Fortrydelse, dårlige sager og eksklusioner. Op til kommunalvalget trak flere kandidater sig, men endte på stemmesedlen, da kandidatlisten allerede var afleveret. Listerne skal indleveres senest syv uger før valget, og derfor når nogle ikke at trække sig. Dermed har vælgere mulighed for at stemme personligt på en, der ikke vil vælges. Nogle risikerer at blive valgt.

Ved det netop overståede kommunalvalg skete det for Læsøs afgående borgmester, Karsten Nielsen, der trak sig som kandidat for Venstre og fra kampen om genvalg som borgmester. Han frarådede alle at stemme på sig, men blev alligevel valgt i.

- Det er jo lidt uheldigt, at jeg blev valgt, hvis man kan sige det sådan, lyder det fra Karsten Nielsen.

Læsø-borgmesteren trak sit kandidatur, efter det kom frem, at han havde forsøgt at forsinke en politianmeldelse af den tidligere kommunaldirektør i en sag om et skur. Venstre valgte ny borgmesterkandidat, men kandidatlisten var indleveret, og Karsten Nielsen var øverst på stemmesedlen.

- Jeg havde jo ikke regnet med, at jeg ikke skulle have været borgmesterkandidat. Derfor opfordrede jeg til at stemme på andre, så der ikke var fokus på mig og det lidt uheldige forløb, siger Karsten Nielsen.

Ikke alle lyttede, og med 21 personlige stemmer vandt han partiets tredje og yderste mandat. Med én stemme ned til 1. suppleanten. Han har svært ved at sige, hvor stemmerne kommer fra, men ser det lidt som et skulderklap. Men det er nok ikke hele forklaringen.

- Jeg tolker det, som at nogle ikke har været opmærksom på, at jeg har meldt sådan ud. Det kan måske skyldes, at ikke alle har fulgt med i nyhedsmedier eller er på de sociale medier, siger Karsten Nielsen.

En man kender

Ved kommunalvalget i 2017 skete det også, at en kandidat blev ufrivilligt valgt. Daværende beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) blev genvalgt til Københavns Borgerrepræsentation, da hun var på stemmesedlen på trods af, at hun trak sig efter beskyldninger og sager om vennetjenester og lån af rådhushallen.

Med 1.123 personlige stemmer genvandt hun sin plads med næstflest stemmer af de fem valgte radikale. Anna Mee Allerslev anmodede borgerrepræsentationen om at udtræde, hvilket blev godkendt. Hun har ikke ønsket at udtale sig om valget til Kommunen.dk.

Kandidater bliver sjældent valgt, efter de har trukket sig, men landet over får de alligevel personlige stemmer. I Hedensted fik Marianne Saxtoft med 59 stemmer næstflest af de radikale, selvom hun skal flytte ud af kommunen. I Haderslev fortrød konservative Kim Koch sit kandidatur af hensyn til arbejde, men endte som 2. suppleant med 27 stemmer. Og Aarhus-rådmand Kristian Würtz fik 291 stemmer, selvom han stopper i politik for at starte i en direktørstilling.

Ifølge Martin Bækgaard, professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, findes der ikke forskning eller undersøgelser af, at kandidaterne alligevel får stemmer. Det kan være svært at pege på en årsag, men de kendte navne kan spille ind.

- En rådmand og en borgmester er eksempler på kendte kandidater. Hvis man ved, at det er en, man er enig med, og man ser dem fremgå som kandidat, kan det være, man ikke er opmærksom på, de ikke stiller op, siger Martin Bækgaard.

21 spildte stemmer

Martin Bækgaard ser også, at det sikkert ikke er alle, det når ud til, når en kandidat trækker sig. Det kan være, at vælgeren ikke interesserer sig for politik og ikke ser det, men kender navnet og deres politik og giver dem en stemme. Men bliver man valgt af vælgerne, er man ikke garanteret at kunne trække sig. Det skal kommunalbestyrelsen godkende.

- Bliver man valgt ind, er man i princippet valgt, for det er borgerligt ombud, men nogle giver nok pladsen videre til en partifælle. Hvis der ikke er nogen kandidat til at tage over, og kommunalbestyrelsen insisterer på, at man er valgt, så skal man sidde der, siger Martin Bækgaard.

