Klimakrisen har ofte stået foran biodiversitetskrisen, men i den seneste tid har naturen fået mere opmærksomhed. Blandt andet har Danmark tilsluttet sig EU biodiversitetsstrategi for 2030, hvor 30 pct. af EU's areal skal være beskyttet natur, hvoraf ti pct. skal være strengt beskyttet natur.

Regeringen har desuden sendt en plan for Danmarks havarealer i høring, så man også kan sikre plads til naturen blandt hensyn til fiskeri og havvindmøller. 

- Naturen er begyndt at stå på egne ben politisk. Tidligere har naturen altid været i relation til fx landbrug eller mennesker, men nu handler det om naturen i sig selv, siger miljøminister Lea Wermelin på Folkemødet. 

Regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet blev i december enige om en natur- og biodiversitetspakke, der sikrer 888 mio. kr. i 2021-2024 til at forbedre biodiversiteten i Danmark, som blandt andet skal udmønte sig i 15 nationalnaturparker og meget mere urørt skov. 

- Klimakrisen kan nogle gange fremstå en smule luftig, og der bliver slynget rundt med en masse store tal. Natur og biodiversitet er mere konkret, da det er lige udenfor vores dør, siger ministeren. 

Lea Wermelin glæder sig over den medvind, området på det seneste har oplevet, selvom mere end 2.000 dyrearter, godt hver femte-sjette i Danmark, er truet. 

- Aftalerne og de seneste fremskridt er drevet af en tro på, at vi kan lykkes. 

92 kommuner med i indsats for vild natur

I DR-programmet "Giv os naturen tilbage" satte Frank Erichsen, også kendt som "Bondrøven", sig for at skabe mere vild natur i Hjørring Kommune. Det har blandt andet medført fire gange så mange sommerfugle, dobbelt så mange bier og ti gange så mange svirefluer på udvalgte områder i kommunen, efter projektet. 

Inspireret af "Giv os naturen tilbage", satte Lea Wermelin gang i en konkurrence for de danske kommuner om at blive Danmarks vildeste kommune. 

- I starten var ti kommuner tilmeldt konkurrencen, men Frank Erichsen regnede med, at mindst halvdelen af kommunerne skulle være med. Det lød ambitiøst, men da vi begyndte at sprede budskabet på sociale medier, kunne vi se, at borgere begyndte at tagge deres lokalpolitikere i opslagene. Så kom der gang i tilmeldingen, og nu er 92 kommuner tilmeldt, fortæller Lea Wermelin. 

Kommunerne kæmper om en præmie på én mio. kr., som kan gå til et lokalt naturprojekt. Der er ikke nogen krav for kommunerne for at være med i projektet, ligesom det ikke koster noget. 

Det kan derfor synes som en gratis omgang for kommunerne at være med i projektet, men ministeren glæder sig over at i stedet for at udstikke regler og påbud, forsøger man at inspirere og engangere kommunerne til at gøre en forskel. 

- Vi ved godt, at kommunekonkurrencen ikke kommer til at løse biodiversitetskrisen, men den kan være en del af de mange løsninger, siger Lea Wermelin. 

Skal vende os til "grim" natur

Der er tale om et stort skift i tilgangen til naturen. Nu skal naturen ikke længere være til for borgerne, men i højere grad stå uberørt og bare være natur. Det kan blandt andet betyde, at man ikke skal slå græsset, og man skal lade væltede træer ligge.

Der er dog en stor udfordring for kommunerne i at kommunikere, hvorfor de fx er holdt op med at slå græsset. I Hjørring Kommune førte det til spørgsmål om, hvorvidt det var fordi, kommunen skulle spare penge. 

Også på Bornholm har det ført til uforstående borgere, når kommunen er begyndt at lade grøftekanterne gro vildere. Flere borgere har ikke blot klippet græsset på deres egen grund, men også dele af kommunens grund, hvilket fik kommunen til at sende borgerne et brev. 

Heri opfordrede kommunen borgerne til at stoppe med at klippe græsset på kommunens grund, hvis kommunen ikke skulle gå videre med sagen. Men nogle borgere har ikke ønsket at følge kommunens opfordring, da de mener, at det højere græs i grøften går ud over trafiksikkerheden, da det er svært at se fx reflekssten.

- Kommunen kan beslutte, lige så meget som den vil. For hvis det ikke er fornuftigt, synes jeg, det er noget pjat. Så længe jeg har den bane med den trafik, jeg har her, vil jeg gøre alt for, at der ikke skal ske noget, siger Finn Ipsen til TV2 Bornholm.

Lea Wermelin medgiver, at der er ligger en kommunikationsopgave foran politikerne og kommunerne. 

- Det er vigtigt, at vi får fortalt, hvorfor vi gør, som vi gør. Vi har i lang tid haft en forestilling om, hvordan naturen skal se ud, og at træerne skal stå i en lige række i naturen. Nogle vil måske synes, at urørt natur kan være "grim" natur. Det er derfor vigtigt, at man forstår, at urørt natur er godt for vores biodiversitet, siger Lea Wermelin.