Efter cirka 200 års fravær er ulven tilbage i den danske natur. Den slags kan føre problemer med sig, hvilket selvfølgelig kalder på nogle spilleregler og forvaltningstanker fra de danske djøf’ere. Derfor har miljøminister Kirsten Brosbøl godkendt “Forvaltningsplan for ulv”.

På baggrund af en henvendelse fra fåreavler Åse Svendsen, der driver virksomheden Hedelam med sloganet “Det er nam, nam”, udreder Brosbøl overfor Folketingets Miljøudvalg, hvornår der i henhold til ulveloven kan gives erstatning for får, der bliver nappet af en ulv.

‘Et element i planen er, at der udbetales kompensation til dyreholdere for nedlagte husdyr. Åse Svendsen har derfor modtaget kompensation for de husdyr, der med overvejende sandsynlighed er nedlagt af ulv,’ skriver ministeren.

Af planen fremgår det, at dyreavlere og andre, som bor i et område, hvor der er stor risiko for ulveangreb, har mulighed for at få tilskud til hegn og afværgeforanstaltninger for at beskytte dyreholdet.

Problemulv

Mange danskere har formentlig hørt om problembørn. I sit svar til miljøudvalget definerer Brosbøl, hvornår der er tale om en ‘problemulv’. Det er blandt andet, når ulven ‘mangler en instinktiv skyhed overfor mennesker’ eller ‘gentagne gange aktivt opsøger områder med mennesker’.

Problemulvene kan også kendes på ‘truende irrationel adfærd’ eller gentagne angreb på ‘husdyr trods relevante og rimelige afværgeforanstaltninger’ og desuden gentagne angreb på hunde.

Naturstyrelsen vurderer, om der er tale om en problemulv, og udpeger desuden højrisikoområder, men det sker formentlig først, når 'ulven har etableret sig mere permanent’. Fåreavler Svendsen har fået et usædvanligt tilbud, selvom Naturstyrelsen mener, at hendes får er blevet angrebet af ‘omstrejfende ulve':

'Naturstyrelsen har dog tilbudt Åse Svendsen, at hendes fårehold udvælges som et særligt pilotprojekt, hvor der bliver mulighed for at afprøve forskellige former for ”ulvesikre” hegn for at teste, hvilke typer hegn der bedst reducerer risikoen for angreb fra ulv'.