Flere parter melder sig nu på banen med kritik af arbejdsmiljøet i Ankestyrelsen. 

Det er “bekymrende forhold”, lyder det blandt andet fra nogle af landets mest erfarne advokater med speciale i børnesager. 

Reaktionen kommer i kølvandet på, at Kommunen.dk har kunnet afsløre et årelangt forløb med et alvorligt arbejdspres i en af Ankestyrelsens børneafdelinger. 

Forholdene er ifølge ansatte kun blevet værre, og har nået det punkt, hvor ansatte sidder ved midnatstid og sagsbehandler alvorlige børnesager kort før deadline.

Jeanette Gjørret er advokat med speciale i adoption og anbringelse af børn og unge uden for hjemmet og medlem af bestyrelsen i Retssikkerhed i Familiers Trivsel (RIFT), kalder sagen “ganske alvorlig”. 

Hun møder jævnligt Ankestyrelsen i retten, hvor hun fører sager på vegne af borgere, der vil have prøvet styrelsens afgørelser ved retten. Hun kan nikke genkendende til beretningerne om det problematiske arbejdsmiljø, som Kommunen.dk har kunnet afdække. 

- Arbejdsmiljøet har været presset. Jeg kommer næsten ugentligt i Ankestyrelsen, og man kan godt mærke, at der har været et sagspres, og at de har været underbemandede. 

- Det er ganske forfærdeligt, også for de pågældende medarbejdere. Det er klart, at når man sidder sent om aftenen og har været i gang hele dagen, så ser man måske ikke tingene på samme måde. Så det, synes jeg, er en forfærdelig arbejdskultur, siger hun.

Kan være “kæmpe problem” for retssikkerheden

I en rapport fra Arbejdstilsynet, der har givet Ankestyrelsen et undersøgelsespåbud, fremgår det, at Ankestyrelsen har forsøgt med flere tiltag for at dæmme op for problemerne. 

Men trods indsatser har de problematiske forhold ifølge ansatte stået på i mindst to år. Og forholdene er blevet forværret. 

Ifølge rapporten er der høj personaleomsætning på afdelingen. Omkring 75 pct. af de ansatte er nye og uerfarne. Et forhold, der ifølge både de ansatte og eksperter er problematisk netop fordi det gælder alvorlige børnesager. 

Ledelsen har blandt andet lånt medarbejdere fra andre afdelinger i “spidsbelastningperioder”. Dertil har ledelsen også lavet en taskforce, der har til formål at forberede retssager. 

Men ifølge de ansatte har tiltagene ikke hjulpet på sagsbehandlingen. Tværtimod. 

“Taskforcens arbejde bliver af lavere kvalitet, fordi det i de sager ikke længere er den samme sagsbehandler, der forbereder sagen, som den, der tager den i retten. Ansatte oplyste, at en kollega fx for nyligt havde følt sig totalt afklædt i en sag i  retten,” lyder det i rapporten. 

Igennem sit arbejde har Jeanette Gjørret også konstateret, at Ankestyrelsens ansatte er pressede. Hun understreger, at det kan få konsekvenser, hvis ikke forholdene bliver løst:

- I sidste instans betaler borgerne prisen i form af retssikkerhed. De får ikke en ordentlig prøvelse af deres sager. Det er alvorlige sager, siger hun. 

- Jeg ved, at de lige har fået en del nye ansatte, som begynder at afhjælpe problemet, men de har ikke tid nok, og de bliver tvangsparret i forhold til oplæring. Så det er nogle pressede folk fra en presset Ankestyrelse, som jeg møder derude, siger hun og henviser til, at de erfarne medarbejdere på afdelingen skal bruge ekstra tid på at oplære de mange nye ansatte.

Hanne Ziebe er tidligere formand i RIFT og har over ti års erfaring fra børnefjernelsessager. Hun hæfter sig tilsvarende ved, at de ansatte ifølge Kommunen.dk’s afdækning beskriver, at de ikke har tid til at gå ordentligt ind i sagerne.

- Jeg mener, at sagen er meget alvorlig. I forvejen har vi sager, hvor man tidligere ikke har kunnet vurdere forældreevnen ordentligt. Hvis der bliver lavet fejl her, og Ankestyrelsen ikke får behandlet dem hurtigt, så er det et kæmpe problem for retssikkerheden, siger hun.

I sit daglige arbejde oplever hun desuden, at nye og uerfarne medarbejdere kan problematisere samarbejdet. 

- Jeg oplever, at nye medarbejdere bliver sendt alt for hurtigt ud i arbejdet. Det betyder, at vi nogle gange ikke har et fælles fagligt sprog og mister forståelsen for vigtige detaljer i processen, siger Hanne Ziebe.

