Allan S. Andersen (S), født 1966. Født og opvokset på Amager.

Flyttede med forældre og to søskende fra Sundby til Tårnby, da han var 10 år. 

Faren var værktøjsmager på B&W Skibsværft. Moren i pakkeriet på Ekstra Bladet og Politiken.

Uddannet elektriker på B&W. Arbejdsmiljørepræsentant samme sted. 

Arbejdede som forbundssekretær i Dansk El‑Forbund inden borgmesterposten.

Bor i parcelhus på Vestamager sammen med hustruen Pia, der har frisørsalon i Tårnby.

Sammen har de to døtre på 25 og 29 år.

Løber minimum tre gange om ugen og kobler af med krimier i ferier.

Valgt til kommunalbestyrelsen i Tårnby Kommune i 2006.

Borgmester i Tårnby Kommune siden 2018, genvalgt ved KV25 og klar til endnu en valgperiode.

Allan S. Andersen - professionelt

Tillykke med 3.299 personlige stemmer. Du er Tårnby Kommunes ubestridte sejrherre. Drikker du stadig bobler?

Bobler? Nej. Jeg drikker ikke særlig meget champagne. Heller ikke øl. Vin, hvis jeg drikker noget. Men tak. Vi fik lavet en konstitueringsaftale med SF og Enhedslisten midt på valgnatten med mig som borgmester, hvor vi fordelte forskellige poster lidt lig fordelingen, vi har nu. Så alt er godt. Men jeg havde mere kriller i maven denne gang. Der blev lavet en masse forsøg på at hive dårlige sager frem på mig i de sidste måneder op til valget. Det var sgu lidt hårdt. Hårdere end forrige gang. Tonen var også hårdere. Både den talte og den skrevne er virkelig grel. Politikerne imellem, men især mellem borgerne og politikerne. Man går lige så meget efter manden som efter bolden.

Hvorfor har 3.299 vælgere stemt på dig personligt, tror du?

Jeg tror, det er, fordi jeg har valgt at være tæt på borgerne. Jeg rykker borgmesterkontoret ud i byen, holder borgmesterkaffe og er generelt meget ude på gader og stræder og i foreninger for at lytte til, hvad der rører sig, og hvad vi kan gøre bedre. Det er der selvfølgelig andre borgmestre, der også gør, men for borgerne i Tårnby var det nyt med en så synlig borgmester, og det har betydet meget, kan jeg mærke. De ved, at jeg ikke bare kommer for at vise flaget, men også bliver hængende, fordi jeg er oprigtigt interesseret. Det betyder så, at jeg må bruge en del timer om aftenen på kontorarbejde, men sådan er det.

Det kan også være, fordi du er sådan “en pæn mand”? Det har jeg hørt nogle sige.

Ha ha, det har jeg også hørt nogle gange. Og det er da dejligt, at der er nogle, der synes, at jeg er pæn, men jeg håber selvfølgelig også, det er på grund af indholdet.

Slår Socialdemokratiets generelle tilbagegang skår i din personlige glæde de her dage? 

Ja, jeg er rigtig ked af det på vegne af de gode kolleger, som har mistet posten. Især dem her på Vestegnen, som jeg har været meget tætte med og har samarbejdet en masse med.

Statsministeren siger, at hun bærer en stor del af ansvaret for tilbagegangen. Er du enig?

Det er klart, at man som moderparti også har et ansvar. Men jeg er socialdemokrat helt ind i hjertet, og jeg synes, at Mette har gjort det rigtig godt landspolitisk. Personligt har jeg også fået meget støtte til Tårnby Kommune, og hun har spillet en stor rolle i det. Men jeg ved ikke, der har været tryk på med krisehåndtering, lige siden hun blev statsminister, og jeg selv blev borgmester. Først covid-19 krisen, så energikrisen, så inflationen og nu Ukraine-krisen. For Tårnby betød covid-19, at vi gik fra landets laveste arbejdsløshed på 1,9 pct. til 5,7 pct. på et splitsekund. Mange af vores borgere arbejder i Kastrup Lufthavn, som er en kæmpe arbejdsplads for kommunen, og under krisen mistede mange – i nogle tilfælde familier på tværs af tre generationer – deres job derude. Familier, som pludselig ikke længere havde råd til at blive boende i deres huse.

Lufthavnen er en vigtig, økonomisk spiller, men også en stor klimabelastning. Kan man kalde den for en uundværlig, men øm tå?

Lufthavnen er en vigtig samarbejdspartner både internationalt, for Danmark som land, for hovedstadsområdet og ikke mindst for os i Tårnby. Den skaber enorme muligheder. Men ja, der er et dilemma i forhold til de helbredseffekter, som lufthavnen medfører. Og det er både statens og Tårnby Kommunes ansvar at sikre en bæredygtig udvikling for både borgere og medarbejdere i lufthavnen.

