Alle skal spise mindre kød, især oksekød, af hensyn til klimaet. Eller skal vi? Gælder det også ældre med lille appetit?

Ifølge Marianne Lange, enhedschef for Ernæringsenheden på Herlev Hospital, kan den megen fokus på klima og kødfri mad gøre det svært for ældre patienter og borgere at få protein nok.

Hun illustrerer pointen ved at sammenligne et stykke kød og en portion bønner, som hver især indeholder den mængde protein, en ældre person typisk har behov for. Der er betydeligt større chance for, at en småtspisende patient får spist sig gennem kødet end gennem bønnerne, lød hendes pointe under en debat på Folkemødet.

- Desuden tyder det på, at planteprotein er dårligere til at opbygge muskler end animalsk protein. Der skal forskning i gang, ellers er det uetisk at fjerne kødet på bekostning af de ældres helbred. Evidens er vigtig, når en ny fødevarebølge kommer rullende, sagde hun.

Aarhus skærer ned på kødet

Et af de steder, hvor der er skåret ned på kødet i ældremaden, er i Aarhus Kommune. Her har man indført en intern klimaafgift for de kommunale køkkener, og det har foreløbig reduceret kommunens indkøb af oksekød med 44 pct, fortalte rådmand Christian Budde (V) under debatten.

Han erkendte, at der kan være et dilemma mellem ernærings- og klima-hensyn. 

- Og ingen har lyst til at spise den der store portion bønner. Men vi har fået lidt mere grønt ind i menuen. Og det er ikke skamkogt broccoli, forsikrede han. 

- Vi øver os. Men der er stadig lidt et ramaskrig. Frikadellerne er ikke så store, som de har været, sagde han.

De betaler selv

Direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup er modstander af, at kommunerne på den måde forsøger at påvirke, hvad de ældre spiser.

- De betaler selv for maden, og det plejer at være et godt princip, at den, der betaler, selv bestemmer menuen. Desuden vil mange demente ikke kunne forstå, hvis de ikke får den mad, de er vant til. Mange ældre ryger ind og ud af sygehuset, fordi de er underernærede, sagde han.

Overgangen til klimavenlig mad må tage lidt længere tid i ældresektoren end i resten af samfundet, mente Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer.

- Og så skal vi lægge vægt på de gode, danske sæsonvarer - nye kartofler, jordbær o.s.v. Lokalt producerede fødevarer er noget af det mest klimavenlige, sagde han.

Dårligt ry

Ghita Parry, formand for Kost- og Ernæringsforbundet, vil hellere tale om "mad til ældre" end om "ældremad".

- Ældremad har fået et dårligt ry, og det er helt forkert. Mange er meget glade for maden. Men valgfrihed og værdighed er vigtigt. Ældre er forskellige, og de spiser også forskellig mad. Det skal vi kunne håndtere, ligesom vi kan håndtere, at kroniske sygdomme kan kræve mange forskellige diæter, sagde hun.

Ældreminister Mette Kierkgaard (M) understregede, at der er mange aspekter at tage hensyn til: Ernæring, klima, trivsel, duft, smag og de ældres egne ønsker. 

- Og så er det vigtigt at have tid til at tage dialogen med borgere, som helst vil spise noget andet end det sundeste, sagde hun og opfordrede til at forsøge at skabe fællesskaber omkring måltiderne, så der er større chancer for, at den sunde mad ryger ned.

Spisevenner og måltidsværter

Bjarne Hastrup fortalte, at Ældre Sagen har omkring 3.000 spisevenner landet over, som netop opfylder den funktion.

- Det begyndte i Odense som et forsøg, og her tog de ældre i snit tre kilo på, fortalte han.

I Aarhus har man indført måltidsværter, oplyste Christian Budde. 

- Det er personale, som sætter sig ned og italesætter maden, ligesom man gør sammen med børn i daginstitutioner, sagde han. Der er afsat en halv portion mad til måltidsværterne, så de har samme menu på tallerkenen som de ældre. 

Søren Stoltenberg Vilmand, direktør i Det Danske Madhus, slog et slag for de hjemmeboende ældre.

- Rigtig mange ældre sidder derhjemme, og de bliver nemt glemt. Hvordan er deres trivsel? Mange er ensomme, og maden er dagens højdepunkt. Når vi kommer for at levere mad, blokerer de næsten døren for at få en snak, fortalte han.