I en måned har det været muligt for alle over 60 år at logge ind på Sundhed.dk og krydse af, hvis de ikke ønsker at blive genoplivet efter et hjertestop.

Den mulighed har foreløbig 7.435 borgere gjort brug af, viser en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen. Flest af dem er i alderen fra 75 til 79 år.

Bag lovændringen er et enigt Folketing, som har ønsket at styrke den enkeltes selvbestemmelsesret.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) mener, at det er mange, der har valgt at gøre brug af rettigheden, så kort tid efter at det er blevet muligt.

- Det er et personligt valg, som jeg fuldt ud respekterer. For det er op til det enkelte menneske selv at vælge, hvordan man vil afslutte livet, udtaler hun i en pressemeddelelse.

I Ældre Sagen ser seniorkonsulent Anna Wilroth interessen som udtryk for, at loven har været ønsket.

- Loven er ny, og derfor synes jeg, at det er forholdsvis mange, der har tilkendegivet deres ønske. Det siger noget om, at der er et behov for loven.

Hun oplever, at der generelt er blevet større åbenhed om døden - også blandt de ældste.

- I forhold til tidligere generationer, så er flere ældre i dag parate til at tale med deres familie og venner om, hvordan de gerne vil dø. Det er et af de svære spørgsmål, som flere er åbne om, siger Anna Wilroth.

Måske især kvinder er parate til den samtale. Opgørelsen viser, at 4.525 af de registrerede er kvinder, mens 2.910 er mænd. Eksempelvis er der blandt de 75- til 79-årige 1.027 kvinder, der har fravalgt genoplivning, mens mændene tæller 632.

- Forskellen er interessant, og den kan skyldes, at kvinder nok har nemmere ved at tale om døden både med de nærmeste og deres læge. Kvinder handler måske også lidt hurtigere, siger Anna Wilroth.

Der er i Danmark cirka 1,5 millioner borgere over 60 år, og set i det lys er det få, der har benyttet muligheden, siger Jes Søgaard, som er professor emeritus i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

- Alle over 60 har fået en besked i e-boksen, men de fleste har nok ligesom mig selv glemt det igen.

- Efterhånden vil flere nok blive opmærksomme på muligheden via venner og familie. Men hvis man virkelig ønsker, at flere skal tage stilling, så skal der større kampagner til, siger Jes Søgaard.

I forbindelse med lovarbejdet har Hjerteforeningen peget på, at aldersgrænsen burde være højere end 60 - hellere 70 eller 75 år. Det skyldes, at de fleste i 60'erne er sunde og raske. Tre ud af fire erhvervsaktive vender ifølge foreningen tilbage til deres job efter et hjertestop.

Sundhedsminister Sophie Løhde understreger da også, at mulighederne for at overleve et pludseligt hjertestop er betydeligt bedre i dag end tidligere.

- Hvis man får hurtig hjælp, vil man i mange tilfælde have gode muligheder for at komme sig efterfølgende og vende tilbage til livet, siger hun.

Trods lovændringen skal borgere, der er vidne til et hjertestop, fortsat forsøge genoplivning og tilkalde hjælp. Det er kun sundhedspersonale, der står med en livløs patient, som skal undlade at handle, hvis borgeren selv har registreret et fravalg.