Forebyggelse af mistrivsel: Civilsamfundet er afgørende medspiller
Forebyggelse af mistrivsel: Civilsamfundet er afgørende medspiller
Når kommunerne står overfor samfundets komplekse sociale udfordringer, skal løsningerne ikke kun findes inden for de kommunale rammer. Dilemmaer som ensomhed og mistrivsel – særligt blandt børn og unge – kræver aktører, der ikke nødvendigvis sidder rundt om de politiske borde i landets 98 kommuner.
Civilsamfundet er en stor del af løsningen. Men det skal inviteres med helt fra starten – ikke blot som leverandør, men som ligeværdig partner. Og det kræver politisk vilje, infrastruktur og dialog.
Det vurderer en stemme med tæt indsigt i samarbejdet mellem civilsamfundet og kommunerne. Anna Bjerre, formand for Frivilligrådet – et rådgivende organ under Social- og Boligministeriet – yder rådgivning til ministeren og Folketinget om, hvordan den frivillige sektor bedst kan bidrage til at løse samfundets socialpolitiske udfordringer.
-Når vi taler om ensomhed eller mistrivsel blandt unge, er civilsamfundet helt centralt i forhold til at skabe fællesskaber og nærvær bedre end det offentlige, siger Anna Bjerre.
Politisk ejerskab er første skridt
Ifølge Anna Bjerre begynder et stærkt samarbejde med et klart og tydeligt politisk signal: Vi vil det her. Det skal stå klart for både embedsværket og det lokale bagland, at samarbejdet med civilsamfundet er en reel prioritet.
-Alt for ofte starter samarbejdet med at identificere en opgave, som kommunen tænker, frivillige kan løse. Men man forstår ikke altid, hvilken relation der skal være mellem kommune og frivillige. De frivillige bliver først inviteret med, når problemet allerede er defineret og løsningen besluttet, påpeger formanden, som understreger, at det kan føre til tab af vigtige elementer:
- De frivillige reduceres til leverandører, og vigtige perspektiver og muligheder risikerer at gå tabt.
Et reelt samarbejde kræver, at civilsamfundet inviteres med tidligt i processen. Ikke først, når budget og indsatsplan er på plads, men når problemet stadig er under afdækning. For kun sådan får man hele værdien med – også det civilsamfundet kan se, som kommunen måske overser.
Fem råd fra frivilligformanden
Med kommunalvalget i horisonten er det oplagt at rette fokus mod, hvordan kommunalpolitikere bedst samarbejder med civilsamfundet. Her er Anna Bjerres fem anbefalinger til både nye og gamle byrådsmedlemmer:
- Forstå og anerkend civilsamfundets kontinuitet. Civilsamfundet lukker aldrig ned – det arbejder hele tiden. Det skal ikke ses som en leverandør til det offentlige, men som en aktiv medspiller, der allerede gør en masse. Byrådet skal understøtte det, der allerede sker.
- Forstå værdien af frivillighed. At være frivillig gør noget ved os som mennesker. Det gør den by, vi bor i, til et bedre sted. Jo flere der deltager, jo stærkere bliver vores fællesskab.
- Tænk på civilsamfundet som en have. En have passer ikke sig selv – heller ikke en "vild med vilje"-have. Der skal stadig være struktur og opmærksomhed, hvis noget skal gro og blomstre. Det kræver vilje og engagement at skabe de bedste vækstbetingelser for civilsamfundet.
- Man skal tage politisk ejerskab. Der skal være en klar prioritering og et tydeligt signal om, at samarbejdet er vigtigt – også selvom det koster tid og penge. Det handler om at lære hinanden og hinandens forudsætninger at kende og finde måder at arbejde sammen på.
- Have fokus på infrastrukturen. Det handler både om økonomisk støtte og praktiske forhold som lokaler. Civilsamfundet skal ses som mere end blot "nogen, man ringer efter”. De skal have ordentlige rammer – det gælder også helt praktisk og fysisk.
Den nødvendige infrastruktur
Udover at de frivillige bliver kaldt ind til samarbejde i processens spæde begyndelse, har de brug for ordentlige rammer. Det gælder både fysisk og organisatorisk.
- Der er kæmpe forskel på, hvad der findes i kommunerne. Små og store organisationer har forskellige behov – men de har alle brug for lokaler og realistiske krav, siger Anna Bjerre.
Kommunerne må flugte krav til frivillige organisationer med ressourcer og kapacitet. Der skal være balance – og støtte, også økonomisk. Fx via §18-midler eller andre puljer, som gør det muligt at fastholde engagement og drift, fastslår formanden.
Slutteligt skal det gøres lettere for frivillige at være med via mindre bureaukrati, realistiske krav, adgang til ressourcer – og vigtigst: reel inddragelse.
- Frivillige organisationer skal ikke bare udfylde en plads i en allerede fastlagt plan. De skal med fra start og være med til at forme indsatsen, lyder det fra Anna Bjerre.
Afgørende element for bekæmpelse af mistrivsel
Det er en pointe, der deles af flere. For det er ikke kun Frivilligrådet, der peger på civilsamfundets nøglerolle. Også Trivselskommissionens formand, Rasmus Meyer, fremhæver, at kommunerne ikke kan løfte opgaven alene.
- Civilsamfundet er helt afgørende. Vi er nødt til at erkende, at de her udfordringer ikke kan løses oppefra og ned. Det kræver en fælles indsats fra alle dele af samfundet, siger han og fortsætter:
- Problemerne kan ikke løses i siloer, og ansvaret kan ikke placeres ét sted. Det forudsætter, at vi alle – på tværs af de arenaer, der præger børn og unges liv – tager et fælles ansvar og handler i fællesskab.
Formanden henviser til de erfaringer, som Kommissionens arbejde har frembragt, og påpeger, at det er en afgørende beskyttelsesfaktor for unge at føle sig som en del af et fællesskab. I den sammenhæng spiller civilsamfundet en central rolle og kan bidrage på mange forskellige måder, understreger han.
Han fremhæver videre, at forebyggelse bør have en mere fremtrædende plads i fokus, og at der er behov for en bedre forståelse af, hvad der egentlig kan defineres som forebyggelse. Et væsentligt aspekt af forebyggelsen er for eksempel at have et levende civilsamfund i kommunen.
- Jeg synes, at der er masser af eksempler på, at man gør det godt. Måske er der rigtig mange ting, vi allerede lykkes med, men jeg tror godt, at man ude i kommunerne gensidigt kan inspirere hinanden med større fordel, siger Rasmus Meyer.
Historien kort
Civilsamfundet er en nøglespiller i løsningen af sociale udfordringer som mistrivsel og ensomhed – men skal inviteres ind tidligt og som ligeværdig partner, ikke kun som leverandør.
Et stærkt samarbejde kræver politisk vilje, klare signaler og ordentlig infrastruktur – herunder økonomisk støtte, realistiske krav og adgang til fysiske rammer.
Både Frivilligrådet og Trivselskommissionen understreger, at fællesskab og forebyggelse er centrale elementer i arbejdet med børn og unges trivsel – og civilsamfundet spiller en afgørende rolle i begge.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
