Når en patient med lunge- eller spiserørskræft får strålebehandling på Aarhus Universitetshospitals Kræftafdeling, så har kunstig intelligens været inde over behandlingen.

Siden sidste sommer har AI-algoritmer overtaget en stor del af det tidskrævende led, hvor en læge eller radiograf manuelt tegner og markerer raskt og sygt væv på en CT-skanning.

Arbejdet betyder, at man præcist skal ramme de kræftramte celler og minimere bestråling af raskt væv og organer.

Når AI-algoritmen får en CT-skanning, går den ind ligesom lægerne og radiograferne og kigger på de forskellige snit af skanningen og markerer raske organer som eksempelvis hjerte, lunger og rygmarv.

- På få minutter giver den et forslag til en optegning af væv og organer, som derefter tilrettes og godkendes af en speciallæge, siger hospitalsfysiker Ditte Sloth Møller fra AUH Kræftafdelingen.

- Til sammenligning kan det tage en læge eller radiograf op til en time at gøre det samme manuelt. Vores erfaring er, at AI-algoritmerne gør det mindst lige så godt.

Med cirka 50.000 strålebehandlinger om året fordelt på cirka 4.000 patienter, som får mindst én CT-skanning før strålebehandlingen, er perspektiverne ved AI meget lovende, siger kræftlæge Lise Bech Jellesmark Thorsen.

Hun peger på, at arbejdet ikke kun går hurtigere, men også er meget mere ensartet, fordi mennesker tolker ret forskelligt.

Ved spiserørskræft skal man være ekstremt målrettet for ikke at skade vigtige organer.

- Men jeg tror, at inden for fem år er det her standard i hele landet også på mange andre områder. Der er simpelthen ikke råd til andet, for der er jo brug for kræfterne på andre områder.

Men behandlingsspringet i Aarhus er kun et blandt en lang række eksempler rundt i hele landet, hvor kunstig intelligens (AI) spiller en stadig større rolle i kræftbehandlingen.

I Odense er Benjamin Schnack Rasmussen klinisk leder af CAI-X, som er Odense Universitetshospitals center for kunstig intelligens i samarbejde med Syddansk Universitet.

Centret beskæftiger sig med mange former for screening kombineret med AI, herunder lunge, bryst og tarm screening.

Sundhedsstyrelsen har udvalgt Region Syddanmark til at lave et pilotstudie i 2024-26 af screening for lungekræft, der har den laveste kræftoverlevelse.

- Kræftbehandling og diagnostik fylder naturligvis meget. Også fordi vi bruger utroligt mange ressourcer på området, og der er et stort potentiale i både tidligt at opspore, diagnosticere og behandle kræft, siger Benjamin Schnack Rasmussen.

I forbindelsen med en stor sundhedspakke for et år siden pegede sundhedsminister Sofie Løhde (V) også på de store potentialer i blandt andet kunstig intelligens.

I Region Nordjylland har AI revolutioneret processen for screening af brystkræft, så en i stedet for to speciallæger kan nøjes med at vurdere røntgenbillederne af 32.000 kvinder årligt.

Som det første sted i landet har Sjællands Universitetshospital i Køge også taget AI i brug ved behandling af tyk- og endetarmskræft.

Det betyder, at mange patienter kan undgå indlæggelser og komplikationer.

Men potentialet rækker ifølge Benjamin Schnack Rasmussen langt videre.

- Vi står stærkt i Danmark, da vi er meget digitale. De sidste mange år er computerne blevet meget stærkere, og billeddiagnostikken er langt fremme nu. Samtidig har vi vores gode registre, så Danmark har gode muligheder inden for klinisk AI i fremtiden.

Derfor arbejder hans center på OUH/SDU da heller ikke kun med med kræft men også brug af AI indenfor andre kliniske områder.

- Generelt tror jeg, at der foregår mindst lige så meget dansk forskning i AI indenfor andre områder end cancer. Vi arbejder blandt andet med blodpropper, knoglebrud, stråleterapi, hofteskred, hjertesygdomme og på at gøre vores journaler mere intelligente, siger han.

- Men en af mine kæpheste er fortsat, at før vi indfører alt mulig teknologi, så skal vi sørge for at have viden nok til at gøre det på de rigtige steder på det rigtige tidspunkt, siger han.