Kommunen.dk
MENU

Parkeringspladser er første slag i kampen om bilerne i København

Biltrafikken står for en tredjedel af CO2-udledningen i København, mens der kommer flere biler i byen. Der er uenighed om, hvordan man vender udviklingen. Parkeringspladser er endt i valgkamp.

Parkeringspladser er første slag i kampen om bilerne i København

Biltrafikken står for en tredjedel af CO2-udledningen i København, mens der kommer flere biler i byen. Der er uenighed om, hvordan man vender udviklingen. Parkeringspladser er endt i valgkamp.
Vejtrafik er en af de største kilder til lokal partikelforurening i København. Luftforurening er årsag til alvorlige sygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og lungekræft, og er dermed et alvorligt problem for folkesundheden. I København dør hvert år ca. 440 indbyggere for tidligt på grund af luftforureningen.
Vejtrafik er en af de største kilder til lokal partikelforurening i København. Luftforurening er årsag til alvorlige sygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og lungekræft, og er dermed et alvorligt problem for folkesundheden. I København dør hvert år ca. 440 indbyggere for tidligt på grund af luftforureningen.
Foto: Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix

Mange storbyboere kan genkende kampen om den sidste parkeringsplads i gaden. Hvis du er uheldig, kan du ende med at bruge lang tid på at cirkle sulten rundt i nabolaget.

“Parkering er velfærd,” skriver den konservative spidskandidat til Københavns borgerrepræsentation Jakob Næsager på en af sine valgplakater. Og parkeringspladser er blevet valgkamp i København.

Socialdemokratiet har foreslået at nedlægge hver tredje gadeparkeringsplads – godt 42.000 pladser for at skabe bedre plads til cyklister og gående. Parkeringspladserne skal i stedet under jorden og ud i parkeringshuse. Det er ikke nogen billig løsning. Beregninger fra kommunens teknik- og miljøafdeling vurderer, at etableringen af hver enkelt p-plads i et parkeringshus uden for byen eller under jorden vil koste ca. én mio. kr.

Enhedslistens spidskandidat, Line Barfod, støtter forslaget om at nedlægge parkeringspladserne, men hun er ikke villig til at bruge penge på nye parkeringshuse. 

Jakob Næsager vil ikke nedlægge parkeringspladser, men i stedet stille krav om fx, at nybyggeri skal have parkering på egen matrikel, og at de mange ambassaders p-pladser skal åbnes i de sene timer. Der skal være bedre muligheder for københavnere med bil.

Vi skal ikke bekæmpe københavnerne. Vi vil lade borgerne vælge, og så må vi facilitere behovene

Parkeringspladser er altså blevet et hedt emne i valgkampen, men p-pladserne er kun en lille del i en større kamp om bilerne.

Flere borgere, flere biler

Københavns borgerrepræsentation har et mål om, at antal let af ture skal være ligeligt for delt mellem bilisme, offentlig transport, gå- og cykelture. Sidste år var 31 pct. af turene dog stadig i personbil. Og selv om der de seneste ti år er blevet kørt tre pct. færre kilometer i bil og 19 pct. flere kilometer på cykel, kører københavnerne 4,65 mio. kilometer i bil hver dag. Læg dertil, at der er kommet 17 pct. flere borgere og hele 28 pct. flere biler de seneste ti år, og kommunen står med en udfordring.

- Københavns Kommune har investeret massivt i cykelinfrastruktur, og der er langt flere, der tager cyklen i dag end for ti år siden, men over de seneste ti år har vi kun set en lille reduktion i den samlede CO2-udledningen fra fossile biler, siger Casper Harboe, enhedschef hos teknik og miljøforvaltningen hos Københavns Kommune.

Imens den samlede CO2-udledning i Københavns Kommune har været støt faldende, er personbilernes andel af udledningen steget. I alt står personbilerne for en tredjedel af de samlede CO2-udledninger sidste år, viser kommunens eget CO2-regnskab.

Alt efter hvor stor en CO2-reduktion man ønsker fra privat bilismen, er det ikke længere nok med grønne incitamenter. I København er det blot én pct. af personbilerne, som er en el- eller hybridbil. Man kigger derfor nu på de restriktive løsninger som at nedlægge parkeringspladser, prisstigninger på beboerlicenser, sænke fartgrænsen, trafikøer og miljøzoner, hvor forurenende biler er udelukket. I Budget 2022 blev det besluttet at sænke hastigheden med ti km/timen for at komme i mål med kommunens CO2-mål i 2025.

Selvom Københavns Kommune er vel på vej mod sit CO2-mål i 2025, er der stadig et svært stykke vej til målet om at færre borgere skal tage bilen. 

Vi vil absolut ikke bekæmpe københavnerne. Tværtimod, vi vil indrette byen på borgernes præmisser, ikke bilernes

Gulerod eller pisk

Det er et politisk spørgsmål om, hvordan København skal nå sit trafikmål. Alle går ind for bedre kollektiv trafik, men der er uenighed om, hvorvidt det skal gå ud over billisterne.

Jakob Næsager tror stadig på guleroden, og han vil ikke presse københavnerne til at droppe bilen.

- Vi skal ikke bekæmpe københavnerne. Vi vil lade borgerne vælge, og så må vi facilitere behovene. Men hvis københavnerne vælger at have en bil, for at arbejds- og familielivet kan hænge sammen, vil vi ikke bestemme, at det må man ikke, siger Jakob Næsager.

Line Barfod mener dog, at der er brug for mere radikale tiltag for at få færre borgere til at tage bilen.

- Uanset hvor fantastisk en kollektiv trafik, det må lykkes os at skabe, er det ikke nok, til at flytte folk fra biler til offentlig trafik. Det er kun et par procent, man kan rykke. Det der skal til, er at det bliver dyrt og besværligt at være bilist. Vi er nødt til at gøre noget, siger Line Barfod og tilføjer:

- Vi vil absolut ikke bekæmpe københavnerne. Tværtimod, vi vil indrette byen på borgernes præmisser, ikke bilernes.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR