200 mio. kr. som en ekstra grøn bonus til de kommuner, der har gjort en ekstra indsats. 

Sådan kunne By-, Land- og Kirkeministeriet tidligere på ugen annoncere, at man for første gang havde uddelt en stor pulje penge som belønning til de kommuner, der er gået forrest i den grønne omstilling. 

Pengene skulle fordeles på baggrund af ny kapacitet samt eksisterende produktion af grøn strøm. 

Det resulterede i grøn pengeregn i særligt Jylland, hvor Vejen og Jammerbugt hver modtager 22,6 og 20,2 mio. kr., efterfulgt af Randers, der modtager 16,1 mio. kr. 

Ikke overraskende var man lokalt glad for at få penge ind:  

- Efter mange års konstruktiv indsats i den grønne omstilling og en grøn el-produktion, der for længst har oversteget kommunens eget forbrug, synes vi faktisk, at det er en rigtig god idé med en form for belønning. Med 20,2 millioner bliver der mulighed for at løfte områder i den borgernære velfærd i Jammerbugt Kommune, som vil kunne mærkes i hverdagen. Det glæder vi os til, siger borgmester Mogens Gade (V). 

Ringkøbing-Skjern, som er den kommune, der producerer mest grøn strøm i Danmark, får 12 mio. kr., mens kommuner som Lolland, Hostebro og Aabenraa, der også er blandt de kommuner med størst produktion, får henholdsvis 7,5 mio. kr., 5,5 mio. kr. og 4,1 mio. kr. 

- De går en ekstra mil for resten af Danmark. Der er brug for mere grøn strøm i hele landet – og det kan også gøre kommunerne mere attraktive for energikrævende virksomheder, sagde energi- og klimaminister Lars Aagaard i forbindelse med uddelingen af pengene. 

Thomas Danielsen (V), der vikariere som minister for byer og landdistrikter, mens Morten Dahlin (V) er på barsel, roser ligeledes kommunerne for at levere et vigtigt biddrag: 

- De kommuner, der er bedst til opsætning af sol- og vindenergi på land til gavn for hele Danmark skal naturligvis belønnes for det.  

Foreslag om anden VE-model

Op til økonomiforhandlingerne havde en række borgmestre ellers forsøgt at spille ind med en anden VE-model, som de mente kunne give et retfærdigt afkast i kommunerne. 

En samlet gruppe på 18 jyske kommuner, støttet af Business Region MidtVest og flere sjællandske kommuner, foreslår, at kommuner skal modtage fire øre pr. kWh produceret grøn strøm.

Borgmestrene argumenterer for, at den grønne omstilling ikke må blive et nulsumsspil for de kommuner, der leverer infrastrukturen.

- Det giver jo ikke nogen mening for det lokale byråd at sætte en masse vindmøller, solceller og højspændingsmaster op, og så fragter vi al strømmen ind til Frederiksberg, uden at vi får nogen form for kompensation, sagde Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen (S) til TV2 Øst.

Ifølge ham kunne en kompensationsordning betyde op mod 35 mio. kr. årligt for Lolland Kommune – penge, der kunne anvendes direkte på skoler, ældrepleje og anden borgernær velfærd.

Morten Dahlin afviste dengang borgmestrenes model og henviste til, at man altså allerede havde reserveret 200 mio. kr. til kommunerne. 

- Vi har valgt at gå en anden vej. Vi har valgt at reservere 200 mio. kr., som skal gå målrettet til de kommuner, som har taget det største ansvar og derfor også løftet de største byrder, sagde ministeren til TV2 Øst. 

Der blev dog ikke talt så meget om,  at de 200 mio. kr. – som i øvrigt frit kan bruges af kommunerne, fortæller ministeren – er penge, der ender med at blive taget fra kommunerne selv. 

Nye eller gamle penge?

Pengene er en del af en ny pulje, som i sin tid blev lanceret af regeringen i forbindelse med landdistriktsudspillet sidste år, og som KL og regeringen har givet håndslag på i forbindelse med økonomiaftalen. 

