Mange danskere sad foran tv nytårsdag i 2022, da statsminister Mette Frederiksen (S) holdt nytårstale, hvor hun lovede, at der ville komme en ny ældrelov.

Nu er der snart gået to år, og siden løftet blev afgivet, har Danmark fået ny regering og ny ældreminister.

Statsministeren er dog stadig den samme, og når hun holder den traditionelle nytårstale 1. januar 2024, vil der stadig ikke være kommet et udspil til en ny ældrelov. Loven vil først blive præsenteret i det nye år, bekræftede Mette Frederiksen tirsdag.

- Det har taget noget tid, fordi to forskellige regeringer og skiftende ældreministre har valgt at inddrage alle dem, der har en vigtig stemme, som skal høres på ældreområdet. Det er selvfølgelig især de ældre selv, det er pårørende, medarbejdere, kommunalbestyrelser, der har ansvaret for ældreområdet, sundhedspersonale og andre, så vi sikrer os, at det bliver gjort ordentligt, sagde statsministeren.

"En kæmpestor opgave"

Ældreminister Mette Kierkgaard (M) sagde ellers så sent som i oktober, at hun ville præsentere ældreloven inden årets udgang.

Men ældreministeren vil ikke gå på kompromis med indholdet i loven, der skal sikre en værdig og omsorgsfuld ældrepleje. Derfor er den udskudt.

- Det kræver simpelthen, at vi får kigget ind i en række greb, tilsyn, forvaltningsregler og så videre. Det er bare en kæmpestor opgave, og det bliver vi nødt til at gøre ordentligt, siger Mette Kierkgaard.

Landets ældrepleje har længe været til offentlig diskussion. Især har det fyldt, når tv-dokumentarer har vist klip fra plejehjem, hvor ældre er blevet nægtet basal pleje.

Derfor er Bjarne Hastrup langt fra en tilfreds direktør for Ældre Sagen i disse dage. Forsinkelsen gør Ældre Sagens tålmodighed "temmelig tyndslidt", fortæller han.

- Mens vi venter på ældreloven, så sidder kommunerne bag vores ryg og skærer ned på ældreomsorg, og samtidig stiger antallet af ældre. Alle venter på, at der kommer en afgørelse, for vi ved ikke, om vi er købt eller solgt, siger Bjarne Hastrup.

En ny ældrelov blev skrevet ind i regeringsgrundlaget, da SVM-regeringen blev dannet i december 2022.

Ældreministeren erkender, at ældreområdet ikke fungerer optimalt.

- Der er en række udfordringer i vores ældrepleje, og det skylder vi simpelthen at gøre ordentligt, siger hun.

Planlagt indførelse i 2025

Hun uddyber, at forsinkelsen ikke får betydning for, hvornår loven gælder fra.

- Vi regner med, at loven bliver indført i 2025. At vi rykker udspillet til starten af 2024 kommer ikke til at ændre på, hvornår loven træder i kraft.

Bjarne Hastrup påpeger, at en ny ældrelov ikke alene kan sikre en bedre ældrepleje.

- Ud over ældreloven mangler der penge, siger kommunerne til os, og der mangler arbejdskraft, siger han.

Også i fagforbundet FOA, som blandt andet repræsenterer de ansatte i ældreplejen, er der ærgrelse over forsinkelsen.

- Omvendt er det bedre at udskyde processen end at få et produkt, der ikke duer i virkeligheden. Der er meget, der skal spille sammen i den nye ældrelov, siger Tanja Nielsen, sektorformand i FOA.

- Men vi skulle jo have været i gang for længe siden. Det har bare taget alt for lang tid, og det er en bekymring for den situation, vi nu engang står i på vores ældreområde.

Ifølge Tanja Nielsen handler det blandt andet om, at mange ansatte står til at gå på pension, mens for få nye søger mod faget. Det skal ældreloven være med til at løse.

- Vi er nødt til at retænke hele vores ældreområde, hvis vi skal sikre os, at de allersvageste også kan få den hjælp, omsorg og pleje, som de har brug for i fremtiden, siger hun.