I Nordic Safe Cities oplever vi en stigende interesse for nordisk samarbejde blandt danske og nordiske kommuner.

Det er især fordi beredskab og demokratisk resiliens i en urolig tid er kommet på dagsordenen. Vi skruer i år op for aktiviteter og samarbejde om beredskab og demokratisk resiliens på byniveau.  For hvis vi vil beskytte de unikke samfund, vi har skabt i Norden, præget af tillid, lighed og stærke fællesskaber, kræver det, at byer tænker sikkerhed, demokrati og beredskab langt tættere sammen.

Den nye verdensorden rammer kommunerne

Geopolitik og ny teknologi ændrer i disse år Europas sikkerhedsbillede hurtigere, end mange institutioner og byer kan følge med. Krigen i Ukraine, geopolitiske spændinger og en ny bølge af digital påvirkning og misinformation har gjort spørgsmål om samfundets modstandskraft langt mere nærværende, også i danske kommuner.

For når en krise rammer et samfund, starter den sjældent nationalt.

Ofte starter den i skolen. I boligkvarteret. På sociale medier. I mødet mellem borgere og ikke mindst i mødet med kommunen.

Det er oftest lokalt, at de første tegn viser sig, når f.eks. misinformation begynder at sprede sig online, når den voksende polarisering kommer til udtryk, og når vores tillid til institutionerne begynder at erodere.

Derfor er en stor del af fundamentet for vores demokrati, især når kriserne rammer, et lokalt anliggende.

Det er også i kommunerne, at vi skaber den stærke tillid i samfundet. Den bliver bygget op over lang tid, gennem hverdagsmøder, det frivillige arbejde, foreningslivet, gode institutioner og god kommunikation, fordi kommunerne er borgernes primære kontaktpunkt til myndighederne. Med andre ord er kommunerne en central aktør i en tid, hvor samfundets modstandskraft over for kriser bliver stadig vigtigere.

Den udvikling har sat sit præg på debatten om totalberedskab og samfundssikkerhed i Danmark, og spørgsmålet om samfundets modstandskraft er også rykket højt op på den politiske dagsorden blandt andet som et tilbagevendende team i den seneste valgkamp.

Den nu tidligere regering har i sit seneste udspil om et styrket totalberedskab slået fast, at hele samfundet skal bidrage til at styrke Danmarks modstandskraft. Og både denne regering og KL har i de seneste måneder peget på, at kommunerne spiller en central rolle i at styrke samfundets modstandskraft mod kriser.

For mange byer er udfordringen dog netop at gå fra gode intentioner til en mere systematisk tilgang. Hvis demokratisk resiliens er blevet en central del af sikkerhedstænkningen og vores beredskabsstrategier, rejser det også et praktisk spørgsmål: Hvordan omsætter man det til en strategisk ramme og konkret handling i en kommune?

En sammenhængende strategi for en resilient og beredt by

I praksis betyder det, at mens strategien for totalberedskab fastlægges nationalt, vil den faktiske modstandskraft i høj grad blive skabt lokalt, i kommunerne.

Kommunerne er derfor i stigende grad blevet en del af første geled i beskyttelsen af vores fællesskaber, demokratiske værdier og fungerende lokalsamfund i en krisetid.

På baggrund af min erfaring fra nordiske byer vil jeg pege på fire spor for at styrke demokratisk resiliens i vores byer i en ramme, hvor man tænker fællesskabsopbygning, demokratisk kultur og beredskabsplaner sammen. 

For det første skal vi arbejde strategisk for at styrke sammenhængskraften.  

Segregeringen vokser i flere nordiske byer, og forskellene i socioøkonomi, tillid og deltagelse er markante mellem ressourcestærke og svage bydele. Det skaber en demokratisk ulighed, hvor alle ikke oplever samme grad af tryghed, adgang eller indflydelse - selv inden for de samme kommunale rammer. At mindske uligheden, skabe blandede boligområder, åbne for nye fællesskaber, styrke lokale institutioner og etablere mødesteder på tværs af baggrunde er derfor både et socialt og demokratisk anliggende.

