Man skal fremover automatisk være tilmeldt som organdonor, når man fylder 18. Sådan lyder det fra regeringen, der vil ændre den nuværende ordning.

I stedet for, at man aktivt skal tilmelde sig som organdonor, skal man fremover aktivt fravælge det, hvis man ikke vil afgive hjerte, lunger, nyre eller andre vitale organer efter sin død.

Baggrunden for forslaget er, at der mangler organer. Ved udgangen af 2023 var der 442 personer på venteliste til at modtage et nyt organ.

- Desværre havde vi sidste år næsten 30 dødsfald blandt folk på listen, og de dødsfald vil vi gerne undgå ved at få flere til at være organdonorer, siger statsminister Mette Frederiksen (S) til DR.

Regeringens forslag kommer, selv om Det Etiske Råd for et år siden anbefalede, at det fortsat bør være et aktivt tilvalg.

- Retten til at bestemme over sig selv og sin krop er et vigtigt princip for sundhedsvæsenet. Derfor er vores anbefaling, at vi holder fast i de principper, der er i dag, sagde rådets formand, Leif Vestergaard, dengang til DR.

Læger på Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital og Odense Universitetshospital tvivler dog på, at den foreslåede model vil føre til flere donerede organer.

- Jeg kan ikke se, det kommer til at gøre en positiv forskel. I værste fald kan vi risikere at miste organer på det, siger donationsansvarlig overlæge på OUH Christina Rosenlund.

Ordningen er ifølge Politiken skruet sådan sammen, at den enkelte skal bekræfte, at man ønsker at være på donorlisten. Hvis det ikke sker, vil det ifølge regeringens forslag være de pårørende, der bliver spurgt, om organerne fra den døde må bruges.

- Min bekymring er, om det, at man er tilmeldt per automatik, gør at man ikke får taget skridtet og bekræftet det, hvis man gerne vil være donor.

- Hvis man ikke gør det, så er det de pårørende, der skal tage stilling. Vi ved, at 20 til 40 procent af de pårørende siger nej, hvis de er i tvivl, siger Mette Koefoed, donationsansvarlig overlæge på Aarhus Universitetshospital.

På Rigshospitalet deler den donationsansvarlige overlæge, Niels Agerlin, bekymringen.

- Hvis ikke folk får bekræftet et ja eller får sagt nej, så ved de pårørende ikke, hvad personen vil, og så vil de være mere tilbøjelige til at sige nej.

- Så det kan ende med, at vi ender med færre donorer, siger Niels Agerlin.

Han ser hellere, at borgere ved udstedelse eller fornyelse af pas og kørekort bliver mødt med et krav om at tage stilling til organdonation.

Direktør i Nyreforeningen Michael Buksti er tilhænger af regeringens forslag. Men det kan ikke stå alene, mener han.

- Aktivt fravalg er ikke nogen mirakelkur, og et lovforslag i sig selv betyder ikke, at vi fra det ene år til det andet får bugt med ventelisterne på et nyt organ.

- Men i Nyreforeningen mener vi, at en ny model for organdonation, kombineret med en styrket kommunikationsindsats om emnet, er et vigtigt skridt på vejen til at sikre, at lægerne får endnu flere organer til rådighed, siger han.

Regeringen vil ifølge Politiken fremsætte beslutningsforslag i Folketinget om aktivt fravalg til organdonation før sommerferien.