Kommunen.dk
MENU

Nyt ugentligt DR-program dækker kommunalvalget med tidligere P3-vært i spidsen

Hver uge frem mod kommunvalget dessikerer Anders Stegger de seneste op- og nedture i lokalpolitik.

Nyt ugentligt DR-program dækker kommunalvalget med tidligere P3-vært i spidsen

Hver uge frem mod kommunvalget dessikerer Anders Stegger de seneste op- og nedture i lokalpolitik.
Anders Stegger er vært på DRs nye ugentlige program Kommunekontoret. Han er bedst kendt for sin tid på P3, hvor han var vært på Go morgen P3 og Stegger og Toft.
Anders Stegger er vært på DR's nye ugentlige program Kommunekontoret. Han er bedst kendt for sin tid på P3, hvor han var vært på "Go' morgen P3" og "Stegger og Toft".
Foto: Mew Brondbjerg, DR

Anders Stegger står midt på et grønt Danmarkskort. I hånden har han en rød nål, som han placerer i Kerteminde, Kolding og Odense. Det er de tre kommuner, første afsnit af DR's nye program Kommunekontoret handler om.

I hvert afsnit bliver omdrejningspunktet en række lokale historier, som illustrerer problemer, der kan ske i enhver kommune.

- Vi zoomer helt ind på de små, lokale historier, og så dropper vi det landsdækkende perspektiv. For vi tror, de små historier sagtens kan være relevante for seere i alle mulige andre kommuner, uanset hvor man bor, siger Anders Stegger.

Han er bedst kendt for sin tid på P3, hvor han var vært på progarmmerne "Go' Morgen P3" og "Stegger og Toft". I dag er han redaktør på P1 og podcasts i og altså nu også som vært på Kommunekontoret.

- Jeg har regnet på, hvor mange kommuner vi skal nå i hvert program for at nå alle 98. Det er for mange, så det når vi næppe. Men det er vigtigt, vi når rundt i alle regioner, og at historierne er nogenlunde ligeligt fordelt rundt i landet.

  Vi zoomer helt ind på de små, lokale historier, og så dropper vi det landsdækkende perspektiv. For vi tror, de små historier sagtens kan være relevante for seere i alle mulige andre kommuner, uanset hvor man bor.

Men det er ikke lige til at lave et program om kommunalpolitik. For selvom vi her på Kommunen.dk og vores kære læsere synes kommunalpolitik er spændende, så er der store dele af befolkningen, som hurtigt zapper videre, når emnet begynder at handle om byråd og borgmestre.

- Vi prøver at fortælle det på en sjov måde, og her er det vigtigt at holde tungen lige i munden. For man kan godt formidle noget sjovt og stadig tage det alvorligt, siger Anders Stegger.

Kritisk eller hyggeligt?

Den tankegang ser man allerede i første afsnit, hvor kommunalpolitikeren Johnny Killerup er i studiet.

Johnny Killerup blev for nylig smidt ud af Venstre i Odense, fordi han svarede ja til, at han selv ville være borgmester, hvis han fik flere stemmer end partiets spidskandidat til kommunalvalget. Sagen skabte meget omtale og kritik, men da Anders Stegger interviewer Killerup sker det som en blanding af hyggelig Go' morgen Danmark og et klassisk, kritisk interview.

- Jeg er venlig og imødekommende overfor ham, men jeg er også ambassadør for dem, der føler, han har trådt dem over tæerne. Nu har jeg været vært på P3 i mange år, så det er en disciplin, jeg har øvet mig på. Man behøver ikke være sur for at være kritisk. Man kan bare være nysgerrig og interesseret, siger Anders Stegger.

Den hyggelige tilgang ser man også i afsnit to, hvor Stegger anbringer et byrådsmedlem i en kørestol og skubber ham rundt i et omdiskuteret kryds ved Bilka i Esbjerg.

  - Det kan godt virke fjollet, at vi kører rundt med en kommunalpolitiker i kørestol, men der er en pointe med det. Søren, vi havde med, siger, at han får et helt andet blik på krydset. For når man selv kører rundt i en kørestol, ser man, hvordan en fortovskant på halvanden centimeter, der ser uproblematisk ud for os andre, pludselig bliver et problem. 

Anders Stegger indrømmer, at sådan en fortovskant næppe ryder forsider på de landsdækkende medier. 

- Det fortæller noget om en overordnet problemstilling i mange kommuner. At man skal tage hensyn til mange forskellige trafikanter, når man anlægger et nyt kryds eller infrastruktur generelt. Man skal tage hensyn til blinde, folk der kører kørestol og med rollator, og dem, der ikke kan høre, samtidig med at man husker cykler, biler og busser. 

Kommunekontoret udkommer hver torsdag frem til kommunalvalget og kan streames på dr.dk.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

RELATEREDE ARTIKLER
FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR