Folketingsvalget i 2019 vil for altid blive husket som “klimavalget”. Op til kommunalvalget har klimaaktivister og organisationer gjort deres for, at KV21 skal stå tilbage i historien som det kommunale klimavalg.

Mads Eberholst, journalistisk forsker hos RUC, var en af forskerne, som udnævnte folketingsvalget til et klimavalg. Han er heller ikke sen til at slå fast, at det samme gælder kommunalvalget:

- Klima og miljø har aldrig betydet så meget for vælgerne, som det har i år, hvor det stod på lige fod med fx skole og børn og ældre og sundhed, siger Mads Eberholst.

Han har nøje fulgt mediernes dækning af kommunalvalget. På landsplan har klima fyldt 26 pct. af mediedækningen. Næppe overraskende er der store lokale forskelle i undersøgelsen. I cirka hver femte kommune har klima og miljø fyldt mere end de traditionelle kerneområder som skole/børn og ældre/sundhed. Modsat er der kommuner, hvor klima næsten ikke har været på dagsordenen.

Valgkampen har været mangfoldig, men ikke desto mindre er konklusionen klar: Klima aldrig har fulgt så meget hos politikerne, vælgerne og medierne, som det har til kommunalvalget.

Med- og modvind til borgmesteren 

Den slagne borgmester i Hjørring, Arne Boelt (S), var blandt de ti borgmestre, der har været med til at sætte mest grøn energi op i den seneste periode. Arne Boelt vurderer selv, at modstanden mod en række nye vindmøller har kostet ham stemmer. Han og Socialdemokratiet havde gjort det meget klart, at der ville komme flere vindmøller med dem i spidsen. Arne Boelt peger på tre ting, som særligt har haft indflydelse på valget: hele mink-forløbet, lukning af plejehjem og modstand mod vindmøller.

- Folk lader sig rive med af modstanden på Facebook. Det er lige indtil den dag, hvor vi står i vand til knæene, som de pludselig gjorde i Tyskland. Det var noget, som folk kunne forstå. Men jeg er bange for, at vi skal derud, før folk siger, at nu bliver vi nødt til at gøre noget, siger han.

Og han er ikke alene. I blandt andet Ringkøbing-Skjern, Guldborgsund, Norddjurs, Syddjurs og Jammerbugt er borgmesterpartiet gået tilbage de steder, hvor der er opsat vindmøller eller solceller.

Det betød dog ikke, at vindmøller automatisk gav tilbagegang. I Svendborg havde borgmester Bo Hansen (S) gjort det klart før valget, at en stemme på ham var en stemme for opsætningen af tre vindmøller ved et lokalt, omdiskuteret projekt. Dermed var han selv aktivt med til at gøre valget til et klimavalg.

- Det er en af de to ting, som har fyldt mest i debatten her, siger Bo Hansen.

Men modsat Arne Boelt holdt Bo Hansen fast i borgmesterposten i en svingkommune og gik tilmed frem ved valget – også procentuelt i de områder, hvor vindmøllerne skulle sættes op.

- Jeg havde forventet, at jeg skulle gå tilbage i de områder, så jeg er overrasket. Det er klart, at der er mange andre ting, der spiller ind for, hvor vælgerne sætter deres kryds, men jeg tror, at det, at jeg har udvist klimalederskab, i sidste ende har spillet positivt ind, siger Bo Hansen.

Klimavalg udeblev i kystkommune

Halsnæs Kommune er en anden kommune med klima på dagsordenen inden valget. En uge før valget havde 63 pct. af medieomtalen fokuseret på klima, særligt i form af klimatilpasning, viser analysen fra RUC. Det betød dog ikke, at det endte som et klimavalg, vurderer vinderen af valget.

- Jeg tror ikke, at jeg har vundet på baggrund af klimadagsordenen. Jeg tror, jeg kunne have tabt noget, hvis jeg havde negligeret den. Alt i alt vurderer jeg ikke, at kystsikringsdebatten har haft nogen stor indflydelse på valgresultatet, siger borgmester Steffen Jensen (S), der fik absolut flertal og selv tog næsten hver femte stemme i kommunen.

- For at kalde det et klimavalg, mener jeg, at emnet skal afgøre valget. Borgerne i Halsnæs går helt bestemt op i klima, men jeg synes ikke, at man kan konkludere, at det har været et afgørende her, siger han.

- Vi har stort set været enige om alt, hvad vi har foretaget os i byrådet i de seneste fire år. Medierne har derfor valgt en valgkamp, hvor der er stor forskel mellem partierne, men man skal passe på med at tillægge det en-til-en betydning for borgerne i gågaden, siger Steffen Jensen.

Mads Eberholst medgiver, at Steffen Jensen kan have en pointe, men påpeger, at medierne generelt har en god fornemmelse for, hvad der optager befolkningen og politikerne:

- Det er netop hønen eller ægget. Alt forskning tyder på, at det er både og. Medierne indretter sig til en vis grad efter politikernes dagsorden, som i høj grad indretter sig efter mediernes dagsorden. Politikerne ved godt, at medierne gerne vil tale om klima, så de bruger det også selv til at få taletid, siger Mads Eberholst.

Klimakamp fra flere sider

Foruden klima har et par af de store overskrifter for valget handlet om Socialdemokraternes tilbagegang i storbyerne og De Konservatives markante fremgang. Igen kan klimaspørgsmålet have været afgørende.

Forskningschef hos Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch sagde efter valget, at Socialdemokratiet havde “fået et hårdt slag med hockeystaven i storbyerne”. Partiet var “ude af trit med de unge vælgere”, der er særligt optaget af klimadagsordenen, mente han.

 

Mads Eberholst peger desuden på, at selvom flere af de konservative vælgere ikke selv har fremhævet den grønne dagsorden som baggrund for deres stemme, kan klima have haft en positiv effekt for partiet.

- De Konservative er per automatik et grønt parti og har slået sig op på det i rigtig lang tid. Det er derfor antageligt, at folk, der stemmer konservativt, i forvejen godt ved, at de stemmer for en grøn dagsorden, selvom de ikke fremhæver det, siger Mads Eberholst.

Fremgangen til både Enhedslisten og Nye Borgerlige er ligeledes naturlig i forbindelse med et klimavalg, mener han.

- Når ting kommer så markant på dagsorden, vil man altid opleve en form for polarisering. Når vi taler om politisk polarisering, taler vi om de yderste fem pct., som bliver skubbet yderligere ud, siger Mads Eberholst.

98 valg giver sjældent én konklusion

Folketingsvalget 2019 endte med at stå tilbage som klimavalget både i bogform og politisk fortælling. Valget er siden beskrevet som “den perfekte storm” for klima. Dagsordenen tog langsomt fart gennem valgkampen. Fra start havde flere partier ikke nogen stærk holdning på området, men det stod hurtigt klart, at det ville få fatale konsekvenser. En efter en hoppede partierne med på klimavognen. “Klimatosser,” råbte Pia Kjærsgaard, da hun stod alene tilbage på perronen.

Konklusionen på kommunalvalget kan ikke skæres lige så skarp som i 2019. Ikke desto mindre er Mads Eberholst villig til at tage chancen:

- Når der er 98 lokalvalg, står man sjældent tilbage med et enkelt, klart budskab. Jeg er dog ret sikker på, at når vi kommer til at se tilbage på KV21, så kommer det til at stå som et klimavalg. Måske også som en bog en dag.