Det var Danmarkshistoriens største havvindudbud, men endte som en historisk skuffelse. 

Tre stort anlagte havvindmølleparker på i alt seks GW i Nordsøen skulle gøre Danmark til Europas grønne kraftcenter og udgøre et nyt kapitel i det danske vindeventyr. Men da udbudsfristen udløb i december, havde ingen virksomheder budt. 

Til april var der frist for yderligere tre havvindmølleparker i de indre danske farvande, men i sidste uge annulerede regeringen selv sit udbud på baggrund af skuffelsen i Nordsøen.

- Havvind står et vanskeligt sted, og det er ikke realistisk, at vi kommer til at få den nødvendige mængde grøn strøm derfra på den mellemlange bane. Måske kan vi revurdere udbuddet og ændre nogle ting, der kan gøre havvind mere attraktivt, men det giver næppe en effekt før 2030, siger Camilla Holbech, direktør for vedvarende energi hos Green Power Denmark.   

I takt med at udsigterne til energi fra statslige havvindmølleparker har skuffet, er der derfor brug for alternativer her og nu. Her er sol og vind fra land det bedste bud, vurderer Camilla Holbech.

- Sol og vind på land er det redskab, der skal sikre, at vi har den nødvendige mængde grøn strøm til, at vi kan elektrificere samfundet. Det stiller store krav til kommunerne, men det er også en ‘ask what you can do for your country’-situation. 

Udbygning med flere benspænd

Tilbage i 2021 lancerede den daværende S-regering en ambition om at firedoble mængden af strøm fra sol og vind på land. 

Selvom staten efterfølgende har forsøgt at rydde flere barrierer af vejen for at øge tempoet, må man i dag erkende, at kommunerne er langt fra at kunne leve op til målsætningen. 

Kun én enkelt kommerciel vindmølle blev rejst i hele 2023, og der blev samlet nedtaget mere vindenergi, end der blev etableret samme år. Selvom det ser bedre ud i 2024, er man stadig langt fra det niveau, der skal til for at nå 2030-målet. 

En række udfordringer hæmmer opsætningen af sol og vind såsom bureaukrati, borgermodstand, begrænset kapacitet på elnettet og en udfordret businesscase. 

- Bundlinjen er, at firedobling af vedvarende energi på land ikke er i sigte, siger Camilla Holbech. 

Der er ellers nok af projekter i kommunernes pipeline, viser en opgørelse fra VidenOmVind blandt energivirksomhederne i august 2023. Her meddelte opstillerne, at ca 1.000 vindmøller med en samlet kapacitet på 4,8 GW enten var klar til - eller i - behandling hos kommunerne. 

Det er dog ikke ensbetydende med, at samtlige projekter kan eller vil blive realiseret, da projekterne kan møde modstand i både kommunalbestyrelserne og hos diverse klagenævn, eller at opstillerne selv opgiver projektet på grund af dårlig økonomi. 

Men selv hvis alle projekterne skulle realiseres, tager det tid i kommunerne at behandle de mange ansøgninger.

- Der er en voldsom kø på alle indmeldte projekter, som vi skal behandle. Det tager tid både at behandle sagerne og lave den nødvendige borgerinddragelse. Nu står vi også med ansøgninger om at etablere store energiparker, og det skaber helt sikkert et pres på administrationen, fortæller Per Bach Laursen (V), borgmester i Vesthimmerland.

- Vi havde bud efter næsten 3.000 hektar solceller, og hvis vi skulle starte det op på samme tid, havde det krævet dobbelt så mange medarbejdere. Et er, hvis man kan finde pengene til det, et andet er at finde så mange kompetente medarbejdere. 

Derudover kritiserer borgmesteren, at selv når man har attraktive VE-projekter i regionen, så er det svært at få dem koblet til elnettet. Energinet har netop meddelt, at man forstærker det nordjyske elnet for 3,8 mia. kr. En udvidelse, som forventes at være færdig i 2031. 

- Det er et år efter, vi skal nå målet om 70 pct. CO2-reduktion. Det er ikke kun på den ene front, vi har kæmpet, men vi har også kæmpet for bare at få koblet vores nye anlæg på elnettet, siger Per Bach Laursen. 

Ingen effekt af energiparkerne endnu

I 2022 lancerede KL idéen om at samle vindmøller, solceller og biogasanlæg i større klynger. Efterfølgende bad staten kommuner og virksomheder om at byde ind med potentielle områder, der kunne egne sig til energiparker.  I alt har 21 energiparker fået kommunal tilslutning og er i behandling nu. 

Camilla Holbech peger på flere gode takter med energiparkerne.

- Vi har nogle spændende projekter, som kan bruges som modelparker for noget af det, vi i øvrigt gerne vil i forhold til fx arealplanlægning, sammenkobling med produktion og opsætning i skov, siger hun.   

Desværre har energiparkerne endnu ikke haft den ønskede effekt, vurderer hun. 

- Energiparkerne er et vigtigt spor, men det har skygget for, at vi stadig har brug for de mindre projekter og repowering-projekter. Processen har taget meget længere tid end ventet og optaget meget fokus i kommunerne fra det almindelige planlægningsspor. 

Lektor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet Kristian Borch deler kritikken af energiparkerne. 

 - Energiøerne har indtil nu været langt fra en succes, og staten og Energistyrelsen har tilsyneladende misforstået, hvad udfordringerne er ude i kommunerne, siger han. 

