Kommunen.dk
MENU

“Klimabudgettet kommer til at blive lige så vigtigt som økonomibudgettet”

En ensartet CO2-afgift er blevet hyldet som et vidundermiddel i den grønne omstilling, men metoden er uhyre kompliceret. Middelfart har taget hul på regnestykket, og København følger måske snart med.
Flere kommuner er begyndt at kigge på indføre et klimabudget. Klimabudgetter kommer til at blive lige så vigtigt som økonomibudgetterne, vurderer borgmester.

“Klimabudgettet kommer til at blive lige så vigtigt som økonomibudgettet”

Flere kommuner er begyndt at kigge på indføre et klimabudget. Klimabudgetter kommer til at blive lige så vigtigt som økonomibudgetterne, vurderer borgmester.
Foto: Mads Jensen, Biofoto/Ritzau Scanpix
En ensartet CO2-afgift er blevet hyldet som et vidundermiddel i den grønne omstilling, men metoden er uhyre kompliceret. Middelfart har taget hul på regnestykket, og København følger måske snart med.

- Tiden er ikke moden til ensartet CO2-afgift.

Sådan lød budskabet sidste år, da skatteminister Morten Bødskov (S) og klimaminister Dan Jørgensen (S) præsenterede regeringens udspil til en grøn skattereform. Regeringens støttepartier og Klimarådet havde alle efterspurgt afgiften, som skulle vise, hvad det koster at udlede CO2 i atmosfæren.

En CO2-afgift er dog uhyre kompliceret, og regeringen frygter særligt konsekvenserne for landbruget, og at virksomheder vil rykke udenlands, hvis afgiften ikke bliver introduceret optimalt. Derfor nedsatte Skatteministeriet en ekspertgruppe, som forventes at komme med sin første delrapport i år.

I mellemtiden har Middelfart Kommune taget hul på den svære opgave. Her er man begyndt at arbejde med en “skyggeafgift” på CO2-udledning. Den skal vise de reelle udgifter, hvis man en dag skal medregne en afgift på 1.500 kr. pr. ton CO2, som Klimarådet har foreslået.

Når vi skal tage hensyn til klimaet, giver det endnu et lag til de svære beslutninger i kommunerne. Men det lag forsvinder jo ikke, bare fordi vi ikke taler om det. Derfor kvalicerer det vores drøftelser, at vi har et værktøj til at arbejde med

- Vi er på et tidligt stadie og arbejder stadig med at finde den rette model. Det er dog tydeligt, at det smitter af på tankegangen og de politiske forhandlinger, fortæller borgmester Johannes Lundsfryd (S).

Indtil nu er skyggeafgiften indført på anlægsområdet, og den giver et nyt, kontant lag til diskussionerne om klima og økonomi.

- Jo mere vi arbejder med det, desto mere går det op for os, at det her er virkelig vigtigt og afgørende. Det står dog også klart, at det er utroligt svært at arbejde med, fortæller Middelfarts klimachef, Morten Mejsen Westergaard.

Anlæg og indkøb for milliarder

Kommunerne køber årligt ind for godt 100 mia. kr., hvilket udleder for godt seks mio. ton CO2, vurderer Concito.

Der er et stort potentiale, hvilket de kommunaleindkøbschefer er opmærksomme på. 76 pct. af indkøbscheferne svarede i en KL-undersøgelse sidste år, at de stiller grønne krav i deres udbud, mens 89 pct. fortæller, at de køber mere grønt og bæredygtigt end for tre år siden. Derudover er kommunerne landets største bygherre. Når CO2-udledningen bliver et økonomisk parameter i anlægs- og indkøbspolitik, er det også med til at påvirke leverandørerne.


Dg6Qvgzw
Klimarådet har anbefalet regeringen at indføre en grøn afgiftsreform med en ensartet CO2-afgift, som gradvis skal stige fra det nuværende niveau på knap 180 kr. pr. ton til 1.500 kr. pr. ton i 2030. Foto: Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix

Betydningen er derfor til at føle på, men opgaven er kompliceret. Kommunen kan ikke altid fastlægge, hvor meget CO2 der vil blive udledt, men kommunen har indført en trafiklys-model, hvor man vurderer alle kommunens indkøb og anlæg på, hvorvidt det øger, fastholder eller mindsker CO2-udledningerne.

Jo mere vi arbejder med det, desto mere går det op for os, at det her er virkelig vigtigt og afgørende. Det står dog også klart, at det er utroligt svært at arbejde med.

I fremtiden kan man forestille sig, at skyggeafgiften vil blive udvidet til flere områder, så også mad på plejehjem og i daginstitutioner bliver vurderet og vejet. Der er man ikke endnu, men der er taget hul på det svære regnestykke.

- Vi er en provinskommune og har kun en vis mængde ressourcer til det her, så vi er startet med trafiklysmodellen. Vi håber, at stat og andre store aktører kommer ind i kampen og hjælper. Det er dog godt, at vi selv er begyndt at vænne os til at tænke CO2-udgifter ind. CO2-afgifterne kommer et tidspunkt, det er der ingen tvivl om, siger Morten Mejsen Westergaard.

Klimabudgettet på lige fod med økonomi

Mens klimavurderingerne nu er en forankret del i budgetlægningen i Middelfart, er klimabudgetter til diskussion i andre kommuner. Socialdemokratiet i København har foreslået, at kommunen skal have et decideret klimabudget, ligesom Oslo har.

Alternativet og Enhedslisten ønsker at indføre en intern CO2-afgift i København, hvilket dog blev nedstemt, mens SF vil have en afgift i Aarhus efter inspiration fra Middelfart.

I alt havde godt 1.000 KV21-kandidater tilkendegivet overfor Klimabevægelsen, at de går ind for at indføre en intern CO2-pris.

I Hvidovre Kommune har man søsat projektet "Sammenhæng mellem grøn energistyring og kommunens budget" for netop at skabe den optimale balance mellem hensyn til både økonomiske og klimahensyn.  

- Jeg vil tro, at vi kommer til at tage klimabudgetterne lige så alvorligt som de økonomiske budgetter i løbet af et par år, siger Johannes Lundsfryd.

- Når vi skal tage hensyn til klimaet, giver det endnu et lag til de svære beslutninger i kommunerne. Men det lag forsvinder jo ikke, bare fordi vi ikke taler om det. Derfor kvalicerer det vores drøftelser, at vi har et værktøj til at arbejde med, siger Johannes Lundsfryd.

Ny CO2-beregner skal vise effekt af kommunernes indkøb

Et nyt samarbejde mellem KMD, rådgivningsvirksomheden Viegand Maagøe og kommunerne Odense, Sønderborg, Samsø og Oslo vil udvikle en digital CO2-beregner for indkøb til kommuner.

CO2-beregneren indsamler relevant information om produkterne og kategoriserer dem i en specifik CO2-profil baseret på produkternes udledning. Det gør det lettere at sammenligne produkternes forbrug af energi, materialer og omkostninger på tværs.

CO2-beregneren vil kunne pege på konkrete indsatsområder og vurdere den forventede effekt af foreslåede tiltag. I dag har kommunerne svært ved at vise effekten af de forskellige indsatser, som kommunerne igangsætter. 

De involverede kommuner vil i udviklingsfasen komme med inputs til, hvilke funktioner beregneren skal indeholde. Udviklingsprojektet starter nu, og den endelige CO2-beregner forventes at være klar i løbet af 2022.

Kilde: KMD

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR