Kommunale skoler og daginstitutioner er i forfald flere steder i landet, og regningen bliver større for hvert år, kommunerne venter med at reparere. 

Problemet er ikke nyt. Men det er voksende. Og det er dyrt.

En rapport fra Københavns Kommune viser, at udskudte renoveringer bliver markant dyrere, hvis problemerne ikke håndteres i tide. 

- Det er en rigtig dårlig forretning at vente, siger Kim Haugbølle, seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet og uddyber:  

-  Et tag, der kunne være blevet lappet for en beskeden sum, skal pludselig udskiftes helt. Og skimmelsvamp i et klasselokale kan ende med at kræve genhusning af hundredvis af elever, fortæller han. 

Tal fra KL viser, at der i 2026 vil være behov for renoveringer og nybyggeri for 26,6 milliarder kroner. Det er langt mere end anlægsrammerne tillader de seneste år. De lave anlægsniveauer tvinger kommunerne til at prioritere, og at mange projekter udskydes.

Aktindsigter fra Arbejdstilsynet viser, at skoler og institutioner flere steder i landet  får påbud om dårligt indeklima, skimmelsvamp og andre arbejdsmiljøproblemer.

For lærere, pædagoger og børn betyder det hverdag i slidte lokaler med dårligt lys, støj og risiko for skader, der både kan gå ud over sundheden og læringsmiljøet.

Hvis kommunerne ikke får mulighed for at renovere i tide, risikerer de derfor både højere udgifter og at udsætte børn og ansatte for sundhedsskadelige forhold. 

Som at tisse i bukserne

Ifølge Kim Haugbølle kan man godt udskyde visse typer vedligehold, men kun til en vis grad. 

- På et eller andet tidspunkt så bliver det rigtig, rigtig dyrt at lave de nødvendige reparationer, siger han og fortsætter: 

- Fugt er gift for bygninger, så det gælder i så høj grad som overhovedet muligt at undgå at få vand ind i bygninger. En knækket tagsten kan måske skiftes for et par tusinde kroner. Men hvis den får lov at ligge, risikerer man råd i spærene eller vandskader længere nede i huset. Så bliver det mange gange dyrere,  siger han.

Han sammenligner det med en dårlig, men midlertidig løsning.

 - Det svarer lidt til at tisse i bukserne for at holde varmen. Det holder et stykke tid, men ikke særlig længe, og bagefter bliver det rigtig ubehageligt.

Kæmpe efterslæb

Ifølge State of the Nation-rapporten fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, er det samlede efterslæb på de kommunale bygninger anslået til omkring 70 milliarder kroner i 2020-priser. 

- Med inflation er vi snarere oppe på 80-85 milliarder i dag, siger Kim Haugbølle.

- Hvis man skulle opgradere de bygninger til den stand, man synes, de skulle have, så ville det svare til cirka 20-25 procent af den samlede omsætning i byggeriet et helt år. Det er voldsomt, siger han. 

Et apparat, der skal passes på

Kommunale bygninger er ikke bare mursten og tag. De er en investering, understreger Haugbølle:

 - Bygninger er kapital, der er bundet. Kommuner er jo ikke private investorer, der skal sælge deres ejendomme med fortjeneste. Men det ændrer ikke på, at det stadigvæk er et kapitalapparat, man skal passe på, så man ikke udhuler værdien af det, siger han. 

Når bygninger bliver for slidte, er det ikke kun penge, det koster. Det går også ud over velfærden.

 - Konsekvensen er, at bygningen ikke kan varetage sin funktion. Man kan måske ikke længere undervise i nogle lokaler, fordi de er fugtramte. Så skal børnene genhuses, og der følger ekstra udgifter og masser af bøvl med,  siger han.

Kommunerne fanget i et økonomisk spænd

Ifølge Kim Haugbølle er det ikke kommunernes egen vilje, men deres økonomiske rammer, der er den største udfordring. 

 - Kommunerne er fanget i en knibtangsmanøvre: De må ikke hæve skatterne, de skal overholde anlægsloftet, og samtidig skal de levere borgernær service, siger han og fortsætter: 

- Derfor må de prioritere, og det nemmeste er at sige: Vi vil hellere have lærere og pædagoger og så håbe, at bygningerne kan holde lidt endnu. Men hvis man venter for længe, bliver regningen langt større, siger han. 

Og hvad skal der til for at komme problemet til livs?                                                                                                 

- Der er dybest set kun én ting, der virker: Send flere penge. Det kan kun komme fra kommunekassen og det er netop derfor, vi har det efterslæb, vi ser i dag, fastslår han.