Danmark er langt fremme på dette område, men kan med fordel stadig drage inspiration fra resten af Norden. I Sverige arbejdes der målrettet med kriminalitetsforebyggende områdeindsatser i udsatte boligområder, i Finland styrkes unges deltagelse i demokratiske fællesskaber gennem fritidsaktiviteter, og i Norge prioriteres systematisk demokratisk træning af unge.

For det andet handler det om demokratisk kultur og engagement hos unge.

Engagementet blandt unge i Norden er stort. Mange mobiliserer sig omkring klima, lighed og sociale spørgsmål, men oplever samtidig, at deres stemme ikke reelt påvirker beslutninger. Hvis demokratiet skal forblive levende, skal unge have reel kraft til at forme samfundet.  

I Nordic Pioneers, et ung-til-ung drevet netværk af nordiske frontløbere, peger de selv på behovet for mere demokratisk dannelse i skolen, flere lokale fællesskaber og mødesteder, konkret plads i beslutningsrummene, en mere aktiv indsats for fællesskab frem for splittelse og eksklusion samt en tydelig prioritering af klima og en bæredygtig fremtid.  

For det tredje spiller den digitale samtale en stadig større rolle.  

Den offentlige debat foregår i stigende grad online, hvor misinformation, manipulation og chikane påvirker både deltagelse og tone. Mange nordiske byer oplever allerede, hvordan digitale konflikter hurtigt får lokale konsekvenser.  

Derfor arbejder flere byer nu med at flytte forebyggelsen ind på sociale medier, hvor konflikter opstår eller forstærkes. Samtidig får byerne en bedre forståelse af, hvad især unge møder online, og hvor der kan gribes ind.   

For det fjerde skal vores robusthed og beredskab markant opgraderes. 

De nordiske lande investerer massivt i forsvar og beredskab, og det er både nødvendigt og ansvarligt. Men modstandskraft afhænger også af tillid til information i krisetider, velfungerende institutioner, der kan navigere med borgernes opbakning i kriser og et samfund, der holder sammen, når det udfordres.  

I Danmark kan vi lære meget af blandt andet Finland og Norge, når det gælder beredskab i byerne og demokratisk sikkerhed. I Finland bygger arbejdet eksempelvis med samfundssikkerhed på en omfattende beredskabsmodel, hvor myndigheder, virksomheder, organisationer og borgere samarbejder om at beskytte samfundets vitale funktioner.  

Nordisk samarbejde er nøglen

Mange byer på tværs af Norden står i dag over for de samme udfordringer: stigende polarisering, digital påvirkning, usikkerhed i det internationale sikkerhedsbillede og et voksende behov for at styrke borgernes tillid til demokratiske institutioner.

Men alt for ofte arbejder vi hver for sig. Det er en strategisk fejl.  

For truslerne mod vores demokratier ligner hinanden. Og netop fordi vores samfund ligner hinanden, har vi en unik mulighed for at finde fælles løsninger.

Når kommuner får direkte adgang til erfaringer fra andre byer, bliver det lettere at lære af hinanden, teste nye metoder og styrke det lokale arbejde med demokrati og samfundssikkerhed. Kommunerne får adgang til løsninger, der ellers ikke ville være ressourcer til, hvis man arbejder i en lukket silotilgang. Og der er meget at hente for danske kommuner i direkte samarbejder med særligt norske, svenske og finske kolleger.

I Nordic Safe Cities samarbejder 28 nordiske byer i dag om netop disse udfordringer, fra forebyggelse af ekstremisme og digital påvirkning til styrkelse af unges demokratiske deltagelse og udviklingen af trygge lokalsamfund.

Kommuner, der arbejder med disse spørgsmål, eller som ønsker at styrke deres tilgang til demokratisk resiliens, inviteres derfor også til at bidrage med erfaringer og perspektiver i arbejdet.