Hvad laver en bar på et plejehjem?

Skaber værtshus-stemning, såmænd. 

I hvert fald i Esbjerg Kommune, hvor en etage på et af kommunens plejehjem er tilegnet borgere med alkoholmisbrug.  

I den fuldt udstyrede bar kan beboerne et par timer om dagen hygge sig over en øl og en smøg som på ethvert andet værtshus.

Og det er der ifølge direktør for Fritid, Sundhed og Omsorg Arne Nikolajsen en rigtig god grund til:

- De trives, siger han.

- Hvis vi satte dem ind på et almindeligt plejehjem, tror jeg, de ville stikke af, og så ville vi have dem liggende ude på gaden i stedet for. 

Pulje skal fremme forsøg

I regeringens udspil til en værdighedsreform, som blev præsenteret midt i maj, fremgår særlige plejehjemspladser for udsatte ældre som et “udvalgt øvrigt initiativ”. 

Der er nemlig for få plejehjem, der kan rumme ældre med alkohol- eller stofmisbrug og psykiske lidelser.

Derfor blev regeringen og et bredt flertal i Folketinget allerede sidste år enige om at bruge 22,1 mio. kr. af den såkaldte SSA-reserve på en ansøgningspulje, der skal skabe bedre rammer for udsatte ældre på plejehjem.

I den forbindelse sagde ældreminister Mette Kierkgaard (M):

“Vi har som samfund et særligt ansvar for at passe på vores mest udsatte borgere. Det er en hjertesag for mig. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi nu sikrer flere plejehjemspladser med specialiseret pleje og støtte til socialt udsatte med komplekse pleje- og støttebehov.” 

Ret beset er der tale om en forsøgsordning, hvor bl.a. kommuner kan ansøge om midler til at ansætte kvalificeret personale, opkvalificere personale og tilpasse den fysiske indretning.

I Esbjerg har man foruden alkoholplejehjemmet også Det Alternative Plejehjem målrettet misbrugere og hjemløse. Og kommunen deler meget gerne ud af sine erfaringer, fortæller Arne Nikolajsen.

- Man kan lige så godt samle de erfaringer, der er, i stedet for at starte forfra hele tiden, siger han. 

Kræver kompetencer og rummelighed

For det første, fortæller Arne Nikolajsen, kræver arbejdet med udsatte ældre særlige kompetencer og en vis rummelighed.

- Medarbejderne skal være dedikerede og synes, at det er spændende at arbejde med målgruppen og have kvalifikationerne til det, siger han.

Grundlæggende skal man kunne tackle og forstå beboernes situation og udfordringer og de humørsvingninger, som ofte følger med. 

I det hele taget er en forudsætning for at lykkes, at man sætter sig ind i målgruppens behov og accepterer, at tingene fungerer anderledes end på et almindeligt plejehjem. 

Det gælder også indretningen, der skal være på beboernes præmisser. 

På alkoholplejehjemmet er baren en del af løsningen, og på det alternative plejehjem er der f.eks. hjørner, hvor beboerne kan sidde for sig selv. 

Møblerne skal måske være knap så nye og stilrene, men til gengæld være egnet til at slænge sig i.

Ikke altid et mål at stoppe misbrug

Når der er behov for særlige rammer for udsatte ældre, handler det i høj grad om, at der gerne følger en adfærd med misbruget, som kan være vanskelig at rumme på et almindeligt plejehjem – både for personalet, de andre beboere og sågar de nærmeste naboer. 

Det fortæller Tina Maria Larsen, der er chef for Center for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune, som driver det alternative plejehjem Svenstrupgård. 

Nogle bliver højlydte, når de er fulde, og misbruger man andet end øl, vil der typisk komme folk og sælge ting en gang imellem, fortæller hun. 

- Forestil dig at have en gymnasiefest i kælderen hele tiden. Det kan være generende for omgivelserne.

Samtidig er der ofte tale om traumatiserede mennesker, som i svære perioder kan finde på at reagere på omverdenen med råb og trusler, forklarer hun. 

Det skal medarbejderne kunne rumme, ligesom de skal acceptere, at beboerne ind imellem er fulde og påvirkede. 

Hun mener, det er vigtigt, at der er plejehjemspladser, hvor man kan få lov til at være misbruger, og hvor det handler mere om at have det godt og få ro i livet, end om at komme i behandling. 

Det behøver ikke altid være et mål at stoppe misbruget.

For som hun siger, skal man måske have lov til ikke at udvikle sig mere, når man er fyldt 60 år, og ens misbrug har været en måde at overleve sine traumer.

- Så skal man bare måske have lov til at have det så godt, som man kan og få den pleje og omsorg, man har brug for, siger hun.

Og det vil nogle ikke få, hvis ikke de får lov at misbruge. 

Efterlyser opfølgning

Spørger man formand for Rådet for Socialt Udsatte Kira West, er det begrænset, hvilken forskel en ansøgningspulje på 22,1 mio. kr. kan gøre.

- Det er positivt, at pengene er sat af, og de kommer formentlig til at gøre en positiv forskel, men man kan godt frygte, at det drukner i bunken af forsøgsprojekter, siger hun.

Derfor bliver det afgørende, at der følges op på, hvad der kommer ud af ordningen, påpeger hun.

Hun havde hellere set, at der blev fastlagt fælles rammer for, hvad kommunerne skal tilbyde ældre udsatte.

- Det bliver meget op til hver enkelt kommune, om man vil stille pladser til rådighed, om man må drikke, men ikke tage stoffer, og om man må have psykiske lidelser, siger hun.

De tilbud, der findes rundt om i kommunerne kan både høre under serviceloven, almenboligloven og plejeboligloven.

- Det er en jungle af forskellige pleje- og omsorgspladser med forskellig lovhjemmel, betalt af forskellige kasser, siger Kira West, der bakker op om, at de særlige pladser tænkes ind i eksisterende eller nye plejetilbud, f.eks. de nye lokalplejehjem, som ældreministeren har foreslået. 

Selv håber og forventer hun, at den statslige forsøgsordning vil bidrage til, at man i højere grad får samlet erfaringerne fra de lokale tiltag, så de til kan bruges til at skabe grundlag for kommende initiativer. 

- Sådan skulle det i hvert fald gerne være, siger hun og efterlyser mere generelt, at man lærer af de erfaringer, der allerede er gjort.

- Vi har meget viden, vi ikke bruger. Der ligger et hav af evalueringer.

Hjælp af hente

I Kirkens Korshær betragter politisk chef Morten Østergaard Sørensen puljen som en starthjælp til kommuner, der gerne vil gøre deres egne erfaringer med at drive det, han kalder ‘socialplejehjem’, i praksis. 

- Det kan forhåbentlig gøre, at der kommer flere plejehjem og plejehjemspladser i fremtiden, når det viser sig, at det giver rigtig god mening, siger han og understreger, at Kirkens Korshær hjertens gerne stiller sig til rådighed for kommunerne.

- Vi kender de mennesker, det handler om, vi møder dem hver dag i vores sociale arbejde, så vi kan være med til at gøre kommunerne klogere på, hvilke særlige plejebehov, man har, når man f.eks. har et misbrug eller har boet på gaden i mange år.

Ansøgningspuljen løser ikke i sig selv problemet, erkender Morten Østergaard Sørensen, men gør den en forskel for blot ét menneske, har den ifølge ham vist sit værd.