Det kan næppe være undsluppet nogens opmærksomhed, at EU har en finger med i spillet om alt fra affald til whistleblowerordninger. Alt sammen områder, der griber ind på langs og tværs af kommunernes hverdag.

Derfor er det ikke bare nødvendigt, at kommunerne orienterer sig om, hvad der foregår i EU, de er også nødt til at påvirke, hvad der kommer ud af den europæiske lovgivningsmaskine.

Og det bliver kun vigtigere, mener formand for KL’s Internationale udvalg Erik Flyvholm (V).

- Vi skal arbejde for at få indflydelse, så vores stemme ikke forsvinder, siger han.

Han oplever, at flere og flere ting bliver reguleret gennem forordninger, der har direkte retsvirkning i medlemslandene.

- Derfor er det vigtigt, at vi kommer på banen, inden beslutningerne bliver truffet, siger han. 

Veje til indflydelse

Man kan anlægge to strategier, hvis man som kommune vil have indflydelse på den lovgivning, der bliver udformet i EU, fortæller professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Jens Blom-Hansen, der forsker i EU-regulering: 

1. Læg pres på Christiansborg.

2. Gå direkte til Bruxelles uden om regeringen. 

Under alle omstændigheder går den nemmeste vej til indflydelse gennem KL, som både er repræsenteret i Bruxelles via EU-organisationer og i Danmark via regeringens 31 specialudvalg. Specialudvalgene behandler forslag fra EU, og i 14 af dem har KL en fagspecialist med. 

I hvor stor udstrækning KL med sin ene repræsentant ud af i alt 20 medlemmer pr. udvalg er med til at forme den danske EU-politik, er imidlertid uklart. 

- Om de kommer ud over rampen, ved vi ikke. Vi ved, at KL er til stede, men vi ved ikke, hvilke ressourcer man investerer i det. Der er nogle “black boxes” i forskningen omkring, hvordan kommuner varetager interesser, siger professor i statskundskab ved Københavns Universitet Martin Marcussen, der står bag en tilbagevendende undersøgelse af byers og kommuners internationalisering og forhold til EU. 

Ifølge ham er den pragmatiske tilgang at søge indflydelse via specialudvalgene. 

Men selvom der er kortere til Christiansborg end til Bruxelles, er det også vigtigt at forsøge at påvirke EU uafhængigt af staten.

For det er ikke altid, at kommunernes interesser flugter med Slotsholmens, fortæller Erik Flyvholm.

Ved EU’s sidste budgetforhandling opstod der eksempelvis en interessekonflikt, fordi regeringen ville have rabat på EU-kontingentet. KL frygtede, at det kunne blive på bekostning af de såkaldte strukturfondsmidler, som gør det muligt at realisere kommunale og regionale projekter, som det ellers ville være svært at finde finansiering til.

- Der holdt vi os inde i kampen, siger Erik Flyvholm. 

Han har i en årrække beklædt den ene af ni danske pladser i Det Europæiske Regions-udvalg, der består af lokale og regionale repræsentanter fra alle 27 EU-lande. Regions-udvalget fungerer som et rådgivende EU-organ, der giver byer og regioner mulighed for at give deres mening til kende på områder, der har direkte betydning for dem.

Men ret beset har Regionsudvalget ikke nogen magt. 

Alliancer er afgørende

Nok er udvalget høringsberettiget og kan stille ændringsforslag til kommissionens udspil, men ingen har pligt til at lytte, og ingen er tvunget til at behandle dem, fortæller Martin Marcussen. 

Så hvis kommunerne støder panden mod en mur i deres medlemsstat, bør de rette kræfterne hen, hvor der reelt er magt til at hjælpe dem på vej, påpeger han. Det er der i Parlamentet. 

Der er en grund til, at køen af lobbyister er væsentligt længere ved Parlamentet end ved Regionsudvalget, bemærker Martin Marcussen, så det vil være et relevant sted at opruste den politiske lobbyisme.

Det giver Erik Flyvholm ham ret i, men det er svært at opretholde en vedvarende kontakt med parlamentarikerne.

