Kommunerne står midt i en politisk reformstorm, hvor kommende regelændringer på en række store velfærdsområder skal frisætte kommunerne. 

På årets Social- og sundhedspolitiske forum gav socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) et bud på, hvilken retning, som kommunerne kan forvente, når det gælder de evigt stigende udgifter på socialområdet og sprængte budgetter. 

- Vi må erkende, at der i de her år bliver brugt flere og flere penge, uden at borgerne tilsvarende kan se, at de får mere kvalitet eller bedre service. Det skal vi tage alvorligt.

Det skal der laves om på. Der skal findes en økonomisk bæredygtig udvikling af området. Kommunerne og regeringen skal sammen sikre, at ressourcerne på området bliver anvendt bedre og mere effektivt. 

- Jeg og regeringen ved godt, at det ikke altid er lige nemt at sidde i en kommunalbestyrelse og være med til at levere den kvalitet i velfærden, som man brændende ønsker. 

- Som kommunalpolitiker kan man nogle gange godt blive beskyldt for at ville spare bare for at spare. Men jeg har ikke mødt kommunalpolitikere, der har stillet op med det formål. Derfor ved jeg også, at det er nogle svære balancer I står med. 

I talen refererede hun til de skridt, som regeringen allerede har implementeret for at give bredere handlerum for kommunerne. Fire initiativer er kommet i mål i aftalen mellem regeringen og kommunerne. 

Og flere er på vej. Men vi er endnu ikke i mål, erkender ministeren. Der skal skabes enklere regler, og beslutningskraften skal tilbage i kommunalbestyrelserne. Det næste der bliver kigget på er aftalen Sammen om handicap, og hvordan man laver specialeplanlægning og en takstmodel, så der bliver mere gennemsigtigt, hvordan pris og kvalitet hænger sammen. 

- På den måde kan vi være med til at give de rigtige tilbud på det rigtige sted og tid for borgerne. 

- Det handler i sidste ende om at skabe bedre muligheder for jer at prioritere. Hvis det sikkerhedsnet, som vi som samfund ønsker at spænde ud over de mest udsatte, ikke fungerer, så ryger sammenhængskraften i vores samfund, lød det fra ministeren.

Komplekse borgere eller kommuner

Ét af de centrale temaer for socialområdet på konferencen var de særligt dyre enkeltsager og borgere med komplekse problemstillinger. Her understregede ministeren vigtigheden af, at vi som samfund hele tiden spørger os selv:

- Er det dem, der er komplekse, eller er det os, der er med til at gøre dem komplekse?

Hun nævner, at borgere i dag, når de henvender sig til myndighederne om hjælp, ender med at blive kastebolde mellem kommuner og forvaltninger og ender med at give op.

- Det kan vi simpelthen ikke være bekendt. Vi skal gribe og behandle bedre med større værdighed. Vi skal komme til dem frem for, at de kommer til os, sagde hun med henvisning til de kommende værdighedsreform på området. 

Ulrik Wilbek, borgmester i Viborg og formand for KL’s socialudvalg, gav også sit besyv på ministerens tale. Han mener, at det er vigtigt, at kommunerne møder deres borgere og ser på deres muligheder. 

- I virkeligheden handler det igen om at finde sammenhængen. Vi har i en periode - det synes jeg ikke, at vi gør så meget mere - været lidt for dårlige til at levere hyldevarer i stedet for at kigge på den enkelte person, sagde han. 

Han mener ligesom ministeren vigtigheden af at styrke kommunernes mulighed for at kunne prioritere på socialområdet og finde sammenhængen.

Og det handler ikke om at spare, forklarede han:

- Der er ikke nogen, der er ude på at spare det hele væk. Vi er ude på at styre vores økonomi, så vi kan gøre det bedst muligt med vores indsatser.

Er reformstormen en redningsplanke?

Den overliggende ramme for konferencen var den massive forandring af de tre store velfærdsområder, sundheds-, ældre- og socialområdet,  som kommunerne skal implementere. 

I et oplæg fortalte Martin Østergaard Christensen, Stadsdirektør i Aarhus Kommune, hvor afgørende de kommende forandringer bliver for velfærdsdanmark, og hvordan man som kommune kommer sikkert i havn efter reformstormen.

Ifølge ham er det presserende, at der bliver gjort noget ved de gennemgribende udfordringer, som velfærden allerede står overfor. Der skal en forandring til. 

- Vi har tre til fem år til at finde en varig løsning på, hvordan velfærdskonstruktionen skal være, ellers så ser vi ind i en fremtid, hvor den ikke er holdbar længere, sagde han. 

Han nævnte, at det måske kan lyde dystopisk. Men faktum er, at politikere og embedsmænd møder stærkt vigende tillid til de politikere, der skal træffe beslutningerne, en enorm mangel på arbejdskraft og en stigende forventning til de ydelser, som det offentlige kan levere. 

- Noget grundlæggende skal laves om for at sikre det velfærdssamfund, vi gerne vil have. Så vi kan holde hånden under de svageste og give dem det, de har behov for, sagder Martin Østergaard Christensen. 

Om de mange reformer ender med at repræsentere det nødvendige paradigmeskifte, afhænger af kommunerne. Af implementering. Og hvordan man lokalt omsætter nye direktiver og paragraffer til virkelighed. 

Her er det ikke nok bare at erstatte topstyring fra Christiansborg til lokal styring, forklarede han.

Det handler om, at kommunerne skal omfavne den frihed, som reformerne lægger op til. En ledelsesopgave af usete højder, pointerede Martin Østergaard Christensen. 

- Jeg håber, at vi er i gang med et paradigmeskifte. Men det er grundlæggende op til os selv, om vi vil tage teten.