Kommunernes kulturudgifter har samlet set været faldende gennem de seneste år. Men 25 kommuner er gået modsatte vej   og investeret mere i kultur – med en overordnet målsætning om at gavne bosætning eller velfærd.

Det er ikke overraskende, at kulturudgifter hovedsageligt har været faldende, mener Anja Mølle Lindelof, lektor ved RUC:

- Kommunerne er økonomisk pressede på mange områder, og der er stadig en tendens til at se kultur som flødeskummet på kakaoen – frem for en del af velfærdsstatens infrastruktur, siger hun.

Fra 2014 til 2024 er kommunernes kulturudgifter på landsplan faldet fra 1.208 kr. pr. indbygger til 1.098 kr. pr. indbygger, svarende til 9,11 pct.

Tendensen ser ud til at fortsætte i 2025 og 2026, hvor kommunerne i gennemsnit har afsat 1.083 kr. og 1.071 kr. pr. indbygger i budgetterne.

Anja Mølle Lindelof gør opmærksom på paradokset i, at vi på den ene side taler om kulturel modstandskraft – regeringen har nedsat et råd for netop dette – samtidig med at der vedvarende spares.

- Der sker reduktioner netop dér, hvor kultur er en integreret del af velfærdsstatens infrastruktur – for eksempel i skolen, hvor de kunstneriske fag fylder mindre, forklarer hun.

Kulturen er, ligesom beredskabet, noget, man ikke kan opbygge i sidste øjeblik.

- Kultur er ikke kun vigtig i krisetider – det er altid vigtigt, fordi det handler om, hvordan vi trives som mennesker i samfundet, siger hun.

Kultur kobles på velfærd

I Stevns Kommune er man bevidst om, hvilken værdi kulturen rummer for menneskets trivsel. 

Derfor er kultur som noget nyt placeret i samme udvalg som social og sundhed, fortæller Thomas Cilius Hansen (V), som er formand for udvalget for social, sundhed og kultur:

- Vi tror på, at områderne kan løfte hinanden. Det er ikke enten eller. Kulturen kan være bindeled i de andre områder.

Netop den kobling er central i kommunens tilgang, som vil blive udfoldet nærmere i kommunens nye kulturpolitik, der præsenteres til efteråret.

Kultur ses som et redskab til at håndtere nogle af de udfordringer, som mange kommuner kæmper med.

- Alle kæmper med ensomhed og mistrivsel. Her kan kulturen noget særligt. Kultur er limen, der holder samfundet sammen, siger Thomas Cilius Hansen og påpeger, hvordan dette bl.a. kan se ud i sammenhæng med ældreplejen:

- Når vi taler om ældre, handler det om at skabe livsglæde og fællesskab. Kulturen kan få folk ud, gøre dem til en del af noget og give dem oplevelser, også når alderen trykker.

Frivillighed gør det nemmere at løfte

Stevns har fra 2014 til 2024 haft en stigning i kulturudgifter pr. indbygger på 145 kr., svarende til 16,96 pct.

Udgifterne i kroner ligger stadig lidt under landsgennemsnittet, og derfor overrasker det også Thomas Cilius Hansen, at Stevns ligger blandt de 25 kommuner, som har haft en stigning.

- Jeg er faktisk positivt overrasket over, at udgifterne er steget, også selvom det er fra et lavt niveau til et mindre lavt niveau, siger han.

De større investeringer er blandt andet gået til et nyt bibliotek i Hårlev og til initiativer som kulturrygsækken til skoleelever samt, at Stevns Klint er på UNESCOs Verdensarvsliste.

Han mener, at det store lokale initiativ med mange frivillige og foreninger i kommunen, spiller en væsentlig rolle i, at det har været muligt for Stevns at have forholdsvis lave kulturudgifter, men stadig tilbyde meget kultur.

- Vi kan få noget mere for pengene, men samtidig skaber det også lokalt ejerskab, som styrker kulturen, siger han.

Netop den lokale forankring genfindes også i andre kommuner.

På Fanø, hvor kulturudgifterne er faldet markant over en årrække, peger kommunen selv på, at et stærkt foreningsliv bærer en stor del af kulturlivet.

- Fanø har utrolig meget kultur for få penge. Det er misundelsesværdigt for resten af landet, hvor meget kultur vi har, siger Lasse Harder Schousboe (EL), formand for teknikudvalget.

I ø-kommunen er kulturudgifterne pr. indbygger faldet fra 1.462 kr. i 2014 til 972 kr. i 2024 – et fald på 33,5 pct., hvilket placerer kommunen under landsgennemsnittet.

Men ifølge udvalgsformanden er der en forklaring bag tallene.

- I 2024 var vores økonomi presset, og vi gennemførte en sparerunde, hvor kulturen blev ramt. Men i 2025, hvor vi har fået et øget ø-tilskud, er det hele rullet tilbage igen, fortæller han.

Kultur er selvforståelse

Selvom Fanø i en periode har været nødt til at spare på kulturen, er vigtigheden og ambitionerne for området uændret – især fordi kultur også handler om identitet og tilknytning til øen.

- Kulturen er vævet ind i vores hverdag, og det er også den opfattelse, turister har af Fanø – at der er mange kulturtilbud, forklarer Lasse Harder Schousboe og påpeger, at kulturen også er værd at investere i, fordi den understøtter bosætning på øen.

Selvom kultur hurtigt kan komme til at stå for skud, når økonomien er presset, mener han, at det er afgørende, at der fortsat investeres i området.

- Kultur er med til at give vores borgere udsyn og mulighed for at opleve noget andet. Kultur kan ryste os, gøre os glade og udfordre os – og det bliver vi bedre mennesker af, siger han og tilføjer:

- Som kommune har vi en forpligtelse til at sikre, at borgerne har adgang til kultur.

På Ærø er kultur også vigtig for den lokale identitet og turisme, og så har kommunen den andenstørste stigning i kulturudgifter fra 2014 til 2024 med 22,6 pct.

Ifølge Bent Juul Sørensen (DD), som er formand for kultur- og socialudvalget på Ærø skal noget af forklaringen på stigningen findes i, at staten gav et tilskud til et af øens museer, som betød at kommunen selv skulle smide nogle penge i det.

Det første til, at kommunens andet museum også fik et tilskud.

Museerne er en vigtig del af øen og af dens historie, fordi de formidler øens historiske vigtige position i dansk handel, og hvordan den tidligere var en del af Slesvig.

- Vores museer er en del af vores selvforståelse – det er vores nedarvede kultur, forklarer Bent Juul Sørensen.

Selvom Ærø har prioriteret kulturen, så er udvalgsformanden ikke blind for, at der kan komme et pres for at spare på området, især taget i betragtning, at kommunen er lille og har et faldende befolkningstal.

Alligevel ser han kun, at det vil være nødvendigt at fortsætte med at understøtte især museerne, som fortæller øens historie – og som også tiltrækker turister.

- Museerne mangler generelt penge og de er så vigtige for vores selvforståelse, at det er svært at forestille sig, at vi ikke fortsætter med at prioritere dem, siger han.

Et presset område – trods lave omkostninger

Kulturen udgør en relativt lille del af kommunernes samlede budgetter, og derfor vil få og små investeringer også kunne række langt.

- Det er ret billigt at investere i kulturel infrastruktur, og vi har en ret god infrastruktur i Danmark, siger Anja Mølle Lindelof:

- Vi har grundlæggende en rigtig god kulturpolitik, som tænker kultur som infrastruktur, men det bliver mere og mere presset.

Men bare fordi løsningerne kan være billige, er det stadig  vigtigt at investere i kulturen, påpeger hun.

- Vi lever i et gennemreguleret samfund, hvor politiske prioriteringer betyder noget. Det, der prioriteres, fylder – og det, der ikke gør, forsvinder, siger hun og tilføjer:

- Hvis man mener, at kultur er vigtig for menneskers liv, så skal det også prioriteres politisk.

Hun fremhæver især behovet for at styrke det, hun kalder “hverdagskultur”, som gennem de seneste 30 år har mistet opbakning.

- Før var der fokus på både amatører og professionelle og på at skabe rammer for kreativ udfoldelse, siger hun og fortsætter:

- Der er sket en forskydning, hvor der nu er mest fokus på de professionelle aktører og på de målbare resultater, som for eksempel hvor mange brugere et kulturtilbud har.

Hun peger på, at skolen er et oplagt sted at sikre hverdagskulturen, fordi man her kan sørge for,  at eleverne møder andre typer kunst og kultur – og andre måder at omgås kunst på – end de vil møde i hjemmet.

Gennem de senere år har der været stort fokus på de såkaldte STEM-fag, og her mener Anja Mølle Lindelof, at man godt kan arbejde med at få kulturen ind.

- I nogle lande arbejder man med begrebet STEAM, hvor a’et står for arts, og hvor kunst dermed er en integreret del, siger hun og påpeger, at det kan ses gennem hele uddannelsessystemet, at vi ikke har den tilgang i Danmark.

En ny målestok

En af udfordringer for kulturen er, at det er svært at måle dens betydning – især på kommuneniveau.

Ifølge Anja Mølle Lindelof er der sjældent en entydig årsag-virkningssammenhæng, fordi der er så mange faktorer i spil.

Den erkendelse har man også haft i Stevns Kommune.

- Vi ved faktisk ikke, hvad vi får igen for de ekstra investeringer, vi har lavet. Vi har ikke målt på det, siger Thomas Cilius Hansen.

Men ifølge ham er det ikke nødvendigvis et problem:

- Hvis vi kun arbejder med det, vi kan måle, risikerer vi at fravælge de langsigtede indsatser.

Den pointe deler Anja Mølle Lindelof.

- Ofte taler man om værdien af kultur i kunstnerisk kvalitet eller i økonomisk værdi, men vi skal finde en ny måde at tale om det på, fordi værdien er meget mere end det, siger hun.

For kommunerne kan det bl.a. handle om at gøre en kommune attraktiv i forhold til bosætning, hvor kultur kommer til også at være markedsføring og fundament for fællesskab, forklarer hun.

- Vi skal have mere tillid til den humanistiske forskning og erkende, at noget kan være vigtigt, selvom det ikke kan måles naturvidenskabeligt.