- Vi arbejder løbende på, hvordan vi bliver bedre til det, og forsøger at komme i dialog med dem og mødes med dem, siger han. 

Hvis man systematisk ønsker at gøre sig gældende i Bruxelles, er gode alliancepartnere helt afgørende, påpeger Jens Blom-Hansen. Og der er mange aktører og subnationale spillere.  

- Jo flere landes kommuneforeninger, man kan gå i forening med, jo nemmere har man ved at få lydhørhed for sine synspunkter, siger han.

I Regionsudvalget arbejder man også på at skabe alliancer, fortæller Erik Flyvholm. De danske medlemmer kan eksempelvis forsøge at finde sammen med deres skandinaviske kolleger med henblik på at påvirke udvalgets høringssvar og på den måde søge at varetage interesser på vegne af KL i lovgivningsarbejdet.

Men der er ingen tvivl om, at man kunne gøre mere, erkender han.

Skal kommunerne have en mere strategisk tilgang til EU, kræver det en kapacitet til at varetage internationale forhold i almindelighed, mener Martin Marcussen. Noget der selvsagt vil kræve ressourcer. 

Kan gøre mere

Spørgsmålet er, om KL’s EU-interessevaretagelse bliver prioriteret tilstrækkeligt højt i forhold til, hvor stor en indvirkning EU har på kommunerne.

Hvis man vil gøre sig håb om at få indflydelse i Bruxelles, skal man ruste sig til det, fastslår Jens Blom-Hansen.

Om kommunerne bruger for få eller for mange ressourcer på at gøre deres interesser gældende er imidlertid vanskeligt at vurdere, når det er uvist, hvor stort held de har med bestræbelserne.

KL’s EU-team består af fire medarbejdere, to i Bruxelles og to i København, og alene opgaven med at sortere og prioritere kommissionens initiativer i A, B og C-sager, efter hvor stort fokus de skal have det følgende år, er ifølge Martin Marcussen ekstremt omfattende. 

Samtidig ligger der en stor opgave i at forberede medlemmerne af Regionsudvalget til forhandling i udvalget, for den kommunale dagligdag levner ikke megen tid til at sætte sig dybt ind i EU-sager.

- De orienterer sig om dagsordenen på vej derned i flyet og møder KL’s repræsentanter, der klæder dem på, siger Martin Marcussen.

Oveni kommer opgaven med at formidle de ofte komplekse EU-emner til baglandet i Danmark. Alt, hvad der er vigtigt for kommunerne, bliver taget op ved plenarsamlinger i Regionsudvalget, og der er ikke andre end KL til at formidle den viden videre til kommunerne.

- Der er kapacitetsmangel, og den grunder i en politisk beslutning, siger Martin Marcussen, der ikke mener, at mandskabet matcher opgavens størrelse.

Selv vurderer Erik Flyvholm ikke, at antallet af mandetimer brugt på interessevaretagelse på tværs af EU-teamet og fagkontorer ligger særlig højt. Medarbejderne gør det godt, understreger han, men han så gerne, at der blev sat mere tid af til arbejdet. 

- Det er vigtigt, at vi holder hinanden oppe på, hvordan vi påvirker det dernede, siger han. 

Ikke enten eller, men både og

Om det er en god ide at forsøge at påvirke EU udenom Christiansborg er svært at sige, men typisk vil kommunerne have brug for den danske stat, vurderer Jens Blom-Hansen. 

- Der kommer ikke noget ud af EU, som Christiansborg ikke har fingrene med i. Derfor er det vigtigt at have staten med på siden, siger han.

Der er da også en vis samhørighed mellem kommunerne og Christiansborg, som Erik Flyvholm især tilskriver, at de regionale forskelle i Danmark ikke er så store, som de fx kan være i større lande. Det gør det nemmere at se sig selv som del af en dansk delegation.  

Men når planerne skal implementeres, sker det lokalt, understreger han. Ikke mindst placeringen af vindmøller og solceller giver lokale hovedbrud.

- Nogen skal få det til at ske, og det er i lokalområderne. Derfor er det vigtigt, at vi bliver hørt den anden vej, siger han.