Jeg har læst, at lokale indbyggere er bekymrede over, at lufthavnen udvides, og at lyd- og CO2-forureningen dermed stiger. De klager over, at deres vinduer er sorte af forurening, og at deres børn vokser op med fly i baghaven. Hvad har I tænkt jer at gøre?

Der er vedtaget en udviklingsplan i Folketinget, som både handler om lufthavnens størrelse, dens internationale rolle og den grønne omstilling. Lufthavnen bliver inden for hegnet og inden for de områder, den altid har haft. Men ja, der skal etableres større standpladser, så lufthavnen kan modtage større fly. Større fly betyder flere passagerer, til gengæld kommer de nye fly til at støje mindre og udlede færre ultrafine partikler. Planen er, at flytrafikken skal være CO2-neutral i 2050.

Du har boet der hele dit liv. Kan du ikke selv blive bekymret for dit og din families helbred?

Nej, ikke umiddelbart. Da Svend Auken var miljøminister, fik beboeren på Vestamager mulighed for at søge støjpuljer, og vores hus er dobbeltisoleret i forhold til støj fra lufthavnen. Når man er indenfor, kan man ikke høre flyene. Men sidder man og griller med vennerne i haven om sommeren, så må man stoppe snakken, når et fly flyver henover. Vi skal selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, for at sikre en bæredygtig lufthavn, og vi har også nedsat et udvalg, hvor vi inddrager borgerne. Men indtil videre har vi ikke nok viden om, hvordan og hvor meget ultrafine partikler reelt påvirker helbredet. Derfor er der nu igangsat en undersøgelse i samarbejde mellem Miljøministeriet og Kræftens Bekæmpelse.

Du er uddannet elektriker. Hvad mener du selv, du har ”fået sat strøm til”, og hvad mangler du at få sat strøm til i Tårnby?

Jeg har været med til at sætte strøm til den grønne omstilling og skabe en helt ny bolig- og erhvervsudvikling i Tårnby. Vi har kunnet løfte velfærden med cirka 250 millioner kroner, uden at det er gået ud over borgerne. Det er penge, vi har kunnet tage direkte fra kassen på grund af vores stærke økonomi. Da jeg satte mig i borgmesterstolen i 2018, lå vi på nogle områder lige under landsgennemsnittet — fx på ældreområdet, hvor vi i dag ligger på cirka 15. pladsen blandt de kommuner, der bruger flest midler. Men der er stadig områder, der skal styrkes; handicapområdet og området for udsatte børn og unge, hvor vi som mange andre kommuner er udfordrede. Vi vil også gerne etablere bofællesskaber til dem, der ønsker det, og udvikle et nyt, stort erhvervsområde op mod lufthavnen.

I Tårnby Kommune opererer I med tryghedsvandringer. Hvad handler det om? Er det utrygt at bo i Tårnby?

Ifølge politiets tryghedsmåling ligger vi fint placeret, men vi er nødt til at lytte til borgernes egne oplevelser. Og der er borgere, der føler sig utrygge på grund af rockergrupperinger i Tårnby. 

På et tidspunkt havde vi tre grupper på én gang: Bandidos, HA og Satudarah, som nu hedder Comanches. Nogle af dem er ved at blive opløst gennem lovgivning, men vi har stadig udfordringer rundt omkring i kommunen, også med ”almindelige” unge, der ikke kan opføre sig ordentligt. Jeg har været på flere tryghedsvandringer med justitsminister Peter Hummelgaard (S), hvor vi går rundt og taler med borgerne. Hummelgaard har oprettet en pulje til tryghedsskabende kameraer, som vi sætter op dér, hvor borgerne føler sig mest udsatte. Vi kan simpelthen ikke tolerere, at ældre mennesker ikke tør gå i Netto om aftenen, fordi der står nogen og sælger stoffer.

Allan S. Andersen - privat

Hvad gør dig tryg i dit eget liv?

At have et arbejde, en god familie, gode interesser og fællesskaber. Og det med at løbe i naturen om morgenen, inden jeg tager på arbejde, det gør mig også tryg. Det er en fast rutine, hvor jeg lader op, gennemgår min kalender i hovedet, tænker på politikudvikling, tænker på familieting. Lige nu har jeg et sammenfald i ryggen, men lægerne siger, jeg skal blive ved at løbe for at holde ryggen smidig.

Hvad med penge? 

Da jeg blev borgmester første gang, spurgte alle: Hvad kommer du så til at tjene? Det anede jeg ikke, jeg havde ikke undersøgt det. Penge er ikke noget, jeg går og tænker over. Men selvfølgelig er det trygt at vide, at der er penge.

Din opvækst, var den tryg?