Ligesom Anna Mee Allerslev fik lov at trække sig, håber Karsten Nielsen, at det samme sker på Læsø. Han har tidligere udtalt, at han ville stoppe ved årsskiftet, men fortsætte sit arbejde, hvis han alligevel blev valgt. Nu håber han dog på, at en partifælle kan overtage pladsen.

- Som udgangspunkt ville jeg blive, men af helbredsmæssige årsager vil jeg sende en anmodning til kommunalbestyrelsen om at blive fritaget fra det borgerlige ombud, siger Karsten Nielsen.

Den afgående borgmester ser valget som ren og skær uheld. Han synes, det er godt med en tidsfrist for kandidatlisterne, men det er ærgerligt, at man ikke kan komme af igen. Ifølge Karsten Nielsen kunne man overveje at give bedre mulighed for det for ikke at snyde vælgerne.

- Jeg tænker på de 21, der har stemt på mig. Det er jo ærgerligt, at de ikke fik mulighed for at stemme på en anden, siger han.

Protest

De personlige stemmer er ikke kun udtryk for, at vælgerne ikke er informeret. Det kan ifølge Martin Bækgaard også være proteststemmer. Både over for partiet og systemet.

- Det kan være en protest mod systemet at stemme på en, der ikke vil stille op. Der er nok nogle, der tænker, det er ligegyldigt, hvem der bliver valgt, fordi der er noget galt med partiet eller systemet, siger han.

Mens stemmer på borgmestre og rådmænd kan skyldes manglende oplysning, er proteststemmer oftere på ekskluderede kandidater. I Norddjurs blev Steen Jensen ekskluderet af Dansk Folkeparti pga. en racismedom, men blev med 119 stemmer partiets førstesuppleant og fortsætter som løsgænger, hvis han indsuppleres. Og i Halsnæs blev Henning Linnemann (NB) ekskluderet for nogle kommentarer på Facebook, men fik 58 stemmer. Men protesten kan ende med modsat effekt.

- Hvis man vil have en valgt, tror jeg, det er en dårlig strategi. Det er gerne personlige stemmer, man skal vælges ind på, og det kan kræve en del. Det kan give den modsatte effekt, for hvis de ikke bliver valgt, kommer de personlige stemmer partiet til gode, siger Martin Bækgaard.

Svækket tillid

Troels Bøggild, lektor ved Aarhus Universitet, forsker i valg og vælgere samt demokratisk psykologi, ser også forskellige årsager til, at kandidater alligevel får stemmer. Han pointerer, at det ikke er undersøgt, men at det kan være med til at svække tilliden til kandidater.

- De vælgere, der har sat sig ind i det og taget stilling, men finder ud af, at de ikke får den person alligevel, føler sig snydt og kan miste tillid, siger han.

Ifølge Troels Bøggild kan der også være vælgere, der stemmer på en kandidat, vel vidende, at de har trukket sig.

- Det kan være, man ved det, men det er omkostningsfuldt at tage stilling til en ny kandidat. For nogle kræver det mere ved kommunalvalg, og så kan det være, at de alligevel stemmer på kandidaten, pga. det de står for, siger han.

Placering af sit kryds afhænger også af årsagen til, at kandidaten har trukket sig. Han er enig i, at der også kan være en grad af proteststemme over det, når der er tale om en eksklusion for fx radikale holdninger.

- Der kan være en følelse af, at “det skal partiet ikke bestemme”. Så det kan være en proteststemme, eller fordi man måske bare er enig med kandidaten, siger Troels Bøggild.

Selvom det kan svække tilliden at spilde en stemme på en kandidat, mener han ikke, at det er så voldsomt, at det kan ses i målinger. Det kan skyldes, at medierne ikke sætter fokus på det og gør opmærksom på de frafaldne kandidaters spildte stemmer. Gjorde de det, kunne det skabe både vrede og forargelse.

- Det er lidt overset, men det er jo noget der sker. Hvis det er højtprofilerede, og medierne tager det op, kan det nok skabe forargelse. Det er ikke det, der er skyld i mistillid til politikerne, men det kan bidrage til det. Især lokalt som på Læsø vil det kunne være med til at vække vrede mod kandidaten, siger Troels Bøggild.