.

Per Nikolaj Bukh mener, at man ude i kommunerne er begyndt at se mere realistisk på socialområdet, og derfor afsætter flere penge i budgetterne.

- Der bliver faktisk afsat betragtelig mange penge, og hvis man ser på hvor meget socialområdet udgør af den samlede økonomi, er det klart, at så stiger området mere end dens andel, siger han og tilføjer, at det også betyder, at andre områder derfor ikke kan stige i samme grad.

  Stigende udgifter

Som Per Nikolaj Bukh forklarer det, så har socialområdet mange lovbundne opgaver, og det er derfor et sværere område at lave besparelser på, og udgifterne vil derfor ofte være de samme som året før eller højere.

- Vi sidder med et billede af, at vi har både et øget behov, nemlig flere borgere, der har problemstillinger, men der er også øgede udgifter pr. borger, så det betyder, at de reelle udgifter stiger, siger han og understreger, at det derfor ikke er, fordi serviceniveauet bliver højere.

Han forklarer, at mange kommuner ikke har råd til at hæve serviceniveauet over det lovbestemte, og nogle kan knap nok følge med inden for lovens rammer.

Ikke et entydigt billede

I den anden afdeling af socialområdet har kommunerne samlet set afsat 60 mia. kr. til ældreområdet. Det er en stigning på over fire mia. kr., hvis man sammenholder med budgetterne for 2024.

- Der er gennemgående sat flere penge af til ældreområdet, men hvis man går ned og kigger på, hvordan det fordeler sig på de enkelte kommuner, så er det ikke et entydigt billede, fortæller Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring.

Groft set kan kommunerne nemlig falde ind under fire forskellige kombinationer, når man ser på antallet af ældre og andelen af midler, som afsættes. En kommune kan have flere ældre og så enten afsætte flere eller færre penge, eller en kommune kan have færre ældre og så afsætte færre eller flere penge.

I nogle kommuner vil der derfor være en oplevelse af, at pengene er mere trængte, end hvad der havde været forventninger til, når vi går ind i et år med en ældrereform.

Og det er der også en god forklaring på, fortæller Per Nikolaj Bukh

Rehabilitering og effektivisering

Fra 2013 og frem til omkring 2018 ligger udgifterne til ældreområdet rimelig stabilt, når der tages højde for inflation. Men i samme periode steg antallet af ældre borgere. 

- Hvis vi skulle have brugt det samme beløb på ældre i 2018, som vi brugte i 2013, ville kommunerne skulle have brugt omkring seks til syv milliarder mere på ældreområdet, siger han og tilføjer:

- Det vil sige, at der har været en reduktion i udgifter pr. ældre fra 2013 til 2018.

Grundene til reduktionen har bl.a. været effektiviseringer og større fokus på rehabilitering, hvor flere borgere kan klare sig selv uden hjemmehjælp i længere tid, hvilket nødvendigvis ikke er en forringelse. 

- Potentialet for rehabilitering og effektivisering bliver udtømt på et tidspunkt, og det skete fra omkring 2018, og så kan vi se at udgifterne stiger igen, siger han.

Derudover har mange kommuner allerede i 2023 og 2024 implementeret helhedsplejen og andre initiativer, som kommer med ældrereformen, som først træder i kraft i midten af 2025, og som kun vil gælde for nye borgere, der visiteres til bl.a. hjemmepleje.

 Mens mange kommuner får flere ældre, oplever de også et fald i antallet af børn. Folkeskolerne kan dog stadig se frem til flere penge i 2025.

Kommunerne har samlet set afsat 42,53 mia. kr. til folkeskolerne, hvilket er ca. to mia. kr. mere, end der blev afsat i budgetterne for 2024. 

Generelt har folkeskoleområdet fået tilført flere midler gennem årene, og det er der en god forklaring på, hvis man spørger Per Nikolaj Bukh.

- Folkeskoleudgifter er typisk sværere at ændre, fordi udgifterne ofte drives af den eksisterende skolestruktur. Hvis man ikke ændrer på skolestrukturen, vil udgifterne forblive de samme og endda stige, fordi man har de samme lærere, der skal have mere i løn, forklarer han.

Han understreger, at det er komplekst at ændre skolestrukturen, og ofte også kun sker, når udgifterne presses så meget, at der er et behov for at lave besparelser.

Færre elever, større udgifter

Og selv om mange forældre og børn kan glæde sig over, at der år for år bliver afsat flere penge til folkeskolerne, er det ikke ensbetydende med, at eleverne får mere undervisning og trivsel for pengene. 

I takt med de stigende budgetter har klassekvotienten også været faldende på tværs af landet. Tilbage i 2019 lå den på 21,4 elever i gennemsnit pr. klasse, mens den ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik faldt til 20,9 i 2023.

- Hvis du i en kommune har et faldende børnetal, men du ikke ændrer skolestrukturen, så udmønter det sig i færre børn i klasserne, mens du har stigende udgifter på tværs af skolen til bl.a. lærernes løn, forklarer Per Nikolaj Bukh.

Med udgangspunkt i et tænkt eksempel har vi 20 elever i klassen, og det falder til 18 elever året efter. Nedgangen i elever betyder, at skolen bliver ti pct. dyrere pr. elev, og det er ifølge Per Nikolaj Bukh “en relativ stor fordyrelse”.

Hvis en gennemsnitlig kommune bruger 300 mio. kr. på folkeskolen om året, og klassekvotienten falder fra  20 til 18 elever, vil det være en fordyrelse på 30 mio. kr.

- Mange forældre synes, at det er rart med små klasser, og kritikken går tit på, at de ikke synes, at det er godt med 24 til 25 elever i klassen. Men hvis man har 20 elever i klassen, vil man ikke brokke sig, og hvis man går ned på 18 elever i klassen, vil man ikke føle, at elevernes oplevelse af folkeskolen er blevet meget bedre, men den er blevet markant dyrere, siger han.

Specialundervisning og tolærerordning

En anden forklaring på, at folkeskolerne har fået tildelt flere penge, er de stigende udgifter til specialundervisning.

Per Nikolaj Bukh advarer mod det, han kalder en negativ spiral, som kommunerne kan ende i.

- Hvis man som kommune bruger for få penge på almenundervisning, kan man have svært ved at rumme børn med specialbehov i den almene skole, og så kommer de i en specialklasse til 400.000 kr. stykket. Så fosser pengene bare ud, og man har endnu færre penge til den almene skole, siger han.

En anden løsning, som Per Nikolaj Bukh heller ikke er særlig begejstret for, er tolærerordning, som mange kommuner gennem årene har afprøvet.

Han mener, at en dobbeltlærerdækning, som derved også er dobbelt så dyr, ikke nødvendigvis er dobbelt så god.

- I nogle kommuner udmønter man det meget firkantet. Man har måske besluttet, at der skal være to lærere i 50 pct. af undervisningen i alle 0.-3. klasser. Men hvis alle de søde børn i 2.A sidder helt stille og tager imod undervisningen uden problemer, men der er en problematik i 5.A, som kunne løses af dobbeltdækning i en periode, kan du ikke gøre noget, for du må ikke flytte den lærer, forklarer han og afslutningsvis understreger:

- De kommuner, hvor man får mest for pengene, er dem, hvor man giver pengene ret frit til almenskolerne og tør stole på, at skolerne bruger pengene rigtig.