Flere længe ventede lovforslag er skudt til hjørne på grund af folketingsvalget.

Lovforslagene skulle blandt andet  stoppe snyd og svigt på botilbudsområdet, sikre udsatte et mere værdigt møde med det offentlige og fastsætte takster på socialområdet.

Nu behandles de først, når det nye folketing er sammensat, og en regering udpeget. Og i flere tilfælde er det op til et nyt folketing at afgøre i hvilken form de vil videreføre arbejdet. 

En af de store aftaler, som mu bliver udskudt er værdighedsreformen. Det er Mads Roke Clausen, direktør i Landsorganisationen for Sociale Tilbud ærgerlig over.

- Lige så stor en glæde det har været, at der var udsigter til en værdighedsreform, lige så hjerteskærende er det, at den var så tæt på og nu bliver udskudt. Vi kan håbe på, at et nyt folketing vil gøre det færdigt. Det er ærgerligt for den var så tæt på målet.

En anden aftale som mere direkte påvirker organisationens medlemmer er lovforslaget om at dæmme op for snyd og svigt på botilbudsområdet.

Også dette lovforslag bliver nu forsinket.

- Aftalen om at dæmme op på snyd og svigt har vi været glade for. Vi kritiserede den for  nogle steder ikke at gå endnu længere, f.eks ift krav til revisorerne. Men der er ganske væsentlige initiativer i den, siger han og fortæller, at han håber et nyt folketing prioriterer at komme hurtigt i gang med at dæmme op for problemerne på botilbudsområdet.

Trække vejret

Også i FOA henviser man til samme nu udskudste lov. Næstformand Thomas Enghausen ærgrer sig også over udfaldet.

- Det er noget vi i Foa længe har arbejdet for. Og mængden af sager, der er kommet frem i medierne har jo været helt vanvittig. Der har været sager om snyd og svigt og misbrug af millioner. Velfærdskriminalitet blev et nyt ord vi skulle lære at kende. 

- Nu kommer valget så, og vi trækker vejret. Der kommer nye politikere. For os er det vigtigt at få politikerne til at fokusere på området i valgkampen. Det gælder blandt andet profit på botilbud og velfærdskriminalitet. 

Han henviser desuden til, at specialeplanen og takstmodellen på socialområdet også bliver udskudt.

- Jeg har selv været en af dem, der har råbt op om, hvordan millioner falder væk fra området, og det lovforslag stopper også nu. 

- Fælles for de to er, at det er et arbejde, som i forvejen har været udskudt af alle mulige årsager. Det er dobbelt skidt.

Også i Socialpædagogerne hæfter man sig ved, at specialeplanlægningen ikke nåede igennem, lyder det fra formanden for organisationen, Benny Andersen.

Demokratiets kår

Ifølge Grundloven bortfalder alle de allerede fremsatte lovforslag, når der udskrives folketingsvalg.

Og det rammer socialområdet.

En række centrale lovforslag, bliver nu udskudt. Det gælder blandt andet:

1. Lovforslag om styrket indsats mod snyd og svigt på sociale tilbud

2. Værdighedsreformen, der skulle sikre en mere værdig hjælp til omkring 12.000 af landets allermest udsatte borgere

3. Specialeplanlægningen, der ifølge den daværende regering skulle skabe "nationale retningslinjer, højere faglighed, tydeligere specialisering og adgang til højt specialiseret viden – så borgere med de mest komplekse behov kunne få det rette tilbud på rette niveau.”

4. Takstplanlægningen, der skulle sætte rammer for taksterne på botilbudsområdet

5. Lov om forpligtigende samarbejder på børneområdet - en lov der skulle kunne give ministeren mulighed for at pålægge forpligtende kommunale samarbejder på børneområdet, hvis kvaliteten i sagsbehandlingen var alvorligt udfordret

I Danske Handicaporganisationer hæfter man sig ved, at der er flere af de store politiske mål, der er bundet af forlig. 

Det er der politisk tradition for, at man overholder og genbesøger, når et nyt Folketing samles. 

I organisationen havde man set frem til, at flere politiske aftaler skulle endeligt vedtages.

Thorkild Olesen, der er formand for organisationen henviser blandt andet til bekendtgørelsen om, hvordan man håndterer patient og brugerinddragelse i de nye sundhedsråd, en ny lov angående kompensation for handicappede i erhverv og uddannelse og så udmøntningen af selve handlingsplanen for handicapområdet. 

- Det bliver forsinket. Men det er jo demokratiets kår, siger han.

Thorkild Olesen peger på, at en af de politiske aftaler, som man er usikker på, gælder rammeaftalen på handicapområdet, som blev indgået mellem regeringen, Liberal lliance, Konservative og De Radikale.

- Det er en aftale og ikke et forlig. Der er heller ikke noget forlig på specialeplanlægningen. Men med de ambitioner, der var i det arbejde, så skal der også nogle andre boller på suppen for, at vi i DH tænker, at det er godt, siger han. 

Han mener, at regeringen ikke har arbejdet hurtigt nok, hvad angår arbjedet med specialeplanlægningen. 

Det var en politisk aftale, som kom i forslag fra før forrige valg. 

- Nu har man igen ventet til allersidst. Det er ikke særligt hensigtsmæssigt. Hvis en kommende regering vil noget med socialområdet, så så skal man starte lige efter valget i stedet for at vente til sidst, siger han.

Han håber, at en ny regering vil være mere ambitiøs på vegne af socialområdet og have flere visioner for, hvordan personer med handicap bliver mødt værdigt. 

Fortsæt det strukturelle fokus

Mads Roke Clausen håber, at en kommende regering fortsætter den nuværende regerings linje for socialområdet. 

- Regeringen var kommet godt i gang med at lave strukturelle ændringer. Politikken handlede mindre om hoppen fra tue til tue, som det ellers nogle gange kan være på socialområdet.

- En ny regering skal fortsætte med det langsigtede arbejde om at skabe transparens og gennemsigtighed på området. For Det har for længe været præget af kortsigtethed og for lidt indblik i, hvorfor udgifterne bliver ved med at stige. Den store årsag er, at flere mennesker har brug for specialiseret hjælp, og det skal vi komme i møde.