Små, muslimske piger bør ikke gå med hovedtørklæder, så de føler sig anderledes og ikke kan deltage i de samme aktiviteter som de andre børn i skolen.

Sådan lyder det fra Kommissionen for den glemte kvindekamp, som er nedsat af regeringen for at komme med bud på, hvordan der kan gøres op med social kontrol af kvinder med minoritetsbaggrund.

Kommissionen anbefaler at forbyde hovedtørklæder i både privatskoler og folkeskoler, fortæller formand Christina Krzyrosiak Hansen (S), borgmester i Holbæk.

- Piger, der vokser op i Danmark, skal selv kunne bestemme, hvilket tøj de vil gå i, hvem de sidder ved siden af i klassen, og hvilken kæreste de vil have. De skal ikke bære ansvaret for, at deres forældre er velanset i sociale kredse, siger hun i en pressemeddelelse.

Nye toner fra S

Forslaget har i årenes løb været til debat på Christiansborg, hvor blandt andet Dansk Folkeparti flere gange har stillet samme forslag. Men det er blevet skudt ned af både røde og blå partier.

Også af Socialdemokratiet. Men herfra lyder der andre toner nu.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) bør man lytte til kommissionen, fordi den består af "folk, der har været ude i virkeligheden".

Ministeren vil nu have undersøgt, hvad der kan lade sig gøre, hvis der skal tages hensyn til religionsfrihed og Grundloven.

- Vi kommer til at tage udgangspunkt i, at der er en kæmpe udfordring med unge kvinder og piger, som ikke har religionsfrihed, fordi de bliver pålagt religiøse normer fra deres familier, deres miljø, siger han.

Kommissionen skriver, at den bakker op om et generelt forbud mod brugen af religiøse symboler i grundskolen, hvis det er nødvendigt for at gennemføre forbud mod hovedtørklæder.

Enig kommission

Ifølge kommissionsmedlem Halima El Abassi, som er ekstern lektor i socialt arbejde ved Aalborg Universitet samt Vitenskapelig Høgskole i Norge, er det en enig kommission, der står bag anbefalingen.

- Jeg ser, at der er en del børn, som bliver tvunget til noget, de ikke har lyst til. De bliver pålagt at gå med tørklæde, selv om de ikke har lyst til det og ikke selv kan træffe et reflekteret valg om det.

Halima El Abassis holdning bygger ikke mindst på hendes egne erfaringer. Hun blev som tiårig tvunget til at gå med tørklæde.

- Det betød, at jeg ikke kunne deltage i aktiviteter som gymnastik og svømning, fordi jeg ikke kunne gå i bad. Jeg var ikke en del af fællesskabet og skilte mig pludselig ud, fordi jeg havde det her tørklæde på, siger hun.

Anbefalingen har straks skabt debat.

Radikale imod, DF for

Den politiske leder for De Radikale, Sofie Carsten Nielsen, mener ikke, at det er vejen til at bekæmpe social kontrol, og frygter, at nogle af pigerne simpelthen vil blive væk fra skole.

Men i Dansk Folkeparti vil udlændinge- og integrationsordfører Pia Kjærsgaard benytte lejligheden til igen at fremsætte forslag om et forbud.

- Jeg græmmes, når man indimellem ser - og det gør man i Danmark - små piger gå rundt med tørklæde, siger hun.

Både Danmarks Lærerforening og organisationen Skole og Forældre er imod et forbud, da de mener, at det vil stride imod folkeskolens grundprincip om, at der er plads til alle.

Ifølge Brian Arly Jacobsen, lektor i religionssociologi på Københavns Universitet, er der ingen opgørelser over, hvor mange skolepiger i Danmark der går med tørklæde. Heller ikke over, hvor mange der er tvunget til det.

- Man må anerkende, at én pige, der bliver tvunget, er selvfølgelig én for meget.

- Men man må diskutere proportionaliteten i forhold til at ville begrænse religionsfriheden - ikke bare for piger, der bærer tørklæde, men for alle religiøse symboler i grundskolen, siger han.