Det er særligt de jyske og sjællandske kommuner, som får del i puljen. Kun to kommuner på Fyn får penge, mens ingen kommuner i Nordsjælland eller hovedstadsområdet er med. 

Halvdelen af tilskuddet vil tilgodese kommuner med nye VE-anlæg, mens den anden halvdel prioriteres til kommuner, der historisk har bidraget til udbygningen med VE. I perioden 2031-2035 vil tilskuddet alene blive fordelt på baggrund af nytilsluttet kapacitet.

I KL har man dog været skeptisk overfor finansieringsmodellen. 

Det er en ommer, lød det fra KL-formand Martin Damm (V) sidste år, da regeringen i sit landdistriktsudspil præsenterede forslaget til den nye VE-ordning.

For i stedet for at indføre en bonus på 200 mio. kr. til fordeling mellem de grønneste kommuner så ville regeringen tage pengene fra kommunernes bloktilskud.

- Det er et uacceptabelt princip, som regeringen nu knæsætter: Den har store ambitioner, men fodrer hunden med sin egen hale. Hvad skal forhindre det næste ministerium i at få samme ide til at finansiere sine ambitioner? Det er en ommer, sagde Martin Damm sidste år.

"Det betyder, at de penge, som nogle kommuner skal have i bonus, skal tages fra andre kommuner, som så er nødt at skære på velfærden," lød det videre i KL's pressemeddelelse. 

Og selvom Johannes Lundsfryd Jensen (S), formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, er glad for, at der nu kommer en belønning til de grønne kommuner, lægger han ikke skjul på, at den nye pulje ikke er kommet på KL's initiativ. 

”Det er rigtig godt, at der er incitament til de kommuner, der går forrest i den grønne omstilling. Men det er heller ikke nogen hemmelighed, at finansieringsmodellen bestemt ikke er noget, der er groet i vores baghave.”

Også ros til økonomiaftale 

Selvom det var begrænset med grønne initiativer i årets økonomiaftale, var der også lyspunkter.

Rigide regler har længe været en torn i øjet på kommunalpolitikere, som gerne vil skrue op for kommunernes egen produktion af vedvarende energi.

For hvis kommunerne skulle ønske at sætte solceller op på taget af rådhuset, svømmehallen eller dagsinstitutionen, har det været et krav, at kommunen skulle oprette et selvstændigt og adskilt selskab til formålet. 

Det er noget, som både KL og kommunalpolitikere længe har forsøgt at få talt op, men indtil nu har deres opråb ikke mødt forståelse hos regeringen. 

Da samtlige borgmestre for to år siden skrev til alle folketingets medlemmer for at gøre opmærksom på byrderne ved at skulle oprette de adskilte selskaber, svarede energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) blot i et skriftligt svar: 

"Reglerne er der af en grund. Kravet om selskabsudskillelse sikrer klar adskillelse af kommunens kerneopgaver og elforsyningsvirksomhed af mere kommerciel karakter. Flere kommuner eller regioner kan gå sammen om ét selskab for at lette administrationen (...) Jeg forstår godt, at kommunerne gerne vil kunne forbedre deres økonomi ved at undgå betaling af elafgift for deres forbrug, men de penge bliver så taget fra den fælles kasse."

Men nu har KL formået at få regeringen til at gå med til et gennemsyn af de regler og krav, som kommunerne bliver mødt af, hvis de gerne vil sætte solceller op på egne tage. 

I årets økonomiaftale fremgår det, at regeringen og KL vil afdække "mulighederne for og konsekvenserne" ved at fjerne kravet om kommunal og regional selskabsudskillelse samt krav om kommunal modregning.

Og det vækker glæde hos Johannes Lundsfryd Jensen. 

”Vi har i flere år påpeget, at reglerne om solceller på kommunale tage er alt for bureaukratiske og hæmmer kommunernes grønne omstilling. Derfor er det meget positivt, at vi nu er enige om at få kigget de to regler, der åbenlyst spænder ben for kommunerne, efter i sømmene."