Energirenovering af den eksisterende bygningsmasse er et område, kommunerne med fordel kan fokusere på for at mindske CO₂-udledninger – og for at spare penge. En analyse fra Synergi viser, at syv ud af ti kommunale bygninger har et dårligt energimærke, men at otte ud af ti kan med den rette renovering opnå energimærke A, B eller C.

Energiforbruget i alene de kommunale bygninger koster hvert år kommunerne 2,5 mia. kr. og udleder 360.000 ton CO₂. Men med den rette renovering kan regningen reduceres med 428 mio. kr. årligt og mindske udledningen med 80.000 ton CO₂ årligt.

- Analysen understreger, at det er en hamrende god business case at energirenovere kommunale bygninger. Energirenoveringer af gamle bygninger er grøn omstilling, der finansierer sig selv. Det er helt unikt, at man på én gang kan sænke CO₂-udledningen, forbedre indeklimaet og spare penge. Alligevel er de kommunale bygninger fortsat i dårlig forfatning, og det tyder ikke på, at tempoet i energirenoveringerne står mål med de potentialer, som belyses i analysen. Det kalder på handling, mener Synegis bestyrelsesformand og tidligere folketingspolitiker Bendt Bendtsen.   

Synergis analyse peger på, at en investering på fem mia. kr. vil kunne betale sig hjem på mindre end 12 år, men også at flere kommuner tror, at deres bygningsmasse er i bedre stand, end den reelt er, ligesom at anlægsloftet begrænser kommunerne i at sætte gang i de besparende renoveringer. 

- Alle kommuner bør have en energieffektiviseringsstrategi med klare mål for at mindske energispildet. Nogle kommuner er takket være grønne, visionære politikere allerede godt i gang. Jeg tror dog ikke, vi kommer uden om et venligt skub fra Christiansborg og EU – både ift. økonomi og rammer - hvis potentialerne bare tilnærmelsesvis skal opnås, mener Bendt Bendtsen.

Private såvel som kommunale muligheder 

Det er selvsagt ikke kun de kommunale bygninger, hvor der er gevinster at hente. 40 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark blev i 2017 brugt på bygninger, hvoraf 40 pct. udgør helårsboliger. Det handler derfor også om, at få borgerne med på idéen om energirenoveringer. Det har man særligt haft succes med i Albertslund Kommune. 

- Det har været et langt, sejt træk, men det har givet nogle helt åbenbare fordele. Vi har i bund og grund været pionerer på energirenovering, siger borgmester Steen Christiansen (S).

Albertslund blev bygget på kort tid i 1960’erne og 1970’erne med en stor del af almene boliger. Datidens hurtigbyg levede op til en anden energistandard, end hvad der er forventet i dag. Væggene var papirtynde, der var fodkoldt, og varmeregningen var skyhøj. Det var mest af alt gråspurvene, der nød godt af isoleringen. Men med en boligblok ad gangen har kommunen i samarbejde med det lokale forsyningsanlæg og borgerne gennemført effektive energirenoveringer af boligerne. Vinduer, facader og isolering er skiftet ud, og byen har fået et nyt ansigt og borgerne bedre boligere.

I 2011 vandt Albertslund Kommune prisen som Nordisk Energikommune for sin indsats. Dengang blev der ikke talt om CO₂-regnskaber og -reduktioner. Det gør der nu, og “Albertslund Konceptet” kan være et stærkt værktøj for mange kommuner.

Borgerne i centrum

Det arbejde har Albertslund Kommune for længst givet sig i kast med. Fra 2008 til 2020 ydede Albertslund Forsyning landets højeste tilskud til energirenovering af både private og almene boliger og virksomheder og udbetalte seks-syv mio. kr. årligt i støtte.

- Vi har fået et rigtig effektivt værktøj i forhold til at mindske energiforbruget og dermed CO₂-udslippet. Det er bygninger, som kommer til at stå i mange år, så det er en varig effekt. Vi opnår bedre og rarere bygninger, så borgerne oplever også en forskel, siger Steen Christiansen.

- Borgerne stiller deres bolig til rådighed og er med til at løse en fælles opgave. Når der er åbent hus, er det som i Silvan og Bauhaus. De besøgende går rundt og banker lidt på væggene og taler med dem, der ved noget, og kan se gevinsterne, siger Steen Christiansen.

Derefter kunne boligforeningerne gå ud og indhente fælles tilbud på opgaven, og borgerne kunne få tilskud til renoveringen på basis af, hvor meget energi de kunne spare. Jo mere de kunne spare på varmeregningen, desto større tilskud.

Gulerod eller et blødt skub

Albertslund Forsynings tilskudsordning udløb sidste år. Ordningen skal fremover styres i Energistyrelsen. Her var årets anden pulje på 340 mio. kr., som godt 17.000 søgte om at få del i. I alt er der afsat 2,5 mia. kr. fra 2020 til 2026.

Der kan dog være langt til en statslig styrelse. I Albertslund har processen været tæt på borgerne, og det skal den fortsat være. Albertslund Forsyning stiller derfor gratis rådgivning til rådighed og sender breve ud til de borgere, som bor i dårligt isolerede boliger.

- Det er ærgerligt, at vi ikke længere har muligheden for at give økonomisk støtte og i fællesskab finansiere renoveringerne. Nudging-modellen er svagere, og jeg tror, at staten kommer til at genoverveje beslutningen, siger Steen Christiansen.

Når boligerne er bedre isoleret, er der brug for mindre energi. Albertslund Forsyning håber snart at kunne sænke temperaturen på ernvarmen med 10-20 grader, hvilket kan give endnu en stor CO₂-besparelse.

- Det er vanskeligt at lovgive og tvinge folk til at gøre deres ældre boliger mere energieektive. Derfor skal der incitamenter og nye økonomiske løsninger til. Det har været en udfordring, som er løst ved, at oentlige, private og forskningsinstanser er gået sammen, lød det fra formand for den danske jury, tidligere borgmester på Frederiksberg Mads Lebech, da Albertslund modtog prisen som Nordisk Energikommune i 2011.

Langs kanalen i Albertslund kan man se resultatet af de mange etaper af projektet. Nye renoveringer er undervejs. Bedre boliger skabes ikke på bekostning af klimaet, snarere tværtimod. Den grønne omstilling kan også være noget så simpelt som et trelagsvindue og en billig varmeregning.