Da Sylvester Stallone tilbage i 1980’erne spillede hårdtslående bokser i Rocky-filmserien og rebelsk eks-elitesoldat i Rambo-filmene, gjorde han indtryk på daværende USA-præsident Ronald Reagan:

- Nu ved jeg, hvem jeg skal ringe efter, når der er brug for det, sagde han med et smil efter en biograftur.

Fire årtier senere ligger parallellen lige for, når Kyiv-borgmester Vitalij Klytjko dukker op på tv-skærmen i reportager fra den stadigt mere sønderbombede ukrainske hovedstad.

Vitalij Klytjko ligner ikke Sylvester Stallone af udseende. Boksekarrieren sluttede for næsten et årti siden, og Klytjko har siden rundet 50 år. Med aftryk fra utallige boksehandsker i sit stenansigt og sin muskuløse fremtoning fordelt på 201 cm minder han af udseende mest om Arnold Schwar-zen-egger som Terminator – eller en bad guy fra netop Rocky/Rambo-serierne. 

Skurkerollen indtager han dog kun i Kreml, hvor Vitali Klytjko efter sigende er en klar nummer to på dødslisten efter præsident Volodymyr Zelinskyj hos det russiske militær. 

Ligesom sin præsident har Vitalij Klytjko udvist heltemod og tilsidesat sin personlige sikkerhed, når han iført sikkerhedsvest og militæruniform tramper rundt i ruiner, trøster grædende efterladte og holder trodsige taler. Og ligesom Volodymyr Zelinskyj er Kiev-borgmesteren gået fra at være et morsomt og stereotypt eksempel på en politisk strongman og kendis i Østeuropa til at være et symbol på heltemod og modstanden mod overmagten.  

Let at forholde sig til

Spotlight retter sig naturligt mod Zelinskyj, som taler med mere vægt på bedre engelsk. Men Kyiv-borgmesteren udstråler noget andet og sætter ansigt på modstandsviljen hos et folk i overlevelseskamp mod en overlegen modstander.

- Bullshit kaldte han på direkte tv Putins forsikringer om, at Rusland ikke sigtede efter civile mål.

 Og lige nu fremstår han som den ultimative no bullshit-borgmester, klar til at ofre sit liv for sin by og sit land.

Det er andre borgmestre på kloden givetvis også, men ingen har sat intentioner sammen med konkret virkelighed som Vitalij Klytjko. I en samtid domineret af sociale medier med uforudsigelig gennemsigtighed i krigstider er muskelbundtet med det store hjerte en vigtig del af fortællingen om Ukraines sammenhold og modstandsvilje.

- De individuelle historier er vigtige. En kæmpe sportsstjerne er jo genkendelig. Man kender baggrundshistorien og føler, at man kender personen. Man kan koble sig til denne persons fortælling og sætte den ind i en større ramme. Det er meget menneskeligt, at man har brug for ansigter og historier om det enkelte menneske. Det er det, vi kan forholde os til. Vi kan ikke forholde os til det abstrakte, sagde seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Johannes Lang til Ritzau efter krigens første uger.

Frimærkemotiv og udlandsukrainer

Vitalij Klytjko historie kræver ikke meget omskrivning for at blive et Hollywood-manuskript.

Søn af en ukrainsk far, som var luftvåbenskaptajn i den sovjetiske hær, og en russisk mor voksede Vitalij Klytjko op i det gamle østimperie, hvor Ukraine var en russisk delstat.  Faderen døde af kræft nogle år efter at have deltaget i oprydningsarbejdet under Tjernobyl-katastrofen.

Ligesom sin lillebror Volodymyr blev Vitalij Klytjko opflasket i den sovjetiske elitesport-kostskoletradition med jernhård disciplin og målrettet træning. Intellektuelt var brødrene godt rustede, og de rundede begge en universitetsuddannelse, selv om sporten fylder mest i historien om dem begge.

Klytjko-brødrene var oplagte boksetalenter og fik et helt årti i boksesporten opkaldt efter sig, mens de afløste hinanden som sværvægtsverdensmestre i forskellige forbund. Brødrene nægtede at møde hinanden, men Vitalij var nok den bedste. Vitalij Klytjko trak sig tilbage i 2012, aldrig knockoutet i ringen og med blot to nederlag i 47 kampe. 

Boksesporten gjorde ham til nationalhelt og frimærkemotiv i Ukraine, selv om han boede i Tyskland det meste af tiden som aktiv atlet. “Jeg elsker Tyskland, men jeg bliver aldrig tysker,” erklærede han for mange år siden, og det patriotiske hjerte trak ham ind i politik, da han forlod bokseringen og vendte hjem.

Orienteret mod vest snarere end øst

Efter et par mislykkede valgkampe blev han borgmester i sin fødeby i 2014 og har været det lige siden. Ideologisk tilhører han den pro-vestlige fløj, der har kæmpet for at slutte tættere bånd til EU og Nato snarere end at øge kontakt til og afhængighed af Putins Rusland. Gammelkommunist kan ingen beskylde ham for at være som medlem af IRI, International Republican Institute, en amerikansk funderet organisation, der søger udbredelse af frihed og demokrati på tværs af kloden - på papiret apolitisk, men med rødder i Det Republikanske Parti i USA.

Økonomisk teori og fordelingspolitik er imidlertid langt fra Kyiv-borgmesterens øjeblikkelige interessesfære. I citaterne, som løber verden rundt, er hans kontante, patriotiske ligefremhed som skabt til frihedskamp:

- Min far lærte mig, at det er et privilegium at dø, mens man forsvarer sit land. Jeg er parat til at give mit liv for mit land, mine børn og min families fremtid, har Klytjko sagt.

- Ingen ønsker at dø, men russerne vil genopbygge det russiske imperium, og det vil vi ikke leve i, lyder et andet citat.

Hvad enten han overlever frihedskampen eller ej, er Vitalij Klytjko garanteret en plads i historien, hvor mange nu vil huske ham for mere end en fornem boksekarriere. Pudsigt nok kunne han også være endt som skakspiller med et andet karrierevalg, og han har reflekteret over ligheder og forskelle mellem de to:

- Skak minder om boksning. Det er fundamentalt at udvikle en strategi og forudse de næste to-tre træk hos modstanderen. Forskellen? I skak er der ingen eksperter, men alle spiller. I boksning er alle eksperter, men ingen går i ringen og kæmper.

Sikkert sagt med et smil. Men ingen skal beskylde Vitalij Klytjko for at dukke sig i kamp.

Kilder: Ritzau, Wikipedia, Yahoo, Berlingske