Ekspert om dårligt arbejdsmiljø i Ankestyrelsen: Ledelsen tager ikke sit ansvar alvorligt
Ekspert om dårligt arbejdsmiljø i Ankestyrelsen: Ledelsen tager ikke sit ansvar alvorligt
Sagsbehandling ved midnatstid.
Grådlabile kollegaer.
En proppet kalender, og ingen kollegaer til at aflaste dig.
Det er virkeligheden for ansatte i Ankestyrelsens afdeling Børn 1, som tager sig af de tungeste børnesager - tvangsanbringelser, adoption uden samtykke, samvær og underretningssager.
Det fremgår af en rapport fra Arbejdstilsynet, som Kommunen.dk har fået aktindsigt i.
Arbejdsmiljøet i afdelingen er under et gevaldigt pres og har været det i to år. På trods af at de ansatte beretter om en stribe problemer med arbejdsmiljøet, så affejer ledelsen en stor del af kritikken, fremgår det af en rapport.
Og det får professor i arbejdsmiljø Peter Hasle fra Syddansk Universitet til at rette kritik af ledelsens håndtering. At man endnu ikke har fået bugt med de “alvorlige problemer” på afdelingen er ikke godt nok:
- Ledelsen løber fra sit ansvar. Det står helt klart i arbejdsmiljøloven, at det er ledelsen, der skal organisere arbejdet, så det kan udføres forsvarligt.
Gråd på arbejdspladsen
Kommunen.dk kunne mandag afdække, at ansatte i Ankestyrelsens afdeling Børn 1 beretter om, at kvaliteten er dalet betydeligt i sagsbehandlingen af børnesager.
De ansatte har endda sendt sager afsted, hvor de ikke kunne stå inde for kvaliteten. Flere eksperter kritiserede forholdene overfor Kommunen.dk:
- Og det er retssikkerhedsmæssigt selvfølgelig et kæmpe problem, hvis sagerne ikke bliver behandlet ordentligt. Som det ser ud, er kvaliteten endnu ikke dalet, fordi de ansatte kompenserer ved at arbejde i fritiden og om natten. Det er selvfølgelig arbejdsmiljømæssigt fuldstændig utilstedeligt, siger Caroline Adolphsen.
Udover et voldsomt tidspres, som til tider holder de ansatte oppe til midnat, sporer de ansatte tegn på forråelse hos kollegaer.
Ifølge rapporten skulle kollegerne være “blevet mere ligeglade med fejl og er opgivende”.
De ansatte har set kollegaer græde på arbejdet efter møder. Lunten er blevet kort og det kan være svært at rumme andre kollegaer, der fortæller om at have det svært og have høj puls på arbejdet.
Arbejdstilsynet bemærker i rapporten, at flere medarbejdere var grådlabile og talte i et højt tempo. Det er også noget som Peter Hasle hæfter sig ved:
- Så er man jo stærkt følelsesmæssigt påvirket og i risiko for helbredspåvirkning
- Belastninger kan komme til udtryk som stress og langtidssygemeldinger. Det kan medføre, at man føler sig tvunget til at skifte job. På længere sigt kan der være sammenhæng mellem stress og andre alvorlige sygdomme, siger han.
På trods af, at afdelingen arbejder med nogle meget tunge sager, oplever de ansatte ikke, at der er tid i hverdagen til at ventilere og støtte hinanden.
De oplever ikke “at have tilstrækkelig mulighed for at bearbejde svære sager og samtaler”.
“Ledelsen kunne ikke genkende dette”, fremgår det af rapporten.
Det er ikke de eneste af de ansattes oplysninger, som ledelsen ikke kan genkende. I rapporten tegner sig et mønster.
Ledelsen genkender heller ikke, at ansatte møder syge på arbejde, fordi de ikke kan overskue at komme bagud.
Eller at de flere gange om ugen springer frokosten over for at indhente sager.
Eller at der er for lidt tid afsat til hver sag.
Eller at kvaliteten i sagsbehandlingen skulle være “dalet betydeligt”, grundet arbejdspresset og personaleomsætning.
I rapporten fremgår det 13 gange, at ledelsen ikke genkender de ansattes udlægning af sagerne.
Forhold ledelsen ikke genkender
Ledelsen sagde til Arbejdstilsynet, at de “generelt genkender det brede billede af stor arbejdsmængde og tidspres, men at de ikke nødvendigvis kan genkende, at arbejdspresset er blevet forværret i den seneste periode". Men i rapporten fremgår det også, at der er en lang række punkter hvor ansatte og ledelse er uenige om arbejdsforholdene.
Oplysninger fra ansatte, som ledelsen ikke genkender:
-
- At arbejdspresset er blevet forværret i den seneste periode
- At der skulle være tale om et arbejdspres af en karakter, der forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed på kort eller lang sigt.
- At der er for lidt tid afsat til sagerne.
- At ansatte flere gange om ugen springer frokosten over.
- De ansattes oplysninger om overarbejde.
- En dalende kvalitet og flere fejl.
- At der skulle være kritik fra beskikkede medlemmer.
- At de ansatte ikke har tid til at ventilere og støtte hinanden i dagligdagen, og derfor ikke oplever at have tilstrækkelig mulighed for at bearbejde svære sager og samtaler.
- At flere kollegaer, både nye og erfarne, stopper, grundet et for højt arbejdspres.
- At de ansatte får flere telefonvagter.
- At fleksen skulle være hurtigt voksende.
- At de ansatte får mere kritik for deres arbejde, fx fra beskikkede i børnesagerne, der er utilfredse med deres sagsbehandling, fordi de ikke overholder formaliteter og sagsfrister, som de så rykker for.
- Tegn på ligegyldighed overfor fejl, opgivenhed og forråelse hos medarbejderne.
Kilde: Rapport fra Arbejdstilsynet
- Jeg læser det i høj grad sådan, at ledelsen ikke tager sit ansvar alvorligt. De anerkender ikke, hvad de ansatte oplever. En god ledelse bør erkende, at der er problemer, når medarbejderne fortæller de ting, siger Peter Hasle.
- Når ledelsen gennemgående har en afvisende holdning, tager de ikke ordentligt hånd om sagerne.
Et forløb på flere år
Det er ikke, fordi ledelsen ikke har haft mulighed for at rette op på situationen.
Siden den 21. maj 2024 har afdelingen været i et aftaleforløb med Arbejdstilsynet, med henblik på at lette den store arbejdsmængde og tidspresset i Børn 1.
Der går altså 15 måneder fra aftaleforløbet starter, til det tilsynsbesøg, som udløste et undersøgelsespåbud.
De ansatte oplyser, at de, i perioden hvor Ankestyrelsen har arbejdet med aftaleforløb, ikke oplever at arbejdspresset er blevet forbedret, men det i stedet er blevet forværret.
Det langstrakte forløb vækker opsigt for Peter Hasle:
- Det er en yderligere understregning af, at de løber fra deres ansvar. De skulle have gjort noget mere effektivt, siger han.
Arbejdstilsynet har igangsat nye tiltag.
Et af dem er ugentlige tavlemøder, hvor ansatte sammen planlægger ugen.
Her kan de bytte sager, hvis nogen har for travlt. Men ifølge de ansatte har ingen overskud til at overtage sager fra hinanden.
Det er ledelsen enig i, men oplyser også, at formålet med mødet ikke er at afgive sager, men at bytte mellem tunge og lette sager.
Men hvis nogen har for mange sager, kan ansatte altid komme til ledelsen og spørge om hjælp, oplyser de.
Den mulighed benytter de ansatte sig dog ikke af.
Gør de det, skal de nemlig åbne deres kalender foran alle i storrumskontoret, og forsvare hvorfor de ikke har tid til alle deres sager.
Det er ydmygende, fortæller de ansatte til Arbejdstilsynet.
Derudover oplever de, at de ikke bliver taget alvorligt, og at ledelsen ikke lytter. Ansatte har oplevet, at ledelsen siger, de ansatte må strukturere deres arbejde anderledes, når de klager over travlhed.