Socialordfører kalder sagen “meget alvorlig”

For de to advokater er sagen ikke kun et spørgsmål om personaletrivsel og arbejdskultur.

- Det er store indgreb, man foretager i borgernes liv. Så helt generelt vil jeg sige, at det jo i yderste konsekvens er borgernes retssikkerhed, der er på spil, siger Jeanette Gjørret. 

De problematiske arbejdsforhold har også givet genklang på Christiansborg. 

I juni sidste år fik socialordfører Katrine Daugaard (LA) nys om, at der var problemer med arbejdsmiljøet i Ankestyrelsen.

Derfor bad hun om svar fra socialministeren om sagen. Efter at være forelagt Kommunen.dks afdækning reagerer hun nu med kritik af forholdene:

- Det er meget, meget alvorligt. Det er sager, som har kæmpe konsekvenser for ikke mindst børnene, men også de familier, der er involveret. Der skal vi have et system, hvor der er tid og fordybelse nok til at udrede sagerne ordentligt og tage beslutningerne på et ordentligt oplyst grundlag. Og det er ikke sket i årevis, siger Katrine Daugaard.

Børn fastholdes i usikkerhed

Også De Anbragtes Vilkår melder sig på banen i sagen. Forkvinde for foreningen Fransiska Mannerup hæfter sig blandt andet ved, at Ankestyrelsen i en hel måned ikke kunne overholde lovbestemte frister i børnesager.

Ifølge ledelsen skyldtes det, at kapaciteter og opgaver under “ekstraordinære omstændigheder” ikke hang sammen.

- Det gør mig sindssygt bekymret at læse om denne sag. Men det overrasker mig desværre ikke. Vi ser presset ude i kommunerne og ved også, at Ankestyrelsen er presset, siger Fransiska Mannerup.

- Det betyder, at familier bliver fastholdt i en meget svær venteposition og samtidig, at børn bliver trukket direkte ind i usikkerheden. Nogle børn får at vide, at deres sag bliver anket, eller at der kan ske ændringer, uden at de ved, hvad der venter dem.

Hun peger på, at den slags ventetid ikke bare er en administrativ forsinkelse, men også kan sætte sig dybt i børnene.

- For dem kan udfaldet være afgørende: De kan enten skulle flytte fra deres biologiske forældre eller fra et anbringelsessted, hvor de måske føler sig trygge, glade og hjemme, siger Fransiska Mannerup og tilføjer: 

- Den uvished lægger et massivt pres på børnene. Det påvirker deres trivsel bredt, blandt andet i skolen, fordi det er svært at koncentrere sig og leve et almindeligt børneliv, når ens situation hele tiden er til forhandling, og når man ikke kan regne med, at ventetiden i det mindste er lovmæssigt på plads. 

Ifølge hende er det afgørende at huske, hvor store konsekvenser fejl eller forsinkelser i den type sager kan have:

- Det kan jo betyde alt for de her børn og for de her familier. Det kan betyde, at man træffer nogle forkerte beslutninger i forhold til barnets liv. 

Foreholdt kritikken har vicedirektør i Ankestyrelsen Carina Fogt-Nielsen sendt et skriftligt svar. Her understreger hun, at man har sat flere tiltag i værk:

”Som ledelse har vi et klart ansvar for arbejdsmiljøet, og det ansvar tager vi alvorligt. Vi har bl.a. gennemført organisatoriske ændringer og iværksat en række initiativer for at sikre bedre balance mellem opgaver og ressourcer. Samtidig er der nu en undersøgelse i gang, hvor en ekstern arbejdsmiljørådgiver skal give os et uafhængigt billede af situationen, så vi kan arbejde videre med de områder, hvor der er behov for forbedringer. Det er derfor en vigtig pointe, at vi er i fuld gang med en intern proces på området, der har fokus på arbejdsmiljøet." 

"Det er helt afgørende for Ankestyrelsen, at kvaliteten i sagsbehandlingen er høj, fordi vores afgørelser har stor betydning for borgere og familier. Vores egne kvalitetsmålinger viser et uændret højt niveau i afgørelserne, og langt de fleste af vores afgørelser på det tvangsmæssige børneområde bliver prøvet af domstolene, der stadfæster langt størstedelen af vores afgørelser. Men vi tager naturligvis alle bekymringer alvorligt. Derfor ser vi løbende på, hvordan vi kan tilrettelægge arbejdet bedst muligt inden for de rammer, der er til rådighed. Ankestyrelsen skal være en god arbejdsplads for alle,” lyder det i svaret.