- Vi skal blive bedre til at forstå og arbejde med jorden, så den både producerer sunde planter og lagrer CO₂. Vi skal anerkende, at landbrugets planteproduktion er den vigtigste vej til at gøre byggeri og nødvendige materielle goder bæredygtiger, fortæller Mette Jørgensen, programkoordinator for Bioøkonomisk Vækstcenter i Guldborgsund Kommune. 

Her kommer bioøkonomi ind i billedet. Bioøkonomi handler groft sagt om alle de produkter og processer, der er baseret på biomasse fra jordbrugets marker.

Og her er der masser af produkter, som i dag bliver set som bi- eller restprodukter, som med den rette bearbejdning kan blive til vigtige råstoffer eller produkter, der kan erstatte fossile produkter. 

Restprodukter kan dermed bliver kernekomponter i både plantebaseret mad, byggematerealer og brændstoffer. For at nå bioøkonomiens potentiale, kræver det dog, at flere aktører for øjnene op for potentialet:

- For at få bioøkonomi til at blomstre, skal der etableres samarbejder på tværs af traditionelle faggrænser, hele værdikæden skal udvikles, og vi skal som forbrugere nok også bruge lidt tid på at forstå, hvad det hele lige drejer sig om, fortæller hun i "Kommunerne redder kliamet". 

Tue Damsø, projektleder for DK2020 og seniorkonsulent hos Concito, glæder sig over, at man med bioøkonomien kan skabe nye udviklingspotentialer for både landdistrikter og landbruget: 

- Der ligger utrolig meget i den måde, vi forvalter udviklingen i landbrugserhvervet, hvis vi udvikler og ikke afvikler det. Der er her nogle muligheder for at skabe en fornyet stolthed og udvikling i landdistrikterne ved at arbejde med det her, siger han i denne uges podcast.