Kommunen.dk har spurgt Ankestyrelsens direktør, om det er en praksis, som man har tænkt sig at fortsætte med. Ligeledes har kommunen.dk spurgt, om man har taget de ansattes bekymringer og kritik alvorligt nok.
Ankestyrelsens direktør har ikke ønsket at stille op til interview.
Undersøgelsespåbud
Ifølge rapporten ville Arbejdstilsynet i første omgang give Ankestyrelsen et påbud.
Dette blev dog efter et høringssvar fra Ankestyrelsen ændret til et undersøgelsespåbud. Det betyder, at styrelsen nu skal hyre en ekstern rådgivningsvirksomhed, til at undersøge om arbejdsmiljøforholdene er forsvarlige.
Ifølge Peter Halse er Arbejdstilsynet nødt til at udstede et undersøgelsespåbud, fordi ledelsen i så høj grad afviser problemerne. Det har betydning for, hvor hurtigt problemerne kan blive løst:
- Problemet er, at når der skal laves en undersøgelse, før ledelsen gør noget, så udskyder man at løse problemet.
Peter Hasle er ikke i tvivl om, at der er et arbejdsmiljøproblem ud fra den rapport Arbejdstilsynet har lavet.
- Det er alvorlige problemer. Det er også Arbejdstilsynets vurdering. De har et forløb, hvor de har besøgt virksomheden flere gange. De har holdt flere møder og lavet en aftale om at forbedre miljøet og nu et påbud om at undersøge det. Arbejdstilsynet vurderer, at det er alvorligt.
Kender du noget til sagen?
Så skriv til journalisterne bag artiklen. Vi behandler alle henvendelser fortroligt:
Kontakt: jeppe@kommunen.dk eller jeppegurlev@proton.me
Svar fra Ankestyrelsen
Kommunen.dk har spurgt Ankestyrelsen om et interview om sagen. Det har Ankestyrelsen ikke ønsket at stille op til.
Redaktionen har derfor sendt en række spørgsmål til Ankestyrelsens direktør, Malene Rasmussen. Kommunen.dk har blandt andet spurgt, om ledelsen erkender, at der er problemer med arbejdsmiljøet i Børn 1. Det har direktøren valgt ikke at svare på.
I stedet har Malene Rasmussen sendt et skriftligt svar:
”Vi har i Ankestyrelsen et stort fokus på et godt arbejdsmiljø, og at vores medarbejdere trives. Vi hilser derfor et forløb velkommen, hvor en ekstern arbejdsmiljørådgiver skal belyse arbejdsmiljøet på børneområdet nærmere. Der er tale om en intern proces hos os i Ankestyrelsen, som vi som ledelse sammen med medarbejderne vil gå aktivt ind i.”
I svaret fremhæver Malene Rasmussen, at Ankestyrelsen pr. 1. november 2025 har “har taget vigtige skridt til at sikre stabile og gode rammer for medarbejderne og opgavevaretagelsen” idet man har haft en organisationsændring på området.
“Samlet har vi allerede sat flere tiltag i gang, som skal have tid til at virke, og som vi forventer vil medvirke til denne balance. Vi følger udviklingen tæt og vil inddrage belysningen fra den eksterne arbejdsmiljørådgiver i den kommende tid,” lyder det yderligere fra Malene Rasmussen.
Historien kort
-
En rapport fra Arbejdstilsynet viser et hårdt presset arbejdsmiljø i Ankestyrelsens børneafdeling, hvor ansatte arbejder sent og oplever stærk følelsesmæssig belastning.
-
Professor i arbejdsmiljø Peter Hasle kritiserer ledelsen for ikke at tage bedre hånd om problemerne, der ifølge de ansatte har stået på i 2 år.
-
Konflikten peger på et bredere problem i forvaltningen: Hvis arbejdspresset svækker sagsbehandlingen, kan det få direkte konsekvenser for medarbejdernes sundhed og borgernes retssikkerhed.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
