Vælgerkorpset kan indimellem have en følelse af, at regeringen og oppositionen er voldsomt uenige i debatten, men alligevel ret enige, når love og regler skal vedtages.

Den følelse er ikke helt ubegrundet, viser tal fra hjemmesiden hvemstemmerhvad.dk. Således har Socialdemokraterne og Venstre stemt ens ved 75 procent af afstemningerne i Folketinget i perioden 2012-2014. Det er et dramatisk skifte i forhold til 2010-2011, hvor VKO-flertallet styrede. På det tidspunkt stemte S og V kun ens ved 56 procent af afstemningerne.

Asbjørn Skjæveland, lektor i statskundskab, mener, at tallene fortæller historien om en Helle Thorning-Schmidt-regering, der har gjort en dyd ud af at søge flertal udenom sit parlamentariske grundlag.

- Det viser, at VK-regeringerne i højere grad har baseret sig på deres støtteparti. Thorning arbejder i højere grad hen over midten og finder alternative flertal, siger han og tilføjer:

- På den ene side skal partierne demonstrere en selvstændig position, men man skal også vise, at man kan lave politik. I et valgår er det klart, at man har særligt behov for at fremhæve forskellene, da man går til valg på to forskellige regeringsalternativer.

VKO var en anomali

Mogens N. Pedersen, der er professor i statskundskab ved Syddansk Universitet, understreger, at meget af lovgivningen i Folketinget vedtages med brede flertal. En regering, der er i en skrøbelig parlamentarisk situation, som SR-regeringen er med SF og Enhedslisten, vil ofte søge flertal henover midten.

- Stemmeafgivningen afhænger af den parlamentariske situation, siger han og tilføjer:

- Det, man kunne se under VK-regeringen, var mere afvigende end de her tal, som vi ser under Thorning-regeringen. Den følger vel mere det normale mønster, hvis vi kigger historisk på det.