Europa står foran en historisk oprustning, og statsminister Mette Frederiksen (S) har allerede sagt, at forsvarsbudgettet kommer "tættere på fem pct. end på to pct.”

Regningen kommer uanset til at blive stor: Lander Danmark på fire pct. af BNP, svarer det til cirka 112 milliarder kroner om året. 

Hvor pengene skal komme fra, ved regeringen endnu ikke, men det er en diskussion, der skal tages hurtigst muligt, mener Martin Lidegaard, politisk leder for Radikale Venstre. 

- Det er helt åbenlyst nødvendigt, at vi får lagt en langsigtet økonomisk plan, med de udfordringer vi har foran os, og hvor vi fremadrettet skal afsætte store beløb til forsvar, siger han. 

Også Liberal Alliance efterlyser en national diskussion om, hvilken type velfærd, kommunerne kan levere fremadrettet: 

- Vi bliver nødt til at være ærlige og sige, at det kommer til at kræve noget af os alle sammen. Der kommer ikke til at være plads til luksusvelfærd som madpakkeordninger i folkeskolen. Hvis man siger andet, er det ren spin for at tækkes vælgerne, siger Sólbjørg Jacobsen, politisk ordfører. 

Forud for KL’s Topmøde og økonomiforhandlingerne, advarer både begge folketingspolitikere kommunerne om at sætte forhåbningerne for højt: 

- Vi kommer med sikkerhed ikke til at give så mange penge til kommunerne, som vi egentlig gerne vil. Det kan måske godt være, at vi rent økonomisk kan holde niveauet, men borgernes forventninger til velfærden stiger hele tiden med fx nye sundhedstilbud og behandlinger,  siger Martin Lidegaard. 

Solbjørg Jacobsen mener ligeledes, at borgerne og kommunerne kan forvente et andet niveau i de kommende år. 

- Der er ingen grund til at pynte på situationen ved at sige noget andet. Jeg tror også, at borgerne vil gennemskue, hvis nogen skulle gøre forsøget, siger hun. 

Radikale åbner for flerårige budgetter

Sidste år indgik SVM-regeringen og KL en “historisk” aftale, som KL beskrev som et sporskifte, da der nu endelig blev reelt investeret i velfærden. Aftalen viser dog tydeligt, hvor presset økonomien allerede sidste år var – og at kommunerne ikke kun er udfordret på økonomi. 

- Vi har aldrig sendt så mange penge ud til kommunerne som sidste år, men jeg har heller aldrig haft så mange lokalpolitikere, der har ringet til mig, fordi der var usikkerhed om, hvordan budgetterne skulle holde sammen, siger Martin Lidegaard. 

For at give lokalpolitikerne bedre arbejdsforhold og mere ro omkring budgetterne, opfordrer Martin Lidegaard derfor ikke bare til en reform af udligningssystemet, men også af budgetloven. 

- Alle ved, at det er komplekst og tager lang tid at reformere udligningssystemet, men vi kan lettere lempe budgetloven og give kommunerne mulighed for at arbejde med flerårige budgetter, som både kan skabe ro om økonomien, men også give mulighed for at planlægge langsigtet, siger Martin Lidegaard. 

I sidste uge afholdte indenrigsudvalget i Folketinget en høring om kommunernes økonomi med henblik på en reform af udlingsningssystemet. Her luftede Tønders borgmester Jørgen Popp Petersen (Slesvigsk Parti) ligeledes ønsket om en revidering af budgetloven. 

Han fortalte, at erkendelsen af behovet for en ny reform nok kom i sommers, hvor man gik på ferie med en “historisk god økonomiaftale”, men to dage før sommerferien sluttede, så det helt anderledes ud. 

- Det vidner jo om, at der er noget galt i systemet. Vi har brug for langsigtede politiker, og gerne flerårige budgetter. Vi aner ikke, om vi er købt eller solgt. Vi skal have en model, hvor man kan arbejde med mere tryghed, sagde Jørgen Popp Petersen på høringen.

