Foruden kampen på partifarver rummer KV21 en personlig fight om pladsen for bordenden. Borgmesterposten. I en stor del af kommunerne en sandsynligvis fuldstændig udramatisk affære, i andre må der ventes kamp fra hus til hus. Hvilken af delene der sker hvor, er til en vis grad muligt at forudsige, men kun til en vis grad.

Lad os gøre forsøget.

Forudsigelser bygger på, hvad der plejer at ske, og hvad der derfor er en vis mulighed for vil ske igen. KV17 bragte nye borgmestre i 28 kommuner, 34 hvis man tæller dem med, der blev installeret på posten af deres forgænger i slutningen af den foregående valgperiode.

I de 64/70 resterende kommuner var der genvalg, hvilket ikke er det samme som at dramaet var fraværende. Tæt løb var der eksempelvis på Frederiksberg, hvor Jørgen Glenthøj (K) kun med nød og næppe overlevede på posten, og selv om han allerede i 2019 lod sig generationsskifte med Simon Aggesen, er Frederiksberg også denne gang et af de steder, hvor intet nødvendigvis er givet.

Det er livsfarligt for politikere at føle sig sikre på deres post, så de fleste borgmestre med solide flertal bag sig gør det formentlig heller ikke. En undtagelse denne gang er Ole Bjørstorp (S) i Ishøj, der kom for skade at proklamere sig selv som spidskandidat endnu en gang uden at have husket at sikret sig sit partis opbakning. Og vupti så var han trods 20 års borgmesteranciennitet ikke længere spidskandidat og kort efter heller ikke længere socialdemokrat.

Men er han borgmester efter KV21? Man skal aldrig sige aldrig, men den nye socialdemokratiske spids Merete Amdisen står nu nok alligevel i en stærkere position til at overtage. S har trods alt haft absolut flertal siden KV85, og det er næppe Ole Bjørstorps fortjeneste alene.

De 11, der ikke vil mere

Udskiftning på borgmesterposterne vil helt sikkert ske i de 11 kommuner Struer, Syddjurs, Varde, Vejen, Billund, Fanø, Kolding, Haderslev, Ærø, Glostrup og København, hvor de nuværende borgmestre selv har valgt ikke at fortsætte. Blandt dem er der på forhånd landsdækkende spotlys på Kolding, hvor både folketingsmedlem og tidligere minister Eva Kjer Hansen (V) og regionsrådsmedlem og tidligere folketingsmedlem, tidligere minister og tidligere partiformand Villy Søvndal (SF) går efter den ledige borgmesterpost efter Jørn Pedersen (V).

For Villy Søvndals vedkommende ligner interessen lidt den, han ved KV17 udviste for regionsrådsformandsposten i Syddanmark, mens Eva Kjer Hansen med sin 30 års folketingsanciennitet aldrig før har interesseret sig for lokalpolitik og endda først flyttede indenfor Koldings kommunegrænse i forbindelse med sit spidskandidatur. Mon ikke hun med afsæt i en solid V-repræsentation, som kun ved afskalning er reduceret fra absolut flertal til 12 af 25, ligger lunere end Villy Søvndal, som formentlig først og fremmest vil kannibalisere på socialdemokraterne.

Blandt de små kommuner skiller Fanø sig ud, dels ved som den eneste at have en borgmester fra Alternativet, Sofie Valbjørn, dels ved at hun selv vil stoppe efter blot en enkelt periode. På Fanø var der topdrama ved KV17 lige frem til det afgørende konstituerende byrådsmøde, hvor ingen følte sig helt sikre på, at den daværende V-borgmester Erik Nørreby ville lade posten glide sig af hænde uden et modtræk i sidste øjeblik. Dertil kom det ikke, men han er med i opløbet igen denne gang.

De øvrige kommuner med borgmestre, der stopper, fordeler sig på fem V og fire S, hvoraf tre af venstrekommunerne forekommer sikre: Varde, Vejen og Billund med V-borgmestre i hele deres eksistens. I Haderslev klemte en S-borgmester sig ved KV13 ind for en enkelt periode, men måtte afgive posten igen ved KV17 trods flere mandater end V. Her kan alt ske. I Glostrup har John Engelhardt klaret tre valgperioder med et af og til vaklende flertal, før ham var der udelukkende S-borgmestre helt tilbage fra 1970. Også her er der spænding om KV21-resultatet.

