Én ud af ti børnehavestuer i Danmark har et godt læringsmiljø, som styrker børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

På resten af stuerne ser det mindre godt ud. Og det kan komme til at gå ud over især udsatte børn, viser en rapport om kvaliteten i de danske børnehaver, som er udarbejdet for Børne- og Undervisningsministeriet.

Seks ud af ti børnehaver har et læringsmiljø af tilstrækkelig kvalitet. Det betyder, at børnene bliver passet på forsvarlig vis, og at det pædagogiske læringsmiljø i en vis grad kan forventes at understøtte børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Men der er behov for justeringer. På tre ud af ti børnehavestuer er læringsmiljøet utilstrækkeligt.

- Samlet set betyder det, at ni ud af ti daginstitutioner har pædagogiske læringsmiljøer af tilstrækkelig kvalitet eller lavere. Og de kan derfor ikke forventes at gøre en positiv kompenserende forskel for børn i udsatte positioner, skriver rapportens forfattere.

Rapporten er udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Den rummer blandt andet konkrete observationer af børn, der i timevis får lov at passe sig selv, og voksne, der vender ryggen til og undlader at svare børn, der henvender sig til dem.

Overrasket forskningschef

Kvalitetsundersøgelsen kommer blandt andet i forlængelse af, at der er indført minimumsnormeringer for ansatte i daginstitutionerne.

At det står så skidt til rundt om på stuerne, kommer bag på Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på VIA University College og formand for regeringens partnerskab for dagtilbud.

- Vi har nok haft en forventning om, at det i større udstrækning var således, at når man sendte børnene i børnehave, så var det ikke bare et pasningstilbud, men så skete der også en masse udvikling. Der er foruroligende mange steder, hvor det ikke sker, siger han.

Han peger på flere politiske tiltag, som kan højne kvaliteten på længere sigt.

- Undersøgelsens data er fra efteråret 2024. Hvis vi tager nogle lidt optimistiske briller på, så kan det godt være, at vi i den undersøgelse ikke har set den fulde effekt af for eksempel minimumsnormeringer, opkvalificeringspulje og andre tiltag, der er sket i mellemtiden, siger han.

Men samtidig viser resultaterne, at der er et stort behov for opkvalificering af personalet nu og her, mener han.

- Når vi ved, at uddannelse har en betydning for kvaliteten på stuen, så er det jo et helt oplagt sted at gribe ind og gøre noget målrettet. Vi har rigtig mange ufaglærte, der arbejder på området, siger han.

Minister: Investeringer kommer for sent

Rapporten viser, at der i gennemsnit var 22 børn per pædagog den dag, hvor der var udsendt observatører til daginstitutionerne.

På syv procent af børnehavestuerne var der dog flere end 50 børn per uddannet pædagog.

Flere organisationer peger også på mere uddannet personale som en del af løsningen. Det gælder fagforeningerne Bupl og FOA, men også Børns Vilkår.

- De børn fortjener, at vi ikke kun kalder på langsigtede politiske løsninger. Vi bliver nødt til at handle på de dårlige evalueringsresultater med det samme, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) erkender i en pressemeddelelse, at politikerne har været alt for sene til at investere i børnehaverne.

- Der er nu blevet ansat flere, lønningerne er hævet markant, og vi får en ny pædagoguddannelse. Jeg kommer til at følge kvaliteten tæt den kommende tid. Næste gang skal resultatet være markant bedre, siger ministeren.