Kommunerne mangler hænder

For mens regeringen blandt andet har forsøgt at vende modstanden mod energianlæggene ved at øge kompensationen, så har man overset, at en af de største udfordringer ligger i kommunernes kapacitet til at behandle ansøgningerne. 

- Det, man i kommunerne har brug for, er hænder og ressourcer til at arbejde med de her kæmpestore projekter, så man har tid og mulighed for at gå i reel dialog med borgerne, så de både oplever, at planlægningen er gennemskuelig, og at økonomien også kommer de lokale til gode, siger Kristian Borch.

Også Dansk Erhverv opfordrer til at hjælpe kommunerne med sagsbehandlingen, som i dag tager 72 måneder i gennemsnit for et vindmølleprojekt. 

Det samme mener Kristian Borch, som mener, at rejseholdet har forspildt sin chance, når de ikke må hjælpe med konkrete projekter ude i kommunerne.

- Det burde være ligesom det gamle rejsehold i politiet, som rejste ud, når der kom en sag, der ellers ville lægge en hel afdeling ned, fordi sagen er stor, kompleks og skal løses hurtigt, før der sker nye mord, fortæller Kristian Borch og fortsætter:

- Det er desværre ikke det, man gør her. Man sender ikke nogen ud for at hjælpe kommunerne, i stedet sender man folk ud for at fortælle kommunerne, hvad der står i vejledningerne. Det kan man i kommunerne jo selv læse. 

Stadig spørgsmål om økonomi

På et punkt har energiparkerne dog været en succes. For i takt med en slet skjult trussel om, at hvis kommunerne ikke formår at udpege de nødvendige områder, vil staten selv træde til  med en anlægslov, er flere kommuner kommet på banen, mener Kristian Borch. 

Vesthimmerland arbejder lige nu med to energiparker, og der har man været optaget af selv at stå i spidsen for processen. 

- Selvom vi er blevet statsligt udpeget, vil vi stadig stå for borgerinddragelse. Vi vil ud og stå på ølkassen og blive skudt ned, hvis det er. Det er ikke særlig sjovt, men det fortjener vores lokaldemokrati, siger Per Bach Laursen. 

Der vil det ikke skade, hvis kommunerne havde lidt ekstra økonomisk ammunition med, når de møder borgerne. I forbindelse med sit landdistriktsudspil foreslog regeringen at afsætte 200 mio. kr. af bloktilskuddet til de kommuner, der havde ført an i at opføre VE i kommunerne. 

Forslaget blev dog ikke taget godt imod hos hverken KL eller kommunerne, der mener, det er at fodre hunden med sin egen hale. I stedet foreslår de 18 kommuner i Business Region MidtVest og Business Region North Denmark, at man omfordeler en del af elafgiften til værtskommuerne som et alternativ til regeringens 200 mio. kr. 

- Det vil være en motiverende faktor for et byråd, og det vil også være mere end de 200 mio. kr., som kan bruges til velfærd og skabe noget synlighed, siger Per Bach Laursen. 

- Det er positivt og første gang, at der bliver bragt midler i spil, som ikke kommer fra udviklerne. Det tyder på, at man også fra statslig side er opmærksom på, at man skal hjælpe med økonomiske incitamenter. Men når det er sagt, er der et tidspunkt, hvor nok er nok. Når vi bliver ved med at lave om på ordningerne, skaber det usikkerhed for kommunerne, om det bliver mere attraktivt, hvis man venter til senere, og det dur ikke.  

Tid til langsigtet planlægning

I mange år har kritikere af vindmøller på land krævet vindmøllerne ud på havet. Men med det skuffende havvind-udbud og to energiøer i limbo er det op til vindmøller og solceller på land at sikre, at Danmark når sine energimål. 

- Sol og vind på land er den billigste form for grøn strøm, vi kan generere, og derfor bliver kommunalvalget enormt vigtigt, da det er de kommende kommunalbestyrelser, der skal sikre den nødvendige planlægning, siger Camilla Holbech. 

Hun regner ikke med, at det bliver i 2025, at kommunerne kommer til at lave et markant ryk i forhold til at give grønt lys til nye VE-anlæg. Men selvom det er et valgår, kan kommunerne stadig fortsætte et vigtigt stykke arbejde. 

- Kommunerne ved, at der kommer til at være brug for en stor mængde grøn strøm. Så man kan  begynde med den langsigtede og strategiske planlægning, sikre sig, at borgerne er med, og at man får sammentænkt behovet for vedvarende energi med fx skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde, som man skal forholde sig til i den grønne trepart, siger Camilla Holbech.

Og det er nødvendigt med det lange sigte, for VE-beslutningerne rækker længere end det, man ellers bestemmer over i kommunen. 

- Normalt, når vi træffer beslutninger i byrådet, så går der to-tre år, og så står der en ny folkeskole. Når vi taler om store energiparker, så er det ikke bare 15 vindmøller på stribe, men komplicerede anlæg, som kan tage 15 år, før vi har alle dele med. Det kan være voldsomt svært at forklare, siger Per Bach Laursen. 

Men 2025 er allerede udset som det store planlægningsår for kommunerne med de lokale treparter. Derfor skal kommunerne udnytte muligheden til at tegne de store streger og lange analyser, så man kan fremtidssikre planlægningen af sol og vind.  

- Processerne tager enormt lang tid. Vi kan ikke bare trykke på en pauseknap og så starte arbejdet op efter kommunalvalget. Det har vi ikke tid til, hvis vi skal nå vores mål, siger Camilla Holbech.