Martin Lidegaard beskriver muligheden for flerårige budgetter som muligt på kort sigt:

- Det er en ændring, vi hurtigt kan vedtage, hvis regeringen er interesseret, siger han. 

Det vil samtidig give kommunerne mulighed for at investere i forebyggende indsatser, der på sigt kan mindske udgifterne på sigt. 

- I årtier har dansk politik handlet om at konkurrere om de voksende ældre vælgergrupper. Omkring 95 pct. af alle nye sundhedsressourcer er gået til behandling af +65 årige og kun 3 pct. til tidlige og forebyggende indsatser. I stedet for at spare på den nære velfærd, kan vi imødegå udfordringen ved at investere i tidlige indsatser, mener Martin Lidegaard. 

Liberal Alliance forholder sig omvendt kritisk til at give  kommunerne mulighed for at indføre flerårige budgetter: 

- Hvis en kommune eksempelvis skruer en del op for udgifterne  med planer om at stramme op året efter, kan det skabe problemer for resten af den offentlige sektor – særligt når vi kommer i den situation, at vi planlægger efter at køre finanspolitikken helt ud til grænsen, siger Sólbjørg Jacobsen. 

Kritik af manglende afbureaukratisering

Sidste års økonomiske landvinding blev desuden fulgt af et klart krav om afbureaukratisering i både kommuner og stat. Her er der fortsat mere at komme efter, når der skal skæres ind til benet, mener Sólbjørg Jacobsen. 

- Vi er kommet en del af vejen, men slet ikke så langt, som vi havde håbet, siger hun. 

Hun kritiserer desuden KL-formand Martin Damm for at afvise, at kommunerne kan bidrage med flere besparelser gennem afbureaukratisering i et interview med Berlingske.

“Det er jo regnet ind. Det har vi allerede gjort,” siger Martin Damm til Berlingske, men det køber Sólbjørg Jacobsen ikke er nok. 

- Det er besynderligt. Jeg sidder selv med beskæftigelsesreformen, hvor kommunerne selv har spillet ind med forslag til besparelser. Kommunerne ved godt, at der er flere besparelser at hente på bureakratiet, og der synes jeg, det er ansvarsfralæggende, når han afviser det. 

Hun tilføjer dog hurtigt, at hun ikke ønsker at gøre det til en konflikt mellem kommunerne og staten. Staten er også nødt til at bidrage. 

Hun henviser til nye tal fra CEPOS , som viser, at der i andet halvår af 2024 blev ansat 874 flere i staten, som beskæftiger sig med administration og ledelse. En stigning, som skal lægges oven i en stigning på knap 1.000 flere bureaukrater i første halvår af 2024, fortæller hun. 

- Vi må også se indad og skære i bureaukratiet, hvis der skal være råd til forsvar, klimainvesteringer og kernevelfærd. Vi skal alle bidrage, siger hun. 

Nødvendig debat

Det er derfor afgørende, at man tager en ærlig diskussion om, hvad oprustning i Europa kommer til at betyde for velfærden. 

- Hvis vi ikke tør at tage denne diskussion, efterlader vi kommunerne i en umulig situation, fordi de kommer ikke til at have økonomien til at leve op til borgernes forventninger og de politiske løfter fra Christiansborg, siger Martin Lidegaard. 

Liberal Alliance vil bruge den kommunale valgkamp til at sætte fokus på, hvordan fokus igen kommer på kernevelfærd, så man kan gå væk fra “luksusvelfærd” og kommunale kunstindkøb. 

- Vi er nødt til at fokusere skarpt på det nødvendige og skære det overflødige fra. Det kræver, at vi tør tage nogle hårde beslutninger, og nogle af de goder, vi har taget for givet, siger hun og taler for at skære dagpengeperioden ned til ét år. 

Martin Lidegaard håber, at regeringen vil bruge den kommunale valgkamp til at tage den nødvendige diskussion om kommunernes fremtidige formåen og den langsigtede økonomiske plan – selvom han er skeptisk.