To af de tre socialdemokratiske borgmestre har regeret i ægte svingkommuner, som har skiftet borgmesterfarve ved hvert eneste valg siden kommunesammenlægningen: Struer og Syddjurs. Den tredje, Ærø, er semi-svingkommune med farveskift tre af fire gange. Spillet må regnes for ret åbent alle tre steder. I København skulle det derimod gå meget mærkeligt til, om Socialdemokratiet for første gang nogensinde skulle gå glip af overborgmesterposten.

Svingkommunerne

Foruden Struer og Syddjurs er også Læsø, Gribskov og de tre fynske kommuner Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Kerteminde ægte svingkommuner med borgmesterskift efter hvert valg siden kommunesammenlægningen. Læsø tager prisen med det yderligere sving, at den daværende borgmester i foregående periode skiftede parti midtvejs, men alle steder tilsiger om ikke andet historikken, at valgnattens konstitueringer vil blive fulgt med spænding.

I Fredericia er byrådet nærmest at ligne ved et politisk bombekrater efter sagskomplekset med den nu tidligere borgmester Jacob Bjerregaard, som i sin anden valgperiode skaffede sit parti absolut flertal. Alt andet lige et ideelt afsæt for KV21, men som bekendt er alt andet netop ikke lige i Fredericia, hvor forgængeren på borgmesterposten også måtte gå i vanære efter en anden skandale. Spørgsmålet er, om det hele nu er tabt på gulvet, og i givet fald for hvem. Et valgresultat der vil blive nærstuderet.

De sikre (eller næsten sikre)

Generelt er fravær af persondramaer om spidskandidatværdigheden sammen med absolutte eller meget store flertal og høj borgmesteranciennitet de sikreste indikatorer for genvalg. Her skiller to veteraner sig ud, venstreborgmestrene Erik Flyvholm i Lemvig og Mogens Gade i Jammerbugt.

Begge har været borgmestre siden KV01, den første valgperiode i henholdsvis Thyborøn-Harboøre og Brovst, før deres nuværende kommuner overhovedet blev dannet, og de har desuden rådet over absolutte flertal til deres parti siden henholdsvis KV13 og KV17. Meget mere komfortabelt bliver det ikke.

Efter de to følger yderligere 42 borgmestre, der har besiddet posten i mindst to hele valgperioder. Alle eller næsten alle står som udgangspunkt godt for genvalg, men det ville på den anden side ud fra en sandsynlighedsbetragtning være højst mærkeligt, hvis der ikke er nogle af dem, det kikser for.

I Sønderborg sidder eksempelvis Erik Lauritzen (S) solidt på borgmesterposten siden KV13, men han udfordres denne gang af folketingsmedlem og tidligere minister Ellen Trane Nørby (V), så der er om ikke andet en anden dynamik i valgkampen denne gang. Men hendes afsæt må alligevel betragtes som en del svagere end kollegaen Eva Kjer Hansens i Kolding.

De slagne lurer på revanche

Foruden borgmestre med længerevarende anciennitet byder det kommunale landskab på adskillige relativt nytilkomne borgmestre, der bør kunne føle sig sikre - eller så sikre som man nu kan være.

I Viborg nappede Ulrik Wilbek (V) ved KV17 posten efter to K-perioder trods tilbagegang til eget parti og fremgang til K. Et tilsvarende sceneri udspillede sig i Vejle, hvor Jens Ejner Christensen i god tid før valget havde afløst Arne Sigtenbjerggard for at fastholde posten hos V. Også her gik V to tilbage og S to frem, men uden at det fik borgmesterposten til at skifte hænder.

Begge steder lurer muligheden for (et forsøg på) revanche, og det gør det også i Esbjerg, hvor det ved KV17 kiksede for Socialdemokratiet at generobre borgmesterposten efter 24 år i ørkenen. Jesper Frost Rasmussen (V) overtog pladsen efter partifællen Johnny Søtrup, som S efter KV93 monumentalt fejlvurderede som en politisk parentes. Til KV21 har S oprustet med en udefra kommende spids for at gøre et nyt forsøg på at fravriste V borgmesterposten.

Andre steder er bagtæppet mere fredeligt, fx i Skanderborg og på Bornholm, hvor S-borgmestre med solid mandatbase i ryggen har afløst S-borgmestre. Dragør tager i næste måned forskud på et V-borgmesterskifte, men her er det med et noget mere fragmenteret byråd mere tvivlsomt, om det kommer til at række ud over KV21.

Med endnu et halvt år til KV21 kan meget nå at ske, både i de nævnte kommuner og i andre. Der kan for den sags skyld også nå at ske meget hen over valgnatten, hvor håb vil blive tændt og slukket, alliancer dannet og brudt og muligheder grebet eller misset. Bagefter er vi alle meget klogere.