Ja. Med de bump på vejen, som der nu var. Min mor og far blev skilt, da jeg var 17 år, og min storebror døde af kræft, da han var tolv år, så det var ikke alt, der var lige nemt. Men det var et trygt og traditionelt arbejderhjem, hvor vi blev opdraget til at tage ansvar, opføre os ordentligt, og at alle skulle have lige muligheder. Både min mor og far var fagligt aktive, min mor som fællestillids-repræsentant. Min far stillede også op for SF i Tårnby Kommune engang. Da jeg selv stillede op i kommunalpolitik for Socialdemokratiet, sagde han, at han nok skulle stemme på mig, hvis ikke jeg sagde det til nogen. Han døde desværre i en cykelulykke. Det var, før jeg blev borgmester.

Hvordan virker dit eget familieliv?

Pia er klippen. Det er hende, der samler familien, selvom hun er selvstændig og også har travlt. Jeg kunne ikke have arbejdet 70-80 timer om ugen uden hendes hjælp og støtte. Men det tærer på familielivet, at jeg er så meget væk, og det skal jeg have ændret på. Jeg tænker, jeg skal begynde at uddelegere nogle af opgaverne til mine gode kolleger. Vores piger er også bevidste om, at jeg er meget væk. Selvom de er flyttet hjemmefra, ringer de af og til om aftenen og siger: Så far, nu skal du afslutte og tage hjem. De er bange for, at jeg lige pludselig skal falde om en dag. De har begge omsorgsgénet i sig. Den ene er sygeplejerske, og den anden er pædagog. Det kan man kun være glad og stolt over.

Drager du selv omsorg for din egen mor?

Ja, men slet ikke i en grad, som jeg kunne have gjort. Heldigvis er mine piger og min søsters datter meget opmærksomme og gode til at besøge hende. Men vi sørger nu for at holde fællesspisning en gang om måneden, hvor hele familien mødes. Derudover ringer vi sammen og har en familie Messenger-gruppe.

Det hele handler om balance?

Ja. Jeg er egentlig ret introvert, og derfor bruger jeg mange kræfter på at være ekstrovert i mit arbejde, fordi det kræver det. Så når jeg kommer hjem, vil jeg gerne lade op ved bare at sidde og stene, lade tankerne køre. Pia er en anden type, hun snakker, fra vi kommer hjem, til vi går i seng og også lidt derefter, ha ha. Jeg tror, jeg nogle gange er det, som min kollega kalder for ’beslutningstræt’, når jeg kommer hjem. Når man har et job, hvor man træffer beslutninger dagen lang og lige har solgt en ejendom, så kan spørgsmålet ”hvad skal vi have at spise i aften?” godt føles lidt småt. Men man skal huske på, at ligesom en knækket gadeflise, som jeg godt ved er der, kan være en stor og vigtig ting i en borgers liv, så er der ting og behov, som ikke er vigtige for mig, men som er det for min familie. Og det skal man forstå og kunne sætte sig ind i.

Så det har du styr på, eller?

Da jeg underviste tillidsfolk i El-forbundet, sagde jeg altid: Husk nu, der er også nogle derhjemme. Vær deltagende. Ikke noget med bare at lægge sig på sofaen, når man kommer hjem fra kursus. Jeg er ret sikker på, at Pia synes, jeg er bedre til at være deltagende over for borgerne end derhjemme. Men jeg arbejder på det.  

Er der overhovedet plads til venner i dit liv?

Ikke på samme måde som før. Men vi har en lille fast venneskare, og jeg ser stadig venner fra min tid på B&W og holder også tamtam indimellem med vennerne fra Sankt Annæ og Københavns Drengekor.

Du har sunget i Københavns Drengekor?

Ja, jeg blev prikket på skulderen i 2. klasse af en talentspejder, der var forbi på min skole i Sundby. Så jeg startede på Sankt Annæ Gymnasiums folkeskole i 3. klasse og kom med i drengekoret. Det var et fantastisk fællesskab med udlandsrejser, disciplin og streng opdragelse. Vi skulle øve rigtig meget, og alle skulle bidrage for at få det til at lykkes. Det lærte jeg meget af.

Så blev du udlært elektriker og stoppede med at synge?

Jeg kan stadig godt lide at synge. Og ligegyldigt hvor jeg kommer hen, så ved folk, at jeg har gået på Sankt Annæ og vil gerne have, at jeg synger for borgerne ved forskellige arrangementer. Jeg bliver også bestilt til sang-aftener, hvor jeg fortæller om sange gennem min opvækst, og hvad de har betydet for mig.

Hvilken sang kan du bedst lide at synge, og hvad betyder den for dig?

Salmen ”Du, som har tændt millioner af stjerner”. Den minder mig om at være taknemmelig over for lyset, tilgivelsen, minderne og de mennesker, jeg har omkring mig.