Sundhedsvæsenet er i ubalance, og det betyder, at et stigende antal patienter skal ud på en længere rejse for at få lægehjælp. Mens der bliver stadig flere ældre og kronisk syge, så står antallet af praktiserende læger til at behandle dem stort set stille.

Fra fra 2009 til 2023 er der kun kommet 42 flere praktiserende læger, viser tal offentliggjort af KL. Den udvikling skal vendes, siger Sisse Marie Welling (SF), formand for KL's Sundheds- og Ældreudvalg.

- Vi skal styrke den del af vores sundhedsvæsen, der er tæt på borgerne. Der skal være nok læger - også der hvor der er langt mellem husene.

- Kun på den måde kan vi tage hånd om danskernes sundhedsproblemer, inden de bliver så store, at de har brug for specialiseret hospitalshjælp.

Ifølge opgørelsen var der i 2009 3.457 praktiserende læger mod 3.499 i 2023. Til sammenligning er antallet af læger på sygehusene i samme periode vokset fra 12.012 til 17.226, hvilket svarer til en stigning på 43 pct.

- Det handler om at få skabt et sundhedsvæsen, hvor kun det specialiserede foregår på sygehusene. Det andet skal klares hos lægen og hos os i kommunerne, siger Sisse Marie Wellling.

Tallene fremlægges tirsdag på KL's årlige sundhedskonference i Kolding. Samtidig offentliggøres tal, der viser, at budgetterne på sygehusene i den periode er steget med 24,2 mia. kr. mod 1,8 mia. kr. i kommunerne.

Senere i foråret præsenterer Sundhedsstrukturkommissionen sine anbefalinger. Den er sat i verden af regeringen for blandt andet at styrke det nære sundhedsvæsen.

- Vi håber da, at kommissionen sørger for, at vi får et sundhedsvæsen, der vender sig ud mod patienternes hverdag og ikke et sundhedsvæsen, hvor folk skal indrette sig efter, hvornår lægesekretæren på hospitalet kan give dem en tid, siger Sisse Marie Welling.

Blandt kommissionens medlemmer er Jakob Kjellberg, professor på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter Vive. Tallene er ingen overraskelse, siger han til Ritzau.

- Vi er jo blandt andet netop bedt om at forholde os til den almene og den specialiserede lægehjælp. Det er et generelt tema for vores arbejde, siger han.

Anbefalingerne kan føre til den største reform af sundheds- og ældreområdet siden 2005, hvor daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen nedlagde 14 amter og afløste dem med fem regioner.

Inden det sker, har et bredt flertal i Folketinget sat som et mål, at der i 2035 skal være 5.000 praktiserende læger i Danmark. En betragtelig stigning i forhold til de nuværende 3.500.

Det kan vise sig at blive mere end svært, siger Jakob Kjellberg. For der er ganske enkelt ikke nok unge læger, der vælger de uddannelsesforløb, der skal til for at kunne slå sig ned som praktiserende læge.

For at nå 5.000 praktiserende læger skal der hvert år slås 350 uddannelsesstillinger op på landsplan. 90 pct. af dem skal besættes, men det gør de langtfra. Omkring 30 pct. står tomme - særlig galt er det i Region Sjælland.

- Samtidig er det sådan, at nogle af dem, der vælger uddannelsesstillingerne, bagefter alligevel ikke bliver praktiserende læger, siger Jakob Kjellberg.

Når det kniber med at få nyuddannede læger til at blive praktiserende læger, så er der mange forklaringer, siger Helga Schultz, forperson for Yngre Læger.

Blandt andet at jobbet kan være tidskrævende, og at der kan mangle kolleger.

- Men det spiller også ind, at der er givet rigtig mange ressourcer til hospitalerne, og i den periode har man i en vis grad forsømt det, der ligger udenfor. Det påvirker medicinstuderende og yngre læger.