I flere år har fagfolk advaret om, at de psykologiske tests, som danske kommuner anvender i sager om grønlandske forældres forældreevne, kan være problematiske og uegnede, fordi de ikke tager højde for kulturelle og sproglige forskelle.

Nu er det for første gang fra officiel side bekræftet, at de omdiskuterede test har ført til en misvisende vurdering. 

En enhed under Socialstyrelsen, der har til opgave at granske brugen af test i anbringelsessager, har nu undersøgt fem sager. 

Og i én af dem har de psykologiske test “medført en misvisende vurdering”, oplyser enheden.

Flere eksperter, som Kommunen.dk har talt med, peger på, at det er en alvorlig konklusion. 

En af dem er Rune Nielsen, lektor. ved Københavns Universitet, der gennem sin forskning i psykologisk testning på tværs af kulturer, har fulgt sagen om de kontroversielle test. 

- Helt grundlæggende tyder det på, at testene kan bidrage til en strukturel diskrimination af mennesker, som har en anden kulturel og sproglig baggrund, siger han. 

Konsekvenserne kan være alvorlige

Den særlige enhed, der gransker sagerne, hører under Videns- og Specialrådgivningsorganisationen (VISO). Enheden blev oprettet i forbindelse med den nye lov om anbringelser af grønlandske børn i Danmark, som trådte i kraft 1. maj i år.

Enheden skal gennemgå igangværende anbringelsessager, hvor kommunerne har brugt standardiserede psykologiske tests som en del af beslutningsgrundlaget.

Brugen af disse tests har tidligere mødt skarp kritik fra flere sider. Rune Nielsen forklarer, at det kan give misvisende resultater at bruge test, der tager udgangspunkt i danske værdier og normer, til at vurdere mennesker med anden kulturel baggrund. 

- Man risikerer, at resultaterne bliver misvisende. Desværre vil det typisk betyde, at forældrene vil fremstå mindre begavede eller have personlighedstræk, som ikke er gunstige for dem, siger han. 

- Det betyder, at mennesker kan komme i klemme.

Institut for Menneskerettigheder advarede i 2022 om, at brugen af test kan føre til misforståelser, fordi testene ikke er tilpasset grønlandske sproglige og kulturelle forhold: 

“Hvis de psykologiske vurderinger, der (sammen med andet materiale) danner grundlag for en beslutning om tvangsfjernelse af et barn, ikke tager hensyn til grønlændere i Danmarks særlige forhold, herunder sprog og kultur, og hvis vurderingerne indgår som et væsentligt moment i beslutningsgrundlaget, kan der således være tale om diskrimination,” skrev instituttet i et notat til Folketinget.  

Line Vikkelsø Slot, chefkonsulent for ligebehandling ved Institut for Menneskerettigheder, understreger, at konsekvenserne kan være meget alvorlige, hvis der bruges uegnede tests i anbringelsessager.

- Vi har været bekymrede for, at hvis man bruger en test, der ikke er egnet, og man bruger resultatet til at vurdere, om et barn skal anbringes, så står man på usikker grund, siger hun og fortsætter:

- I worst case kan man komme til at anbringe et barn uden for hjemmet, selvom det ikke burde være anbragt. Og det er jo ikke i hverken forældrenes eller barnets interesse.

Caroline Adolphsen, professor i socialret på Aarhus Universitet, forklarer ligeledes, at et misvisende resultat i en psykologisk test potentielt kan rykke ved hele grundlaget i en anbringelsessag.

- Det er selvfølgelig meget alvorligt, at en del af den forældrekompetenceundersøgelse, har været misvisende. Det risikerer at rykke hele undersøgelsens resultat og dermed rykke hele anbringelsessagens resultat. Så det kan være meget alvorligt.

Hun understreger dog, at den nye vurdering ikke er ensbetydende med, at det anbragte barn dermed skal hjem. 

Den psykologiske test er nemlig blot én del af hele anbringelsesgrundlaget, og der kan være mange andre oplysninger, der har talt for, at barnet skal anbringes. Alligevel er det en alvorlig konklusion:

- Nu har vi konklusionen om, at der klart er begået en fejl. Nu er næste skridt at se, hvor stor den fejl er. 

“Strukturel diskrimination”

Rune Nielsen sidder også med i et ekspertpanel, der giver feedback til enheden og har fulgt med i deres arbejde og tilgang. 

- Hvor stort problemet er nu, ved vi ikke, før de har gennemgået flere sager, siger han og fortsætter: 

- For mig antyder det, at der kan være et problem, når man har fundet ét tilfælde i fem sager. Det er alvorligt. 

Det fremgår ikke, hvilken kommune den pågældende sag hører under. Ifølge Social- og Boligstyrelsen skal kommuner selv vurdere, om sager skal genoptages, hvis VISO konkluderer, at brugen af standardiserede tests har ført til en misvisende vurdering.

Caroline Adolphsen, forklarer, at det er vigtigt, at den pågældende kommune forholder sig til VISOs nye vurdering.

- Kommunen skal straks kigge på den sag igen. De skal inddrage den vurdering og kritik, VISO er kommet med, siger hun. 

- Det er en stor del af undersøgelsen, der er forkert, og derfor er man nødt til at kigge på resten af undersøgelsen og måske få foretaget en ny for at finde ud af, om man i sagen skal fortsætte anbringelsen, eller der skal ske en hjemgivelse.

Godt for retssikkerheden

Enheden har til udgangen af 2026 til at vurdere alle igangværende anbringelsessager, som de modtager fra kommunerne.

Alle tre eksperter, som Kommunen.dk har talt med, mener, at det er positivt, at der er sat gang i en grundig granskning af sagerne. 

Rune Nielsen forklarer, at det er glædeligt, at en uvildig instans nu bekræfter de bekymringer, der i årevis har været rejst fra organisationer og eksperter.

- Det er godt for retssikkerheden. Mange forældre har følt sig dårligt behandlet og diskriminerede. Men nu er der en uvildig instans, der ser på sagerne. Og forældre har mulighed for at få deres sag undersøgt. 

Caroline Adolphsen mener ligeledes, at det er et vigtigt skridt, at borgerne nu kan få tjekket deres sager igennem:

- Vi må ikke håbe, at det er retningsgivende med fejl i hver femte sag. Men selvom der ikke er fejl i de andre sager, så har berørte familier et kæmpe behov for vished for, at deres børn er anbragt på et rigtigt grundlag. Vi er nødt til at få fjernet den tvivl, der berettiget er.